Stark henter klimadata uden at løfte en finger

Tiden, hvor en driftsleder skulle aflæse vandmåleren og regne på tallene i et excelark, har længe været fortid hos Europas største distributør af byggematerialer Stark Group.

Selskabet har i årevis arbejdet på at blive datadrevet, men de seneste to år har øjnene især været stift rettet på at automatisere rapporteringen om klimaaftrykket. Det forklarer chef for bæredygtighed i Stark Group, Louise Askær-Hune:

“Vi er gået fra at have et kludetæppe af Excel-ark med alt data til at have det struktureret i et samlet system.” 

For det kræver et system at blive klar til 2025, hvor den første rapport med årligt emissionsdata skal være færdig for børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte. Det har EU besluttet i et nyt direktiv ved navn Corporate Sustainability Reporting Directive (csrd).

Det betyder, at virksomhedernes tal på udledninger og påvirkning af klimaet skal aflægges årligt på samme måde som de vanlige finansielle regnskaber.

Derfor har selskaber som Stark Group siden januar indsamlet CO2-tal på udledning på alt fra strømforbrug til firmabiler, og med de nye EU-regler skal eksterne leverandørers udledning også kunne findes i bogholderiet.

Et kludetæppe af data

Med over 450.000 varenumre og 1100 butikker er csrd-rapportering en kæmpe opgave for Stark Group, og det kræver, at virksomheden digitaliserer alle bæredygtighedsdata, så de kan trække det nødvendige data ud til ESG-rapporter.

For at indsamle data om bæredygtighed, herunder om de direkte udledninger fra f.eks. firmabiler og forbruget af strøm, scope 1 og 2, har Stark Group købt et nyt it-system fra teknologivirksomheden IBM. 

Systemet indlæser datafiler fra f.eks. forsyningsselskaber, finans- og HR-systemer. 

På sigt er ambitionen, at data fra forsyningsselskaber, der leverer f.eks. strøm, vand og varme til butikkerne, automatisk bliver overført til Stark Groups system. 

Louise Askær-Hune mener, at det er et værktøj, ledelsen kan bruge i hverdagen:

“Indtil videre har vi rapporteret esg-data halvårligt eller årligt. Med det nye system bliver data tilgængeligt på dashboards og specifikke rapporter kan genereres løbende. Det gør, at vi kan være mere proaktive i vores arbejde med bæredygtighed og træffe datadrevne, strategiske beslutninger.”

En særlig logbog

Ifølge chefen for bæredygtighed kommer 93 pct. af byggemarkedets klimaaftryk fra produkterne, de videresælger i butikkerne.

Derfor søsatte Stark sidste år et værktøj, de kalder Klimalog. Det sætter et CO2-tal på hver enkelt vare i butikken, så både kunderne og Stark Group selv kan føre logbog over produkternes aftryk.

Ifølge Louise Askær-Hune gør det virksomheden i stand til b.la. at sortere i produkter ud fra CO2-aftryk: 

“Det hjælper os til at prioritere vores indsats mod nettonul. Vi kan eksempelvis læse, hvor udledningen kommer fra i varens livcyklus. Er det f.eks. under produktion af varen, hvor udledningen er tungest, så ved vi, at vi skal starte hos leverandøren.”

Hvordan ved I, at dataene fra leverandørerne, især udenfor EU, er pålidelige? 

“Vi benytter produkternes miljøvaredeklaration, også kaldet en EPD. Med den er varernes aftryk udregnet efter den samme standard, så vi kan sammenligne produkterne én til én.”

Krav og forandring

Csrd-direktivet er det nyeste i rækken af rapporteringskrav, som de seneste år er landet hos virksomhederne fra EU.

En international undersøgelse af it-giganten IBM viser, at rapportering er en dyr post i budgettet. Her bruger 43 pct. af virksomhederne flere penge på miljørapportering end på at lave reelle forandringer for klimaet. 

Flere krav om klimabogføring har skabt bekymring herhjemme for, at det fjerner fokus fra at bidrage til den grønne omstilling.

Rengøringsvirksomheden Nilfisk har ligesom Stark automatiseret at hive data hjem.

Hverken Stark eller Nilfisk deler dog bekymringen om stigende krav. Direktivet kommer med en række spilleregler for, hvordan emissionerne skal rapporteres, kaldet esrs. 

Malene Thiele, vicedirektør for bæredygtighed i Nilfisk, mener, at det kommer til at gavne firmaer, når de skal vurdere dataenes troværdighed. Hun forstår bekymringen, men ser dataindsamlingen som en mulighed.

“Der er klart en pukkel af tid og penge i første fase, men på den lange bane bliver det nemmere for interessenter at gennemskue, hvorvidt virksomheder faktisk forbedrer sig, fordi dataene bliver mere sammenlignelige på tværs af virksomheder,” mener hun.

“Fælles standarder giver et fælles sprog, og dét kommer til at drive den grønne dagsorden fremad.”