På Gjorslev Gods syd for Køge står en kostald klar til at producere plantemælk til de 27 lande, der allerede i dag importerer Dryks produkter, men ventetiden og papirarbejdet har indtil videre holdt produktionen på den anden side af Øresund.
“Der er udfordringer hele vejen rundt. Det er simpelthen for dyrt og bureaukratisk i Danmark, og hele systemet har enormt svært ved at tale sammen,” konstaterer adm. direktør Christian Christensen.
Han henviser til den store mængde forskellige godkendelser, han skal bruge for at starte sin produktion i Danmark. Virksomheden forventer at nå en omsætning på 30 mio. kr. i år med produktionen i Sverige.
Og Dryk er ikke alene. Christian Christensens egne estimater lyder, at der i dag produceres 1,5 mia. liter plantedrik i Sverige årligt, mens der endnu ikke produceres en eneste i Danmark. Hertil kommer, at andre virksomheder – særligt i fødevaresektoren – genkender problemet.
Den europæiskeNovel Food-regulering fremhæves af en række virksomheder som en administrativ barriere. Den omfatterfødevarer, der ikke nød Det gældereksempelvis chiafrø og en del nye, plantebaserede produkter.
væsentlig udbredelse i EU før 1997. Det kræver særlig godkendelse at sælge i EU af hensyn til forbrugersikkerheden.
Det stod klart på en konference på Christiansborg sidste uge afholdt af fødevaretænketanken Frej. Her var holdningen blandt de fremmødte virksomheder, at hurtigere godkendelsesprocesser er nødvendige, hvis Danmark skal nå 70 pct.-målet i 2030.
“Klimapolitikkens hockeystav beror på en forudsætning, der simpelthen ikke er rigtig, hverken i Danmark eller i Bruxelles. Hvis vi opfinder “the next big thing” i morgen, er det næppe på markedet før 2030,” sagde direktør for Public Affairs i Chr. Hansen, Jesper Packert Pedersen.
Det vurderede også vicedirektør i Novo Nordisk Fonden, Claus Felby:
“Vi har løsningerne, men vi når ikke at implementere dem, fordi vi ikke må for reguleringen. Det betyder, at vi ikke når 2030-, og slet ikke 2050-målet.”
På fondens vegne pegede han på godkendelsen af de biologisk baserede bekæmpelsesmidler, der er spået en fremtid som afløser for nutidens herbicider og pesticider. Selv om der er tale om naturligt forekommende metoder, reguleres det, “som om det var stryknin,” konstaterede han.
For fødevarevirksomhederne er det særligt den europæiske regulering af nye fødevarer, der giver problemer. Claus Felby fremhæver eksempelvis, at den lægger to år til sagsbehandlingstiden. Men på konferencen var det alt fra markrobotters tilladelser til godkendelse af pyrolyseanlæg, der blev fremhævet af de fremmødte virksomheder.
Også hos de fremmødte politikere på Christiansborg var der enighed om problemet. Som De Radikales Martin Lidegaard udtrykte det:
“Jeg er ikke i tvivl om, at den største barriere ligger herinde og ikke ude i virksomhederne.”
“Vi har løsningerne, men vi når ikke at implementere dem, fordi vi ikke må for reguleringen
Claus Felby, professor og vicedirektør,Novo Nordisk Fonden
Særligt hensynet til fødevaresikkerhed vejer imidlertid imod at løsne op for lovgivningen på området.
Tilbage hos Dryk har virksomheden tidligere haft besvær med at få lov til at sælge produkter til det danske marked, blandt andet fordi danske regler for tilsat jod er anderledes end i vores nabolande. Nu vil de alligevel forsøge at få tilladelse til at producere i kostalden, men fordi kostalden ligger 2,5 km fra havet, giver det problemer med såvel planloven som området udvidede strandbeskyttelseszoner, selv om der ikke skal bygges om. Christian Christensen forventer, at godkendelserne vil tage to år.
“Det kan ikke passe, at staten skal forhindre grøn omstilling på den måde. Der må være en anden måde at gøre tingene på, hvor nogen konkret tager stilling til, om det gør en forskel, om der kommer mælk eller plantedrik ud af min kostald,” siger han.
De positive tilsagn fra kommunen får ham til at vurdere, at virksomheden let ville glide gennem en konkret behandling af sagen.
