I disse år skyder et utal af virksomheder i vejret, på hvad der engang kunne reduceres til én af mange vindblæste marker nordvest for Skive.
Opblomstringen foregår helt konkret i erhvervsparken Greenlab, hvis fornemmeste opgave er at sikre, at virksomhederne i fællesskab kan danne grobund for det grønne paradigmeskifte, kloden skriger efter.
“Konceptet har et ualmindeligt vanvittigt skaleringspotentiale
Thomas Helsgaun, adm. direktør, Greenlab
Bag initiativet står ejerne, Norlys, Skive Kommune, Spar Vest Fonden samt Klimafonden Skive, og siden tilblivelsen i 2019 har man skabt over 110 job og 3 mia. kr. i investeringer.
“Ambitionen er at skabe fremtidens grønne energiforsyning til industrien, og potentialet er kæmpestort,” lyder det fra en veloplagt Thomas Helsgaun, der iført jakkesæt og refleksvest viser det fortsat vindblæste område frem.
Thomas Helsgaun tiltrådte som adm. direktør i Greenlab tidligere på måneden, men han er langtfra ueffen. Cv’et tæller blandt andet major i Forsvaret og en direktørpost i Mærsk.
Muligheden i Skive var alligevel for interessant til ikke at udskifte tilværelsen i det kooperative univers og adressen i København K med rollen som bannerfører i en regulær startup og dertilhørende bopæl på “heden”.
“Jeg har en stor skabertrang og vil slå en bule i verden. Det kan jeg med Greenlab, som er det perfekte møde mellem filantropi og forretning, men også et sted, hvor jeg tænker, at min handle- og eksekveringskraft vil komme til sin ret,” siger Thomas Helsgaun.
Egenskaberne skal han nu bruge på at indfri både ambitionen og potentialet i den stadig voksende erhvervspark.
Her er udviklingen siden etableringen i 2019 “gået over al forventning” og resulteret i syv virksomheder, der alle har samme fællesnævner; grønne teknologier som biogas, pyrolyse og brændsler gennem power-to-x (ptx).
Kernen i Greenlabs forretningsmodel finder man imidlertid et andet sted; nemlig i sol og vind.
Det faktum, at erhvervsparken er vindblæst og konstant præget af vingesuset fra de omkringliggende 13 vindmøller, er derfor afgørende for, om paradigmeskiftet kan realiseres.
Sammen med et område svarende til godt 60 fodboldbaner tilplastret med solceller genererer de den vedvarende energi, som sikrer, at parkens spirende virksomheder, der blandt andre tæller Stiesdal Skyclean og Greenlab Skive Biogas, overhovedet kan lokkes dertil.
“Tipping point er, at virksomhederne gennem erhvervsparken har en hurtigere time-to-market, da vi har alle godkendelser på plads og kobler dem direkte til grøn strøm,” forklarer direktøren, som med time-to-market henviser til, at virksomhederne hurtigere kan føre deres idéer og produkter ud i virkeligheden.
Greenlab agerer altså forsyningsselskab for de privatejede virksomheder, som køber adgang til den vedvarende energi og dermed også fysisk plads i parkens såkaldte symbiosenetværk.
Herfra går alt op i en højere enhed. For symbiosenetværket gør det muligt for virksomhederne at dele deres data og ressourcer – blandt andet overskydende energi og restmaterialer.
På den måde kan én virksomheds rester blive til nabovirksomhedens råvare. F.eks. bruges overskydende syntesegas fra Stiesdal Skyclean til at opvarme Greenlab Skive Biogas’ anlæg, som ligger et stenkast derfra.
Cirkulariteten slutter dog ikke her. 40 pct. af de ca. 100.000 kubikmeter biogas, som Greenlab Skive Biogas dagligt producerer, er nemlig CO2. Denne CO2 anvendes til at fremstille det eftertragtede e-metanol.
Således formår parken altså at erstatte brugen af naturgas, samtidig med at man reducerer både udledninger, energiforbrug og ressourcespild.
“Hvis ikke det kan gøres, samtidig med at driften er økonomisk bæredygtigt, kommer vi ingen vegne
Thomas Helsgaun, adm. direktør, Greenlab
Dags dato er Greenlab den eneste af sin slags. Marie Münster, som er professor i energisystemanalyse ved DTU, håber dog, at lignende koncepter ser dagens lys.
“Der er brug for initiativer, som demonstrerer, at man kan flytte overskydende ressourcer mellem virksomheder. For det kommer ikke bare dem, men også klimaet til gode,” siger hun.
Det lyder alt sammen positivt. Men det at optage rå vedvarende energi, lagre den og sælge den videre ud i en cirkulær økonomi, har endnu til gode at vise sig fra sin økonomisk lukrative side.
For imens erhvervsparken har vist sig fordelagtig for nogle af de privatejede virksomheder, har Greenlab de seneste fem år akkumuleret et underskud på godt 85 mio. kr. Til sammenligning har driften af Greenlab Skive Biogas i samme periode kastet et overskud på ca. 97 mio. kr. af sig.
I lyset af at man fortsat er en investeringsvirksomhed, tager Thomas Helsgaun endnu ikke tallene så tungt. Samtidig understreger han dog vigtigheden af at bevise, at en positiv samfundseffekt kan gå hånd i hånd med kommerciel succes.
“Vi arbejder med to top- og bundlinjer. På den ene side er samfundsgevinsten, og på den anden er den kommercielle gevinst,” forklarer han og fortsætter:
“Greenlab har vist, at idéen om landlige energiøer er muligt, og at virksomhederne kan tjene penge på det. Det gavner klimaet gevaldigt, men hvis det ikke kan gøres samtidig med en økonomisk bæredygtigt drift, kommer vi selvfølgelig ingen vegne.”
Målsætningen er, at man fra 2026 er break even. Det skal realiseres ved blandt andet at udvide parken i Skive med yderligere ti-15 virksomheder, men også ved at placere lignende “energiøer” – eller “klynger”, som direktøren omtaler dem – andre steder i landet og på sigt i udlandet.
Herhjemme kigger man allerede efter særligt havne- og udkantsområder, fortæller Thomas Helsgaun, alt imens han pegende i retning af parkens 12 besøgende senatorer – medlemmer af Senatet i USA, som er den ene af de to lovgivende kamre i Kongressen – tilføjer, at potentialet er størst i områder som f.eks. Nordamerika.
mio. kr. har Greenlab siden 2019 fået indskudt i kapital fra sine ejere
“Konceptet har et ualmindeligt vanvittigt skaleringspotentiale, men gør sig bedst i store og øde områder, hvor der ikke eksisterer et egentligt elnet, men hvor vi kan etablere vores eget,” fortæller han og fortsætter:
“Hvis det amerikanske marked køber ind på konceptet om energiklyngerne, ser vi ind i, hvad der kan blive endnu et kæmpe eksporteventyr med danske leverandører og islæt.”
Selv om Marie Münster er mere afmålt i sin begejstring for de landlige energiøer, deler hun alligevel holdningen om, at de har potentiale.
“Konceptet har absolut et potentiale, og det er selvfølgelig værd at undersøge, hvor langt man kan strække den med energiklyngerne.”
Hvorvidt det bliver Thomas Helsgaun og Greenlab, der indfrier potentialet, vil tiden vise.
