Hos Terma i Grenaa er der solceller på taget. Forhåbningen var, at de mørkeblå plader kunne forsyne virksomheden og lokalområdet med grøn strøm. Problemet er bare, at solcellerne efter et år på taget ikke har leveret strøm til virksomheden. De må nemlig endnu ikke tændes.
“Der kommer stadig ikke grøn lokalt solproduceret strøm ind i vores produktion, selv om vi har foretaget investeringen og er klar til at tænde for det. Det er en stor frustration for os,” siger Kasper Hyllested, kommunikationschef hos Terma.
Danske virksomhederlægger tag til næsten 14.000 solcelleanlæg. Tallet er usikkert, da anlæggene opdeles efter størrelse frem for deres ejer. De 14.000 anlæg er derfor af mellemstørrelsen, som typisk installeres på tage af virksomheder og større institutioner. Det svarertil 14 pct. af solcellekapaciteten i Danmark, da de store markanlæg udgør langt størstedelen af solcellekapaciteten. Anlæg på tagenekan imidlertid være brugbare for elnettet, da de producerer strøm, hvor der er behov, frem for på marker, hvor elnettets kapacitet i høj grad skal bruges på transport af den producerede el.
Ifølge Peter Bjerregaard, næstformand i Dansk Solcelleforening og markedsreguleringschef i Better Energy, forsinker godkendelserne den grønne omstilling:
“I dag er der desværre uklarhed omkring, hvordan elnettets regler skal forvaltes. Mange virksomheder betaler for nogle solceller, de ikke kan bruge.”
Peter Bjerregaard mener, at forklaringen ligger i, at reglerne forstås forskelligt hos forskellige elnetselskaber forskellige steder i landet. Derfor skal nogle virksomheder leve op til skrappe krav og meget specifik dokumentation, mens andre slipper lempeligere gennem godkendelsesprocessen.
Godkendelsesprocessen skyldes, at solcellerne i de timer, hvor virksomheden ikke selv kan udnytte sin strøm – for eksempel på en solrig weekenddag – vil sende overskydende el til elnettet. Her er der specifikke krav til kvaliteten af strømmen og til kapaciteten i elnettet. Og der tolker de enkelte forsyningsselskaber, ifølge Peter Bjerregaard, reglerne forskelligt.
“I Danmark forbruger vi mere strøm, end vi producerer, så vi har brug for al den grønne strøm, vi kan komme i nærheden af, for at nå vores klimamål. Sol på tage kommer ikke til at spille den største rolle, men det kan komplementere indsatsen. Samtidig kan det åbne for flere investeringer i grøn omstilling,” mener han.
I 2022 aftalte regeringen, at der skulle laves en strategi for solceller ultimo samme år. Senere blev den udskudt til første kvartal 2024, hvor den heller ikke er udkommet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ønsker ikke at svare på, hvorfor den er forsinket, eller hvornår den ventes at ligge færdig.
Hos installatørernes erhvervsorganisation, Tekniq Arbejdsgiverne, håber bæredygtighedschef Troels Hartung også, at strategien vil medføre “smidigere” regler.
“Der bliver brugt lang tid på at udfylde skemaer i virksomheder og hos installatører i dag. Det bliver nødt til at fungere mere enkelt,” mener han og peger på, at reglerne i sig selv ikke er problemet.
“Men de skal håndteres mere smidigt, så man rydder stenene af vejen for projekterne,” siger han og tilføjer, at mange virksomheder må indsende deres ansøgninger gentagne gange med ventetider til følge.
“Det er ærgerligt, hvis elnetselskabet ikke ringer, hvis der er en fejl, men sender ansøgningen tilbage og siger, at det må gå om. Det er ikke en eksamen, men en levering af oplysninger, der er tale om,” siger han.
Derudover peger Troels Hartung på, at man i de nuværende regler regner med, at solceller belaster elnettet, men ikke med, at de i andre perioder mindsker belastningen. Han peger derfor på, at en kommende solcellestrategi potentielt kan få væsentlig betydning for at afhjælpe virksomhedernes problemer med godkendelser.
Netop solcellestrategien fremhæver Peter Bjerregaard, Dansk Solcelleforening, som central for, at godkendelsen af virksomheders solceller kan gennemføres hurtigere. Det skyldes i hans øjne, at den vil være med til at afklare misforståelse i de enkelte forsyningsselskaber, så forholdene bliver ens på tværs af landet.
Tilbage hos Terma er Kasper Hyllested uforstående over for godkendelsesproblemerne.
“Det er i vores alles interesse, at der er virksomheder, der er klar til at investere i den grønne omstilling, men det bliver ved med at trække ud,” siger han og fortsætter:
“Det er ikke et lille beløb, vi har brugt på solcellerne. Det er en stor produktion, hvor vi bruger rigtig meget strøm. Og vi havde en forhåbning om, at vi selv kunne producere store dele af vores strøm.”
Virksomheden ville gerne anlægge solceller på alle sine tre lokationer i Danmark.
Her påvirker deres første erfaring med området beslutningen, påpeger Kasper Hyllested.
“Det er da noget, der skræmmer os,” konstaterer kommunikationschefen.
