Halmrester, nøddeskaller og kaffegrums kan vise sig at blive en del af skibs- og flybranchens grønne omstilling.
Den danske teknologivirksomhed Kvasir Technologis har nemlig udviklet en teknologi, der kan omdanne restbiomasse fra afgrøder til biobrændsel, der kan gå i motoren på skibe og på længere sigt fly og dermed erstatte fossile brændsler.
Virksomheden har netop rejst 3 mio. euro, svarende til ca. 22 mio. kr. fra statens eksport- og investeringsfond Eifo og investeringsfirmaet The Footprint Firm. De friske mio. skal bruges på at bygge videre på og operere et demoanlæg hos olieraffinaderiet Crossbridge Energy i Fredericia. Her skal produktets potentialer testes.
“Vi har et ønske om, at vores biofuel kan skaleres op og benyttes over hele kloden, da omstillingen til bæredygtig skibsfart og flytrafik kræver en global løsning,” siger Joachim Bachmann Nielsen, der er medstifter og adm. direktør i Kvasir Technologies.
“Vi tror på, at vi kan dække behovet for brændstof til en meget stor del af den maritime sektor
Joachim Bachmann Nielsen, medstifter og adm. direktør, Kvasir Technologies
Kapitalrejsningen er en udvidelse af selskabets investeringsrunde i 2023, hvor Vår Ventures og Mærsk skød 16 mio. kr. ind i virksomheden.
Hele skibs- og flybranchen kæmper i øjeblikket for at finde løsninger, der kan hjælpe dem med at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Mærsk har et mål om at reducere klimaaftrykket til nul for hele koncernen inden 2040 og har allerede investeret massivt i grøn metanol, som brændstof.
Mens Mærsk har investeret i en række skibe, der kan sejle på det grønne brændstof, er der også brug for en løsning til den nuværende flåde af skibe. Det er netop de eksisterende fly og skibe, som Kvasir Technologies har udset sig. “Change the fuel – not the engine,” lyder startupvirksomhedens slogan.
Kvasir Technologies blev etableret som spin-out fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2018. Det var, mens Joachim Bachmann Nielsen skrev sin ph.d. på DTU, at han opdagede, at det var muligt at producere en tyk, sort olie, der kunne bruges som brændstofud af restbiomasse som majsstængler, halmrester, kaffegrums og nøddeskaller.
Stiftetaf Joachim Bachmann Nielsen og Anders Bak Kristoffersen i 2018 og haar i alt rejst ca. 10 mio. euro, svarende til ca. 75 mio. kr., i løbet af de sidste to år gennem bevillinger og kapitalrejsninger. Måleter at erstatte fossilt brændstof i de nuværende tanke på i første omgang skibe og længere sigt også fly. Vil ikkestifte anlæg i eget navn til produktion, men i stedet sælge teknologien gennem licenser til f.eks. energi- og olieselskaber.
Han var blevet stillet opgaven at få værdi ud af restbiomasse, og da han genbesøgte en olie, han tidligere havde produceret af massen, kunne han se, at den stadig var stabil til trods for, at den ikke havde stået på køl.
“Det er ret unikt, fordi normalt ville den have ændret struktur og være gået i stykker. Så vi undersøgte egenskaberne i olien og kunne se, at den allerede var tæt på at være noget, man kan bruge i den maritime sektor,” siger Joachim Bachmann Nielsen.
Joachim Bachmann Nielsen havdeikke erfaring med at drive virksomhed, og derfor var det vigtigt at få de rette profiler med ombord i projektet, hvor erhvervsmanden Lars Erik Clausen med mange års erfaring fra energisektoren i dag er bestyrelsesformand. Han har bl.a. været adm. direktør i Shell, koncerndirektør i Dong (nuværende Ørsted) og adm. direktør for retail i det russiske selskab Gazprom med ansvar for salg af gas i Europa.
Der er et stort potentiale i Kvasir Technologies produkt, menerJohan Bitsch Nielsen, der er investeringsansvarlig hos Eifo. Teknologien løser et problem, som andre endnu ikke har fået hul på, fortæller han.
“Der er allerede mange, der kan lave biomasse til olie, men der er ikke nogen, der har formået at gøre det i stor skala. Det ser ud til, at Kvasir har løst nogle af de problemer, og derfor synes vi, at det er en rigtig interessant virksomhed.”
En af udfordringerne med biomasse er nemlig, at der er rift om det. Men fordi Kvasir Technologies teknologi kan gøre brug af mange forskellige typer lige fra træflis til nøddeskaller, er produktionen langt mere fleksibel.
“Det er nemmere at brede ud globalt, fordi man kan indrette forretningen og værdikæden efter, hvad der er tilgængeligt,” siger Johan Bitsch Nielsen.
Katherine Richardson, som er en af landets førende klimaforskere, siger, at et produkt ikke i sig selv kan være bæredygtigt.
Det afhænger af, hvordan man bruger det, og det samme gør sig gældende for biomasse.
Hun vurderer dog, at det er fornuftigt, at bruge biomasse til brændsel, sådan som Kvasir gør det, netop fordi biomassen ikke findes i uanede mængder.
“Vi har ikke så mange muligheder, når det kommer til flydende brændsel, så det er meget bedre at bruge biomasse til flydende brændsel end til strøm eller varme,” siger hun og fortsætter:
“Når det er sagt, vil det være endnu bedre, hvis vi kan finde på flydende brændsel, der ikke indeholder kulstof som f.eks. ammoniak, da kulstof kommer til at være en mangelvare i fremtidens økonomi.”
Hvornår skibe og fly kan bruge den nye type brændstof fra Kvasir, kan Joachim Bachmann Nielsen ikke give en præcis tidslinje for.
“Ambitionen er, at vi inden for tre år er klar til at opføre vores første kommercielle anlæg, som kan producere brændstof til skibe. Herefter er kapital den eneste begrænsning i forhold til, hvor hurtig en global udrulning kan finde sted,” fortæller han.
Er det realistisk, at jeres produkt kan skaleres stort op, når der ikke er uanede mængder af biomasse?
“Vi tror på, at vi kan dække behovet for brændstof til en meget stor del af den maritime sektor, men på den lange bane vil der komme flere forskellige løsninger i spil, f.eks. e-metanol, ammoniak og andre løsninger. Det særlige ved et “drop in biofuel” som vores er, at den eksisterende flåde vil kunne omstilles til grøn skibsfart uden ændringer, så jo hurtigere vi kan få vores løsning ud, jo større markedsandel kan vi tage.”
