Stort hop i afgifter kan aflive energiprojekter

Udsigten til højere priser for at bruge det danske elnet kan blive den sidste dråbe i et bæger, der i forvejen er godt fyldt med udfordringer.

Det mener en række aktører inden for sol og vind, som kalder udviklingen så dramatisk, at den kan få følger for de danske ambitioner om at firedoble produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller på land i 2030.

“Det her giver en usikkerhed over, hvad pokker man finder på i Danmark næste gang. Det giver en usikkerhed i appetitten for at investere i udvikling i Danmark. Og det er et problem,” siger Ane Mette Lysbech-Kleis, adm. direktør for den Randers-baserede energiudvikler Wind Estate.

Advarslerne kommer som reaktion på en udmelding fra den statslige virksomhed Energinet, der driver og ejer den del af det danske elnet, som sikrer, at vi kan importere og eksportere strøm.

Og fra næste år og to år frem bliver det markant dyrere at bruge nettet og ikke mindst at få koblet energiprojekter på, når de står færdige, varslede Energinet for nylig.

Prisstigningerne kommer, i en tid hvor omkostningerne for energiudviklerne er steget markant. Højere renter, højere priser for materialer, mere kompensation til naboer og lokalsamfund, hvor energiparker skal bygges, mens tarifferne også er steget det seneste år.

Vilkårene for grøn strøm fik i sidste uge to af landets store spillere inden for soludvikleren Better Energy og investeringsselskabet Obton til at varsle både afskedigelser og et skifte i strategien.

Et af de store problemer er ifølge Better Energy, at den grønne strøm simpelthen er for billig lige nu, og at efterspørgslen slet ikke er landet det forventede sted.

Ane Mette Lysbech-Kleis understreger da også, at de kommende års tarifstigninger ikke er alene om at skabe den suppedas, som branchen nu advarer om. Men det kan måske “godt blive dråben for de projekter, der står og balancerer, om de bliver bygget eller ej,” siger hun.

“Så vi mangler forudsigelighed. Det er jo svært at reagere på noget, som kommer i 2024 og har effekt til næste år.”

Hvor alvorlige er tarifstigningerne i forhold til jeres projekter i porteføljen 2025-2026?

“Det er jo markante omkostningsstigninger, og tarifferne påvirker projekterne markant.”

“

Jeg synes, at det er et helt validt ønske fra sektoren at ville have så stor transparens som muligt. Det er bare rigtig svært

Lars Aagaard, klimaminister (M)

Wind Estate fremhæver særligt det såkaldte stationsbidrag, som er en del af prisen for at få tilsluttet en sol- eller vindpark til elnettet. Det vil stige med næsten 10 mio. kr. for projekter, som udvikleren skal opføre. Hertil kommer mindre stigninger i andre afgifter.

“Vores projekter, som vi er klar med i 2025-2026, er jo lige pludselig ikke så rentable som før,” siger Ane Mette Lysbech-Kleis, der ikke vil udtale sig om, hvorvidt projekterne risikerer at blive lagt ned.

Ulrich Bang, klima- og energipolitisk chef i brancheorganisationen Dansk Erhverv, er dog ikke bleg for at tænke tanken til ende.

“En masse projekter af vedvarende energi på land bliver slagtet. Der er ikke en businesscase længere,” siger han og peger på de mindste projekter under 50 megawatt.

“Hvis det var en privat virksomhed, kunne de ikke bare overvælte omkostninger til kunderne. Eller så kunne kunderne i det mindste vælge noget andet. Det kan de jo ikke her.”

Samme bekymring går igen i organisationerne Dansk Solcelleforening og Green Power Denmark samt hos energikometen Better Energy, der laver projekter over den størrelse og derfor kan håndtere situationen, mener adm. direktør Rasmus Lildholdt Kjær.

“Det kan få konsekvenser for markedet generelt. Små projekter er svære at få til at fungere, som økonomien er – særligt med de her producentbetalinger,” siger han.

