Strømmen følger vejret – nu skal forbruget følge strømmen, mener topforsker

Jo mere strøm Europa får fra vind og sol, desto vigtigere bliver det at kunne forudsige, hvornår energien er der – og hvad den kommer til at koste.

I Danmark kom 88 pct. af elproduktionen i 2024 fra vedvarende energikilder, den højeste andel i EU. Det gør prognoser for vind, sol, forbrug og priser stadig mere værdifulde.

Det er netop dét, Pierre Pinson har brugt en stor del af sit arbejdsliv på.

Efter omkring 20 år i universitetsverdenen forlader han nu London og forskningen som fuldtidsbeskæftigelse for at rykke ind i den aarhusianske energihandelsbranche. Gennem sin akademiske karriere har han forsket i prognoser, energimarkeder og beslutninger under usikkerhed. Den forskning fortsætter han hos InCommodities, hvor han får mulighed for at arbejde tættere på de konkrete problemstillinger i energihandlen.

“Når man forsker på et universitet, vil man gerne gøre en forskel. Og så indser man, at der er forskellige måder at gøre det på. Jeg tænkte, at jeg skulle prøve at gøre det fra industrisiden,” siger Pierre Pinson. 

Han kommer derfor med en opfordring til at vende en grundregel i elsystemet på hovedet. I stedet for at produktionen følger efterspørgslen, skal forbruget i højere grad følge udbuddet. Samtidig kan batterier og anden lagring fungere som buffer mellem produktion og forbrug.

“Hvis det meste af energien kommer fra vinden og solen, må vi acceptere, at efterspørgslen måske skal tilpasse sig udbuddet. Vi forudsiger, hvad udbuddet bliver, og så tilpasser vi efterspørgslen.”

Manglen på strøm

Elektrificeringen af Danmark har for alvor taget fart både i husholdningerne og i erhvervslivet. Alene i september var næsten ni ud af ti nyregistrerede personbiler elbiler.

Samtidig vokser virksomhedernes appetit på strøm. Hos det statslige Energinet, der driver og udbygger det overordnede danske el- og gasnet, står projekter svarende til mere end otte gange Danmarks nuværende maksimale elforbrug i kø for at blive koblet på nettet.

Det lægger pres på en ressource, som bliver stadig vigtigere for både industri, transport og digital infrastruktur.

Og ifølge Pierre Pinson er løsningen ikke alene at bygge flere vindmøller og solceller. Danmark og resten af Europa skal også ændre selve måden, vi tænker strømforbrug på.

“Alle skal ændre deres tankegang. Investorer, politikere, dem, der driver systemet – alle. Også den brede offentlighed,” siger han.

Hidtil har en stor del af energiomstillingen handlet om at øge produktionen af vedvarende energi. Næste skridt bliver i højere grad at få forbruget til at følge en produktion, der svinger med vejret.

Det kan betyde, at elbiler lader, når strømmen er rigelig, at batterier opsuger overskudsproduktion, og at virksomheder flytter energikrævende processer til de timer, hvor der er mest elektricitet i systemet.

Det er med andre ord ikke kun energiproduktionen, der skal forandres. Det skal vores forbrug også, lyder opfordringen.

Tjener på usikkerhed

På tværs af Europa er der sket et markant skifte. For 20 år siden kom mindre end 10 pct. af EU’s endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder. I dag er det mere end en fjerdedel.

Hos vores tyske naboer – kontinentets største elforbruger – kan spotprisen variere fra at være negativ på dage med rigelig vind og sol til mere end 600 euro pr. megawattime under såkaldt Dunkelflaute, hvor solen er skjult, og vinden er svag.

Det er netop de udsving, energihandlerne forsøger at forudse.

“Jeg ved ikke, hvor meget samfundet kan vinde, hvis man forbedrer prognosepræcisionen, men vi taler om milliarder,” siger Pierre Pinson.

Det rejser et oplagt spørgsmål. Hvordan hænger ønsket om at gøre en forskel for samfundet sammen med et job, hvor opgaven i sidste ende er at tjene penge til en privat virksomhed?

Spørgsmålet bliver ikke mindre relevant af branchens ry.

I 2022 blev danske energihandlere kendt for opsigtsvækkende millionbonusser, efter Ruslands invasion af Ukraine skabte uro på energimarkederne og sendte el- og gaspriserne kraftigt i vejret og samtidig gjorde et mærkbart indhug i danskernes privatøkonomi.

Pinson mener dog, at modsætningen mellem handlernes gevinst og forbrugernes tab er for simpel.

En væsentlig del af energihandlernes forretning består ifølge ham i at overtage den usikkerhed, som resten af energisystemet ikke ønsker at bære.

“Som enhver anden virksomhed vil de selvfølgelig tjene penge. Men ved at bære risikoen og handle på tværs af lande og tidspunkter bidrager de samtidig til, at energien udnyttes mere effektivt på tværs af markeder, så elektriciteten bliver billigere for de endelige forbrugere,” siger han.

Han frikender dog ikke markedet for problemer. Tværtimod mener han, at energikrisen afslørede en grundlæggende svaghed.

“Det viser, at markedet er designet til business as usual,” siger han.