Tidlig aftale har sikret Aalborg Portland strøm til CO2-fangst trods presset elnet

Et råd fra Aalborg Portlands italienske ejer har været afgørende for, at cementproducentens milliarddyre projekt om CO2-fangst ikke er endt bagerst i køen af virksomheder, der kæmper for at blive tilsluttet det danske elnet. 

Allerede tidligt i planlægningsprocessen stillede den italienske ejer, Cementir Holding, nemlig spørgsmålstegn ved, om Aalborg Portland overhovedet ville kunne få de mængder strøm, projektet krævede. 

I Italien kæmper man nemlig med manglende kapacitet i elnettet – nøjagtig som det i dag også er tilfældet i Danmark. 

Og Aalborg Portlands kommende CO2-fangstanlæg har brug for rigtig store mængder strøm. Mens cementproducenten i dag bruger omkring 300.000 megawatt-timer, skal der fremover bruges yderligere 600.000 megawatt. 

“Derfor gik vi tidligt i dialog med vores lokale udbyder N1, som også allerede var opmærksomme på, at der var nogle flaskehalse i det store energinet. Men vi fik ret hurtigt tilsagn,” siger Søren Holm Christensen, der er adm. direktør i Aalborg Portland, til Børsen. 

Den tidlige håndsrækning betyder, at Aalborg Portland modsat mange andre danske virksomheder ikke skal frygte manglende strøm, når anlægget til CO2-fangst efter planen skal stå klar i 2030. 

Det har dog ikke været gratis: Cementproducenten har allerede foretaget den første betaling på 100 mio. kr. i tilslutningsafgift til elnetselskabet. 

Men muligheden for at blive koblet på elnettet har været afgørende for Aalborg Portlands løfte om senest i 2030 at indfange CO2 fra cementproducentens skorstene. 

Aalborg Portland vandt for nylig som den eneste milliardstøtte fra Energistyrelsens udbud til at fange CO2. Derfor modtager selskabet de næste 15 år op mod 16,4 mia. kr. i offentlig støtte til at bygge sit anlæg. 

Støtten kommer dog ikke uden en krølle: Cementproducenten har nemlig forpligtet sig til at fange og lagre 1,25 mio. ton CO2 om året fra senest 2030 – ellers kan Energistyrelsen opkræve bøder. 

9 ud af 10 trak sig 

Netop risikoen for bøder var en af de ting, der fik flere virksomheder til at trække sig fra statens pulje på 28,7 mia. kr. i løbet af efteråret. 

Der var ellers stor tilslutning, da udbuddet blev annonceret i 2024. 16 virksomheder meldte sig klar til at deltage, og ud af disse blev ti projekter prækvalificeret.

Men i løbet af sensommeren og efteråret sidste år faldt flere fra. Ørsted var den første store spiller, der trak sig, og senere fulgte en stribe af de andre projekter. Flere pegede på, at der var for stor usikkerhed omkring økonomi, værdikæder og tidsplaner, og at risikoen for bøder fra Energistyrelsen dermed var for stor. 

I alt trak ni ud af de ti prækvalificerede projekter sig. Senere bød Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners sig også til, men Aalborg Portland endte altså som eneste vinder. 

Men også hos cementgiganten tikker uret, og Søren Holm Christensen er udmærket godt klar over, hvad der er på spil. Det er særligt værdikæden, der har holdt ham vågen om natten. 

“Når man tager imod støttemidler fra den danske pulje, træffer man også de facto en beslutning om at køre og nå de mål, der er sat – for bøderne kan løbe op i rigtig, rigtig mange penge, hvis projektet glipper eller værdikæden fejler, og man ikke når sine mål. Der er mange penge på spil,” siger han.

Der har jo også netop været en del kritik af den stramme tidsplan, og flere af de aktører, der trak sig fra udbuddet, pegede på tidsplanen som en afgørende faktor. Hvad skal man ligge i, at 9 ud af 10 aktører faldt fra? 

