Efter kritik fra fødevarevirksomheder om de årelange godkendelser, der skal til for eksempelvis at lancere nye fødevarer i Danmark, peger Fødevarestyrelsen nu på, at en stor del af problemet skal løses i EU-lovgivning. Og at noget besvær er nødvendig for at sikre fødevaresikkerheden.
Pointerne følger, efter flere virksomheder påpegede over for Børsen, at nye og mere klimavenlige fødevarer, der eksempelvis skal erstatte kød, ofte venter i flere år på godkendelse.
“Når det gælder nye fødevarer,følger der også nye risici. Der er innovation, nye oplevelser, nye muligheder osv. i dem. Der har vi brug for reguleringen som effektiv beskyttelsesmekanisme,” påpeger Maja Effersøe Khan.
Hun er akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsen og arbejder blandt andet med nye fødevarer, som indgår i den såkaldte novel food-forordning. Det er blandt andet den lovgivning, som fødevarevirksomheder for nylig kritiserede over for Børsen for at være langsommelig.
“Vi har løsningerne, men vi når ikke at implementere dem, fordi vi ikke må for reguleringen. Det betyder, at vi ikke når 2030-, og slet ikke 2050-målet,” konstaterede vicedirektør i Novo Nordisk Fonden Claus Felby dengang om de langsomme godkendelsesprocesser for nye, klimavenlige fødevareteknologier.
Den europæiskeNovel Den omfatterfødevarer, Det gældereksempelvis chiafrø og en del nye, plantebaserede produkter. Andre deleaf lovgivningen presser imidlertid også virksomhederne, der opfatter alt fra planloven til begrænsninger for tilsat jod som barrierer i lanceringen
Food-regulering fremhæves
af en række virksomheder som
en administrativ barriere.
der ikke nød væsentlig udbredelse
i EU før 1997.
af nye fødevarer.
For nye fødevarer lyder kritikken blandt andet, at velkendte produkter såsom chiafrø bliver betragtet som nye fødevarer, selv om de har eksisteret på det danske marked i årevis og uden for EU i årtier. Men lovgivningen gælder altså langt fra kun kunstigt kød og chiafrø, men også produkter, der kunne udgøre en risiko, påpeger Maja Effersøe Khan.
EU forsøgte i 2018 at gøre godkendelsen af nye fødevarer mere smidig ved eksempelvis at sikre hurtigere godkendelse af velkendte fødevarer såsom chiafrø og ved at gøre godkendelsesprocessen gratis for ansøgerne.
“Men den gratis ansøgning betyder også, at antallet af ansøgninger steget voldsomt. Og der skal være et langt støre valideringsarbejde, som modtagere ansøgninger af ringere kvalitet end tidligere,” siger hun.
Godkendelsesprocessen indebærer, at ansøgninger bliver læst i EU-Kommissionen, hvorefter det europæiske agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, gennemgår undersøgelser af stoffet for at finde kendte problemer.
“EFSA har allerede mandet op mange steder for at kunne følge med de stadigt flere ansøgninger. Men det er fortsat en omfattende proces, der tager tid, selv efter opnormeringerne,” vurderer Maja Effersøe Khan.
Generelt kan man fokusere på at støtte virksomheder til at blive klar til at ansøge så tidligt som muligt, hvad end det gælder novel food-forordningen eller andre godkendelsesprocesser, vurderer hendes kollega, Tanne Severin Holm, projektleder i styrelsen.
“Det er fortsat en omfattende proces, der tager tid, selv efter opnormeringerne
Maja Effersøe Khan,
akademisk medarbejder,
Fødevarestyrelsen
Derfor arbejder styrelsen med at vejlede virksomheder til at sende en god ansøgning fra begyndelsen.
“Vi synes jo, at lovgivningen har et legitimt formål, men vi skal hjælpe virksomhederne så godt som muligt med at leve op til den. Jo bedre en ansøgning man leverer fra start, des bedre kommer det til at gå. Hver gang man møder noget, der ikke er i orden, går systemet i stå, indtil der er rettet i ansøgningen,” påpeger hun.
Tilbage står andre typer barrierer for virksomhederne. I sidste måned påpegede adm. direktør i plantemælksproducenten Dryk, Christian Christensen, at virksomheden tidligere havde haft problemer med at lancere plantedrik i Danmark, fordi den indeholdt jod. I dag er det derimod virksomhedens produktionsfaciliteter i en gammel staldbygning, der afventer godkendelse – denne gang på kommunalt niveau.
