ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Stenrig bilkoncern skal sælge 60 pct. elbiler i 2026: “Det kommer til at lønne sig”

Milliardvirksomheden Semler Gruppen er i gang med en omfangsrig klimastrategi, der betyder langt større salgaf elbiler og investeringer i personaleog infrastruktur

Ulrik Drejsig, adm. direktør i Semler Gruppen, fortæller, at størstedelen af de kunder, der én gang har købt en elbil, også køber en elbil i fremtiden. Arkivfoto: Steven Achiam
Ulrik Drejsig, adm. direktør i Semler Gruppen, fortæller, at størstedelen af de kunder, der én gang har købt en elbil, også køber en elbil i fremtiden. Arkivfoto: Steven Achiam

En ældre, korpulent mand i jakkesæt står med armene knuget om en oprejst Volkswagen Bobbel. Vognens tag læner sig mod en siddende, solbrillebærende kvinde, der kigger mod parkeringspladsens stribevis af nye, skinnende biler.

Stenskulpturen møder som det første besøgende hos Danmarks største bilvirksomhed, Semler Gruppens, hovedkvarter på Park Allé i Brøndby – og der er øjensynligt ingen parkeringsplads til cykler foran de gråbrune kontorbygninger, da Børsen ankommer.

Til gengæld har 54 ladestandere til elbiler fundet vej, og flere er på tegnebrættet. For elektriske køretøjer er den primære katalysator i klimastrategien, selskabet lagde for to år siden.

50

mio. kr. investerer Semler Gruppen i sin interne omstilling

Missionens ambitioner har siden fået en markant opjustering, da bilimportørens nuværende direktør Ulrik Drejsig trådte til som topchef i foråret 2021 efter en årrække med leder- og direktørposter i koncernen.

Iført jakkesæt og med mørkt, tilbagestrøget hår er hans egen konklusion, at den mere end 100 år gamle bilkoncern nu “går planken ud” for at cementere sig som en ansvarlig virksomhed i opgør med en generationslang omklamring af fossildrevne køretøjer. Målsætningen er at sælge 60 pct. rene elbiler fra i 2026. Et skifte, der rummer langt mere end biler og batterier:

“Det er mekanikere, det er sælgere, det er rådgivere. Det er investeringer i forretninger, det er opsætning af ladestandere, og det er infrastruktur. Det er store investeringer, men det kommer til at lønne sig i sidste ende.”

Man godt gå helt til højre og sige, at det behov skal ikke dækkes af en personbil, men det tror jeg ikke på

Ulrik Drejsig,
adm. direktør,
Semler Gruppen

Selskabet har i første omgang sat 50 mio. kr. af til at investere i den interne grønne omstilling. Pengene skal bl.a. gå til 300 nye ladestandere, energirenoveringer med solceller på tagene og varmepumper, der skal få koncernen ud af sitstorforbrug af naturgas til opvarmning og drift af værksteder på ca. 850.000 kubikmeter årligt. Sidstnævnte er blevet særligt kritisk i lyset af gaskrisen.

Virksomheder
Krise preller af på stenrige bilfamilier: Tjener penge som aldrig før
20211130-075752-L-2200x1466ma.jpg

Overskud i el

Når det er sagt, må man forstå, at retningen mod elbiler og lavere klimabelastning heller ikke er et filantropisk projekt. De elektriske køretøjer har som regel et højere prispunkt og giver større indtjening. Andelen af elbiler er vokset til omkring en femtedel af det samlede salg, vurderer Ulrik Drejsig, og den danske bilkæmpe leverede i 2021 et rekordregnskab med 17,6 mia. kr. i omsætning. Året indbragte samtidig 729,3 mio. kr. til koncernens tre ejerfamilier, der er blandt Danmarks absolut rigeste.

Semler importerer og videresælger Volkswagen, Skoda, Audi og Porsche og bliver på sin vis et spejl af tempoet hos bilproducenternes omstilling, mener Ulrik Drejsig.

Virkeligheden er, at prisen på elbilerne er steget, det samme er batterierne

Ulrik Drejsig,
adm. direktør,
Semler Gruppen

Det samme gælder for dele af klimastrategien, hvor han pointerer, at selskabet vil læne sig så langt fremad som muligt. Der er dog ikke fastlagt en dato for, hvornår selskabet helt vil stoppe med at sælge fossilbiler. Her vil gruppen læne sig op ad kommende EU-lovgivning på området, mens der heller ikke er sat mål for at blive CO2-neutral i driften.

