Borgmestre fra 40 storbyer verden over går nu sammen om at håndtere de voksende udfordringer, som den eksplosive vækst i datacentre skaber for energiforsyning, vandressourcer og lokalsamfund.
Det skriver Reuters.
Initiativet, Global Urban Data Centres Pact, lanceres under klimaugen i London, der er i gang nu, og skal hjælpe byer med at stille fælles krav til datacentrenes energiforbrug, ressourceeffektivitet og integration i byplanlægningen.
“Datacentre er det største, der er sket for energinettet siden aircondition blev udbredt i 1950’erne. Forskellen er, at det dengang tog årtier – nu sker det på få år,” siger Melbournes borgmester Nicholas Reece til mediet.
Ifølge Nicholas Reece forventes datacentrene i Melbourne at stå for omkring 10 pct. af byens elforbrug i 2030 og op mod 20 pct. i 2040. Samtidig kan de komme til at bruge omkring 20 milliarder liter vand om året.
“I kapløbet om at blive smarte byer ønsker vi ikke at ødelægge planeten,” siger han til Reuters.
Også i den amerikanske storby Phoenix mærkes presset. Borgmester Kate Gallego siger, at regionen allerede har 225 eksisterende eller planlagte datacentre.
“Efterspørgslen efter elektricitet er uden fortilfælde,” siger hun til Reuters.
Den hastige vækst drives især af kunstig intelligens og behovet for øget regnekraft. Ifølge bylederne sker investeringerne i et tempo, der overstiger myndighedernes evne til at regulere udviklingen.
Nicholas Reece fra Melbourne advarer mod, at byer og lande kan ende i et “kapløb mod bunden”, hvor miljøkrav nedprioriteres for at tiltrække investeringer.
Londons borgmester, Sadiq Khan, understreger, at kunstig intelligens og digital infrastruktur bliver afgørende for fremtidens vækst, men at borgerne har ret til at forvente, at udviklingen sker ansvarligt.
Ifølge initiativtagerne står datacentre allerede for mellem 2,5 og 3,7 pct. af de globale drivhusgasudledninger – mere end luftfarten. Reuters skrev historien mandag.
