“Det er lidt enmust-win battlefor os. Vi skal være med helt fremme i CO2-fangst og -lagring.”
Sådan siger leder af ccs-indsatsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo) Andreas Thornit. Han er sammen med to kolleger sat i spidsen for arbejdet med at finde de rigtige investeringscases på CO2-fangst og -lagring (ccs), der skal suge drivhusgas direkte fra industriens skorstene og lagre den under jorden.
Den statslige såkaldte superfond, der blev skabt ved en sammenlægning af EKF, Vækstfonden og DGIF, har ikke en målsætning for, hvor store beløb den vil rette mod området. Men op mod 90 mia. kr. er dedikeret til grønne teknologier, og målsætningen er, at ccs skal fylde betydeligt mere i forhold til vindenergi, end det gør i dag
Fonden har dog ikke lavet en eneste investering på området, men har en “betydelig” pipeline klar – og som Andreas Thornit siger:
“Det er ikke for sjovs skyld, man satser så hårdt på det her.”
Eifos rolle bliver at tilbyde risikovillig kapital til virksomheder i forskellige led af ccs-sektorens værdikæde, og investeringerne vil som udgangspunkt ske som et supplement til finansieringen fra private investorer som f.eks. banker.
“Vi skal jo ikke være konkurrenceforvridende, og vi investerer kun, hvor vi kan se en god businesscase. Men målet er, at vi kan være med til at gøre nogle investeringer mulige i den grønne omstilling, som ellers ville være for svære at løfte,” lyder det fra Andreas Thornit.
Som ccs-markedet ser ud nu, tyder det på, at pengene fra Eifo vil falde på et tørt sted. Erhvervstænketanken Axcelfuture vurderer nemlig i en ny analyse, at regeringens milliardstøtte til at udvikle et ccs-projekt i fuldskala Danmark risikerer at være for lille.
Virksomheder, der får støtte, skal altså finde privat finansiering til deres anlæg. Den finansiering vil højst sandsynligt være dyrere end ved andre projekter, fordi ccs-teknologien ikke er bevist i storskala, lyder det.
“Som investor vil man se nøje på risikoen. Eifo kan bidrage, men pensionskasser og andre institutionelle investorer vil være meget påpasselige med at gå ind i det, og andre investorer vil med al sandsynlighed kræve en risikoforsikring,” vurderer adm. direktør i Axcelfuture Joachim Sperling, der ud fra kontakt med markedsaktører anslår, at en væsentlig risikopræmie vil være nødvendig.
“Det kan blive svært for virksomhederne at løfte. Særligt fordi der indtil videre ikke er nogen forretning i ccs. Forretningen afhænger af, hvor mange afgifter og kvoteomkostninger udlederen sparer, og det gør det ikke nemmere at finde investorer,” tilføjer han.
