Danmark står langt fra alene med et elnet, der ikke har kapacitet nok til virksomhedernes ambitiøse planer om udvidelser.
Problemerne har været omtalt i flere Børsen-artikler i den seneste tid.
Også verdens største stenuldsproducent, Rockwool, har udfordringer med fremdriften af den grønne omstilling, simpelthen fordi adgangen til grøn strøm er vanskelig.
Rockwool har længe haft teknologien klar til at gøre en af verdens mest energitunge industriprocesser grønnere.
Hvis strømmen er for dyr, eller infrastrukturen bliver for kostbar, kan vi ganske enkelt ikke gennemføre investeringerne
Jes Munk, adm. direktør, Rockwool
Det foregår via smeltning af sten ved ekstremt høje temperaturer og med el som energikilde. Det er et alternativ til fossile energikilder som koks og gas.
Ifølge topchef Jes Munk fra Rockwool er adgang til store mængder bæredygtig og konkurrencedygtig strøm blevet en afgørende faktor for, hvor koncernen placerer nye investeringer og elektrificerer eksisterende fabrikker.
Og her halter Europa.
“Hvis vi ser på Europa samlet set, er det langt sværere end i USA. Det er både dyrere og mere usikkert at få grøn strøm i den skala, vi har brug for,” siger han.
FAKTA
Rockwools elektrificering
Her er status på Rockwools udbygning af elbaseret produktion. Rockwool har netop nu i alt 42 produktionssteder på verdensplan.
Eksisterende elektriske fabrikslinjer:
- Moss, Norge
- Saint-Eloy-les-Mines, Frankrig
- Flums, Schweiz
- Forgang, Kina
- Grand Forks, Canada
Elektriske anlæg på vej:
- Soisson, Frankrig (ny)
- Eskilstuna, Sverige (ny)
- Birmingham, UK (ny)
- Wallula, USA (ny)
- Ploiesti, Rumænien (ny produktionslinje til eksisterende fabrik)
- Doense, Danmark (retrofit, d.v.s. omdannelse af fossile anlæg til eldrevne, red.)
- Roermond, Holland (retrofit)
- Saint Eloy Les Mines, Frankrig (retrofit)
Kilde: Rockwool
I Danmark er Rockwool blandt de heldige. På fabrikken i Doense er det lykkedes at sikre tilstrækkelig el i samarbejde med den lokale netoperatør. Men billedet er langt fra ensartet.
I Frankrig måtte koncernen betale 20 mio. euro for at få trukket et 20 km langt elkabel til en fabrik – halvdelen finansieret af kommunen. I Tyskland er situationen markant værre.
1
mia. kr. er der årligt afsat til elektrificering af Rockwools produktionslinjer
“Vi har haft dialog med de tyske myndigheder i mere end ti år, og vi er stadig ikke i nærheden af at få den strøm, vi har brug for. Selv hvis det lykkes, taler vi om otte til ti års ventetid og anlæg, der bliver så dyre, at business casen falder fra hinanden,” siger Jes Munk.
For Rockwool er grøn omstilling ikke kun et klimaprojekt, men en forretningsmæssig nødvendighed. Men regnestykket skal hænge sammen, lyder det fra topchefen.
“Hvis strømmen er for dyr, eller infrastrukturen bliver for kostbar, kan vi ganske enkelt ikke gennemføre investeringerne,” siger han.
Rockwool har en årlig investeringsramme på 1 mia. kr. til elektrificering af fabrikkerne og har i dag fem fabrikker, der kører på el. Ikke mindre end otte elanlæg er i støbeskeen – dels helt nye, dels såkaldte retrofits, der er gamle fossile anlæg, der ombygges til drift på strøm.
Det er ikke kun Rockwool, der snubler over elnettets utilstrækkelige kabler, når produktionen skal elektrificeres.
Det Internationale Energiagentur (IEA) advarede i 2023 om, at det ville kræve 80 mio. km nyt elnet inden 2040 at nå verdens klimamål. Det skyldes netop, at projekter, der vil elektrificere produktionen eller udvide produktionen af vedvarende energi, ikke kan kobles på elnettet i mange lande verden over.
Vestas-direktør: Der er muligheder
Blandt de europæiske lande, der har haft problemer med den hastige udvidelse og fornyelse af elnettet, er Holland. Her har papirarbejde, høringer og processer omkring udvidelserne været med til at spænde ben for blandt andet landets solprojekter.
Det påpegede Manon van Beek, adm. direktør for den hollandske elnet-ejer Tennet, i den forgangne uge under en debat på World Economic Forums topmøde i Davos.
“De demokratiske processer er ikke indrettet til den hastighed og det omfang, vi ser nu,” sagde hun.
Også Vestas-topchef Henrik Andersen gav her udtryk for at genkende problemerne – også selvom han “betragter glasset som mere end halvt fuldt” på grund af de teknologier, der i dag kan være med til at balancere elnettet.
“Giv ikke Manon skylden for elnettet. I virkeligheden tror jeg, at der i de fleste elnet er mulighed for at arbejde med nettet, uden at det er overbelastet,” sagde han.
Her fremhævede han muligheden for at udnytte den stigende mængde batterier i alt fra biler og busser til cykler som assistance til et presset elnet. Han pegede her på, at problemet “ville være til at løse”.
På den hjemlige bane har Vestas-direktøren været anderledes kritisk over for arbejdet med elnettet. Efter at han sammen med andre erhvervsledere havde udpeget løsninger til ventetiden, kritiserede han i efteråret, at kun en af hans udvalgs 27 anbefalinger var implementeret af politikere på området.
“Hvis lyset går ud på fredag, så garanterer jeg for, at alle tingene bliver gennemført mandag morgen,” sagde han i den forbindelse på Dansk Erhvervs årsdag.