“Rent samfundsmæssigt er det ikke det klogeste at gøre grøn strøm dyrere. Tværtimod.”

Hos Energinet forstår områdeleder Marie Budtz Pedersen godt frustrationen, men hun fremhæver, at op mod 90 pct. af tilslutningsbidragene fastlægges på markedsvilkår.

“Det er en meget mekanisk proces, hvor stigende omkostninger kan komme til at gøre ondt for dem, der skal betale tilslutningsbidrag,” siger hun.

Hun henviser til, at det er et krav i elforsyningsloven, at de reelle omkostninger ved at tilslutte et anlæg skal betales af anlæggets ejer. Blandt andet er prisen på kabler fordoblet siden 2020, samtidig med at den gennemsnitlige afstand til de nye anlæg er steget.

“Der var ingen af os, der forudså før energikrisen, at der kunne komme så store prisstigninger, heller ikke dengang vi lavede metoden oprindeligt,” fortsætter hun.

Deler du så konklusionen, at det kan betyde, at projekter droppes i 2025?

“Ja. Det lyder i hvert fald plausibelt. Jeg kan sagtens forstå, at det gør ondt,” siger hun og fremhæver, at det vil være projekter, der i forvejen er økonomisk “på vippen”, der kan blive ramt.

I flere år har det været en realitet, at det danske elnet ikke kunne følge med den accelererende mængde af strøm fra sol og vind. Udviklere har løbende beklaget sig over lange ventetider på at få koblet projekter til elnettet.

De kommende år vil mængden af strøm stige betydeligt med en yderligere elektrificering af det danske samfund, hvilket er afgørende for at understøtte den grønne omstilling, har eksperter understreget.

Derfor er spørgsmålet, om det er en større samfundsopgave at få udbygget elnettet, mener Ane Mette Lysbech-Kleis.

“Det er jo ikke kun stigningerne nu og her, der er et problem. Det er generelt hele udbygningen af nettet i Danmark. Og det er jo kritisk infrastruktur,” siger hun.

“Vi kan bygge alle de parker, vi vil, men hvis ikke vi har distributionskanalerne ud til forbrugerne, så nytter det jo ikke noget.”

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) er imidlertid ikke åben for at ændre på, hvor regningen for udbygning af elnettet skal sendes hen.

“Man skal huske på, at hvis nogen leverer strøm til nettet uden at betale omkostningerne ved det, så er der nogle andre danskere, der skal betale,” siger han og betegner det som et “sundt princip”.

Han genkender imidlertid branchens bekymringer om stigende omkostninger, og selv om han ikke selv betegner sig som bekymret, giver det “anledning til ærgrelse,” siger ministeren. Samtidig er der også tale om det, ministeren kalder “lobbyister, der slår på tromme”.

“Man kan ikke afvise, at der er en lille andel af projekter, som i udgangspunktet havde en ikke særlig prangende økonomi, hvor det her er sandkornet, der så får kamelen til at knække ryggen,” siger han, men understreger, at han er “overbevist om, at der er penge at tjene ved at bygge vedvarende energiprojekter”.

Han peger ligesom Energinet på, at det skyldes stigende omkostninger og kalder det derfor en “uomgængelig nyhed”.

Flere fra branchen peger på den pludselige udmelding fra Energinet som en overraskelse. Dokumenter fra Energinet, som Børsen har fået aktindsigt i, viser, at beslutningen om tarifferne for 2025 blev truffet den 27. august, og at Klimaministeriet blev orienteret den følgende dag.

Offentliggørelsen skete den 6. september, og de nye tariffer gælder fra årsskiftet. På den baggrund konkluderer Lars Aagaard, at der er “et lille varsel” til virksomhederne, hvor de kan nå at få godkendt projekter til de gamle tariffer.

“Men jeg synes, at det er et helt validt ønske fra sektoren at ville have så stor transparens som muligt. Det er bare rigtig svært, når det drejer sig om skift i markedspriser,” siger han.

“Det er lidt ligesom tyngdeloven. Den er svær at ophæve.”