I 2028 skal en rørledning føre brint direkte fra det vestlige Danmark til den enorme tyske sværindustri

Tyskland har de senere år lært to ting, hvad angår energi: For det første er det uklogt at være afhængig af et totalitært styre. For det andet er det uklogt at være afhængig af fossile brændsler.

Sådan indledte den tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck sin tale, da han fredag morgen underskrev en hensigtserklæring sammen med den danske energi- og klimaminister Lars Aagaard (M): I 2028 skal en gasrørledning være klar til at føre brint produceret i Danmark til Tyskland, hvor efterspørgslen fra industrien er enorm. Betydningen af det, der er sket i dag, er kæmpestor, både for Tyskland, for Danmark og for klimaet Mads Nipper, Ørsteds topchef

“Vi har så stor energihunger i Tyskland med både en kemisk industri og stålindustrien, der skal dekarboniseres nu,” forklarede Habeck og lod forstå, at Tyskland er klar til at aftage al den brint, det skal være.

Og ifølge Ørsteds topchef, Mads Nipper, er det ikke kun den tyske industri, der får gavn af brintrøret.

“Betydningen af det, der er sket i dag, er kæmpestor, både for Tyskland, for Danmark og for klimaet,” siger han.

“Selv om vi kan eksportere meget grøn strøm, er der alligevel grænser for, hvor meget grøn strøm, vi kan eksportere. Det her muliggør, at de molekyler, der laves af grøn strøm, kan transporteres i meget store mængder til Europas største aftager. Dermed er der et kæmpe potentiale for dansk industri,” siger Mads Nipper.

Brint er ikke pr. definition grønt, men hvis det produceres med strøm fra f.eks. vindmøller, er det. Og ifølge Lars Aagaard er der udsigt til, at Danmark kommer til at producere meget mere grøn strøm, end vi selv kan bruge endsige eksportere. Idéen er, at det så skal omdannes til grøn brint, der gennem gasrørledningen sendes til Tyskland.

Sidste år aftalte Folketinget, at Danmark skal opbygge en elektrolysekapacitet – altså mulighed for at producere brint – på 4-6 gigawatt frem mod 2030. Det er meget mere, end dansk industri selv kan bruge, da den danske industri slet ikke er så energitung som den tyske. 16 mia. kr. over 40 år vil den samfundsøkonomiske nettogevinst være ved en rørledning, viser beregninger, som Deloitte har foretaget for Dansk Industri

Power-to-X er den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i for eksempel lastbiler, færger eller industrien.

Hvem der skal bygge rørledningen, hvad kapaciteten bliver og præcist hvor den skal ligge, er endnu ikke aftalt. Men de to ministre oplyser, at den skal gå fra et sted i det vestlige Jylland til Slesvig-Holsten, hvor den skal tilsluttes det tyske gasnet.

Ifølge Mads Nipper giver dagens erklæring større sikkerhed for de investeringsbeslutninger, Ørsted skal træffe på området. Han nævner bl.a. et projekt sammen med Skovgaard Energi i Holstebro kaldet Idumlund, hvor der indgår et stort potentiale fra havvind, der kan laves til grøn brint.

“Nu får vi et sted at gøre af den og en enorm kundebase. Og fordi der er en ambition om 2028, kan vi begynde at sige, at det er der, vi gerne vil have den første grønne brint klar,” siger Mads Nipper.

Men det er jo kun en hensigtserklæring. Hvor sikker kan du være på, at det bliver bygget?

“Det kan jeg ikke være sikker på endnu. Men vi er kommet et meget stort skridt videre, og forhåbentlig vil vi få meget fastere grund under fødderne det kommende års tid. Både at det bliver bygget, men også om 2028 er en realistisk tidshorisont,” siger Mads Nipper.

Ifølge beregninger, som Deloitte har foretaget ifølge Dansk Industri, vil der, hvis rørledningen bliver til virkelighed, være samfundsøkonomiske nettogevinster for samlet 16 mia. kr. over 40 år. På samme tid vil der skabes 29.000 nye, grønne job over 40 år, mens klimaet vil mærke en mindre CO2-udledning på 94,1 mio. ton CO2-ækvivalenter over 40 år. Tallene er i sagens natur omtrentlige og behæftet med usikkerhed, da planerne ikke er konkretiseret endnu.