Det skal betale sig at gøre en indsats for, at ens virksomhed belaster kloden mindre. Det mener Peder Lundquist, adm. direktør i Eifo, Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Fonden, der i sin tid blev præsenteret som en såkaldt superfond med sammensmeltningen af Vækstfonden, Danmarks Grønne Investeringsfond og EKF Danmarks Eksportkredit, tager nu et nyt skridt for at fremme den grønne omstilling.
“Der er allerede et grønt fokus i vores portefølje af investeringer, men det skal have et nyt gearskifte,” fortæller Peder Lundquist.
Konkret vil Eifo nu koble virksomheders reelle indsats på det grønne område med gunstige lånevilkår. Finansieringsløsningerne skal sikre mindre belastning på klima og miljø – jo bedre en virksomhed er villig til at sænke sin udledning, desto mere kan man spare i renteudgifter.
“Hvis produktionen ikke omstiller sig, er der en vis sandsynlighed for, at der ikke er nogen appetit på at have den om 10 eller 20 år
Peder Lundquist, adm. direktør, Eifo
Mælkeproduktion er første indsatsområde, men med tiden skal modellen bredes ud til hele erhvervslivet.
“Vores ambition er egentlig at komme gennem alle relevante dele af landbrugets sektorer, men også vores smv-område i en bredere forstand,” siger Peder Lundquist.
Arla har siden 2020 brugt et såkaldt klimatjek på sine landmænd, der tjekker en række faktorer inden for bæredygtighed hos mælkeproducenterne. Det tjek vil Eifo bruge, når de skal vurdere, om en producent lever op til vilkårene for at få fondens hjælp.
“Forudsætningen, for at vi kan bidrage økonomisk, er, at vi kan sikre en reel grøn effekt,” siger Peder Lundquist.
I klimatjekket kan landmanden maks. score 80 point. Eifo vurderer antallet af point, producenten har, og kan derefter give en rentebesparelse på et lån til landmanden.
Arlas klimatjekundersøger foder, gødning, brug af land, proteineffektivitet, dyrevelfærd, bæredygtigt foder, biodiversitet, og om man bruger vedvarende energi eller ej.På disse parametre kan man maks. score 80 point. Det er ikke kunArlas landmænd, der kan gøre brug af tilbuddet. I løbet af 2024 kan andre landmænd også bruge det.
Afhængigt afhvor høj summen er, kan landmanden få en rabat på sin rente.
Peder Lundquist giver et anonymiseret eksempel på klimatjekket fra virkeligheden:
En producent har fået 64 point i klimatjekket.
Det udløser en rentebesparelse på 20 pct. ud af maks. 30 pct. hos Eifo.
Det svarer cirka til, at landmanden skal betale 1,5 pct. mindre i rente.
Så med et lån på 6 mio. kr. i Eifo vil landmanden i det pågældende tilfælde årligt spare omkring 91.000 kr. ud af en renteudgift på 700.000 kr.
Hvorfor er det lige mælkeproduktion, I starter med?
“Vi har knap en halv milliard i indlån hos mælkeproducenter, og deres produktion er en af de mest klimabelastende i landbruget. Vi mener, vi kan gøre en stor forskel på området, fordi de udgør så stor en del af vores portefølje,” siger Peder Lundquist.
Succeskriteriet er ifølge direktøren, at lånebesparelsen gør, at landmændene kan blive ved med at producere, men på en mindre belastende måde.
“Hvis produktionen ikke omstiller sig, er der en vis sandsynlighed for, at der ikke er nogen appetit på at have den om 20 eller 20 år,” siger han.
Professor ved CBS og forsker i bæredygtighed Andreas Rasche ser lånemodellen som en god måde, hvor landbruget kan følge med udviklingen.
“Jeg synes, det er en god idé at tilskynde landmænd til at nedbringe deres udledninger gennem lån som disse. Sådanne ‘grønne låneforhold’ eksisterer også i den private finansielle sektor. I og med at klimaforandringer påvirker landbruget signifikant, vil landmændene også selv drage fordel af at nedbringe deres udledninger på den lange bane,” forklarer han i en mail til Børsen.
Det er ikke blot lån til grønne indsatser, Eifo nu lægger op til. Det er også direkte investeringer i virksomheder fra Eifos egenkapital.
Eifo skruer nemlig op for den direkte kapital til virksomheder med grønne teknologier og løsninger, der ofte er forbundet med en større risiko for investorer.
“Vi vil både være der, hvor der er lav og høj risiko.Og vi er villige til at sætte flere milliarder på spil for at realisere den grønne omstilling,” siger Peder Lundquist.
Han understreger, at Eifo ikke er en tilskudsordning til erhvervslivet, og at deres investeringsafdeling nøje udvælger, hvor pengene skal hen.
“Vi er en investeringsbank og en lånebank, og vi er ejet af staten. Derfor har vi et samfundsmæssigt formål. Hvor man traditionelt siger bundlinje først, effekt bagefter, tillader vi os her at gøre det omvendt.”
Peder Lundquist fortæller dog, at Eifo kommer til at tjene på de nye udlånstiltag. Selvom indtjeningen på den enkelte lånesag bliver lavere, forventer han, at det kommer til at skabe noget mere forretning.
Hvor stor er puljen med penge fra jeres egenkapital?
“Den er ikke uendelig stor, men vi har nogle milliarder, som vi potentielt kan investere i det her. Den portefølje af investeringer, vi har i dag, er på ca. 12 mia. kr.,” siger Peder Lundquist.
Han påpeger, at fonden er ejet af staten, som de skal betale et afkast på 350 mio. kr. til om året. For at kunne gøre det, skal Eifo ifølge Peder Lundquist mindst tjene 700 mio. kr.
“Vi skal tjene penge til vores ejer og siger ikke ja til det hele. Vi vælger det, vi synes er bedst. For vi har en begrænsning baseret på vores egenkapital og vores risikovillighed. Der er jo folk, der betaler skat for, at vi har vores penge,” siger han.
Professor Andreas Rasche peger på, at en institution som Eifo kan være med til at skabe de rette incitamenter for, at der kommer færre udledninger.
“En statsejet institution som Eifo skal lægge sig på linje med den politiske retning i den danske stat. Siden Danmark er meget optaget af at nedbringe belastning på klima og miljø, er et sådant låneprogram til landmænd på linje med landets generelle position ift. klimaforandringer.”