“Her vil det være helt oplagt at lægge os i slipstrømmen af Volkswagen, der selv arbejder med en målsætning om nettoklimaneutralitet i 2050,” som Ulrik Drejsig formulerer det.

Kan ikke følge med

Efterspørgslen på elbilerne kører til gengæld i den helt rigtige retning – og det i en sådan grad at branchen knap kan følge med.

“Hvis vi kunne få alle de elbiler, vi ville, var andelen af salget højere. Men der har været klumper i strømmen,” siger direktøren og nævner, at enkelte kunder må vente mere end et år på at få leveret en elbil.

Virksomheder
Bilkæmper satte finansieringsselskab i søen for ét år siden: Nu har de portefølje på 4,5 mia. kr.
20210429-142756-4_ma.jpg

Situationen blev særligt tydelig, da Rusland invaderede Ukraine i foråret, og Semler-direktøren begyndte at få meldinger fra Volkswagen og Skoda, der står for over 50 pct. af koncernens aktivitet.

De lukkede elbilproduktionen ned som resultat af, at man ikke kunne få de komponenter, der blev produceret i Ukraine. Særligt de ledningsnetværk, som udgør op mod 5 km pr. bil, blev utilgængelige. Pludselig manglede der også dørhåndtag, baglygter og mikrochip.

“Når du har sat et produktionsapparat op, der arbejderjust in time, kan man simpelthen ikke bygge en bil, når der så mangler en enkelt komponent,” siger Ulrik Drejsig.

“Vi har jo så en kæmpe opgave i at få fortalt vores kunder, at der bliver lukket for produktionen, men at man arbejder på at få den op at køre igen,” fortsætter direktøren, der uddyber, at meget få kunder har droppet drømmen om en elbil til fordel for et fossildrevet alternativ.

I dag er der stadig “skvulp” i forsyningskæderne, men leveringen er i det store billede langt mere stabil, forklarer direktøren.

Bæredygtig
Danske topchefer hiver klimamål med ind i strategien: “Ikke en nem opgave, men den er bydende nødvendig”
20220317-161404-6_BE.jpg

2025s betonklods

Men en “betonklods” for salget af elbiler lurer i horisonten: I 2025 står registreringsafgiften på elbiler til at blive hævet markant.

“Det kunne jeg godt være bekymret for,” siger han om den linje, der blev lagt af Eldrup-kommissionens anbefalinger til grøn omstilling af personbiler i 2020. Dengang var forventningerne, at priserne på både biler og batterier ville være faldet væsentligt i 2025:

“Virkeligheden er, at prisen på elbilerne er steget, det samme er batterierne, og så skal du betale afgift. Så ender du pludselig i en situation, hvor det bliver markant dyrere at købe elbiler.”

Før sommeren indgik regeringen dog en aftale, der betyder, at afgiftssystemet skal reevalueres i 2023.

Beslutningen giver foreløbigt en delvis tryghed ift. efterspørgslen, og Ulrik Drejsig har derfor i lige så høj grad blikket rettet mod den interne omstilling.

Mekaniker eller it-supporter

Bare i 2021 har selskabet gennemført mere end 28.000 undervisningstimer til de ansatte, der skal omskoles til at sælge og rådgive om elbiler, samt mekanikere, der skal servicere bilerne på koncernens 110 danske værksteder.

“Mekanikeren, der har skiftet olie i 30 år, han skal i højere grad til at være it-supporter, og det er altså en gigantisk omstilling,” siger Ulrik Drejsig.

Vi er jo en sort industri, der er i gang med at blive til en grøn

Ulrik Drejsig,
adm. direktør,
Semler Gruppen

I løbet af det næste år vil selskabet også stille bæredygtighedskrav til de 110 forhandlere og servicepartnere i Danmark, men løfter endnu ikke sløret for, hvad de præcise krav bliver:

“Vi er jo en sort industri, der er i gang med at blive til en grøn. Det er både en måde at tiltrække både medarbejdere og kunder på, når vi tager ansvar igennem alle vores aktiviteter.”

Kan man virkelig kalde en forretning baseret på personbiler for grøn?

“Vi er jo mobilitetsleverandør. Man godt gå helt til højre og sige, at det behov skal ikke dækkes af en personbil, men det tror jeg ikke på. Jeg tror på, at vi skal levere den personbil så klimavenligt som muligt, for det er ikke alle, der kommer til at køre i bus eller tog.”


Forsiden lige nu