“Det viser, at det er en super vanskelig øvelse det her. Jeg kender ikke de andre aktørers præcise bevæggrunde, men for os blev det afgørende, at vi havde nogle klare fordele.” 

Søren Holm Christensen peger på, at Aalborg Portland geografisk ligger tæt både på lageret, hvor CO2’en skal transporteres hen, og en havn. Derudover havde projektet en vis modenhed: Cementproducenten har allerede testet fangst og rensning af røg og forskellige teknologier til at fjerne CO2. 

Vigtigst af alt er CO2-fangst Aalborg Portlands license to operate, fortæller Søren Holm Christensen. 

Hvis selskabet vil bevare cementproduktion både i Danmark og Europa, er CO2-fangst afgørende. Omkring en tredjedel af Aalborg Portlands udledninger kan ikke reduceres på anden vis. En del af cementproduktionen kan ikke omstilles. 

Når man hiver kridt op af jorden og skal omdanne det til cement, skal der først frigives den CO2, kridtet indeholder, før det kan blive hårdt. Det er netop den CO2, Aalborg Portland nu skal indfange.

Værdikæde gavner alle

Søren Holm Christensen vil ikke løfte sløret for, præcis hvor meget anlægget til CO2-fangst og opbygningen af hele transport- og lagringskæden kommer til at koste Aalborg Portland. Men cementproducenten betaler en “signifikant andel” selv, fortæller han. 

En stor del af de støttekroner, Energistyrelsen har tildelt projektet, kommer ifølge Søren Holm Christensen til at gå til netop transport- og lagringsinfrastruktur og ryger videre til selskaber som Nordsøfonden, Evida og Harbour, der etablerer rør og lagring og anden nødvendig infrastruktur. 

“Det er altså ikke bare os, der får 16 mia. kr. til at bygge i baghaven – selvom vi selvfølgelig også skal opføre et fangstanlæg på størrelse med 7-8 fodboldbaner og ombygge vores fabrik,” siger Søren Holm Christensen. 

Han peger samtidig på, at Aalborg Portlands og de resterende selskabers investeringer i udviklingen af infrastrukturen omkring CO2-fangst er noget, der i sidste ende kan komme staten til gode. 

Cementproducenter rundt omkring i Europa skal nemlig indfange mellem 50-60 mio. ton CO2 inden 2040, men mange andre lande har ikke de samme gode undergrunde, som vi har i Danmark. 

“Derfor tror jeg også, at hvis vi kan få en god infrastruktur omkring CO2-fangst i Danmark, kan det også blive en indtægtskilde for den danske stat, som kan udnytte de her lagringslommer til hele Europas CO2,” siger Søren Holm Christensen. 

Tror og håber på 2030

Uden for Danmarks grænser har Søren Holm Christensen mødt “en del misundelse” omkring den danske tilskudsordning, der har gjort Aalborg Portlands fangstanlæg muligt. 

Han sidder i bestyrelsen for cementproducenterne i Europa, der holder et vågent øje med Danmark lige nu. 

“Der er en forventning om, at vores projekt kan fungere som inspiration for andre europæiske lande til at vise, at der altså skal støttekroner til, hvis man gerne vil have bygget den enorme infrastruktur, CO2-fangst kræver,” siger topchefen. 

Hos Aalborg Portland står man dog på et solidt fundament, mener Søren Holm Christensen. Der er lavet aftaler for både transport og lagring af den CO2, selskabet senest i 2030 kommer til at indfange. Der er gang i seismiske målinger af undergrunden, ingeniørarbejde på fangstanlægget og flere tilladelser på plads på rørsiden. 

Alligevel kan direktøren ikke garantere, at der ikke kommer forsinkelser. Der er tale om et “superstort” og komplekst projekt med mange delelementer, der skal passe sammen. Selvom der er lagt en tidsbuffer ind, er spørgsmålet jo altid, om det er nok, påpeger Søren Holm Christensen. 

“Der kan være en specifik komponent, der bliver forsinket, eller der kan opstå bøvl med en miljøtilladelse. Men jeg tror og håber ikke på, at der kommer egentlige showstoppere,” siger han.