Når Søren Skou, topchef i A.P. Møller-Mærsk, i fredagens Børsen siger, at bæredygtighed er blevet “hardcore strategi”, så er det en erkendelse, som mange topchefer i erhvervslivet gør sig i denne tid.
En privat virksomhed skal ikke kun tjene penge til sine aktionærer og skabe værdi for sine kunder. Den skal mere end det. I vore dage forventes en privat virksomhed at bidrage positivt til samfundet.
Dette er en udfordring for mange virksomheder, for hvad er målet, og hvad er midlet? Og hvordan gør man det? Man skal jo også tjene penge, trods alt.
Løsningen har for mange virksomheder været at formulere et samfundsnyttigt formål, et såkaldt purpose, og at understøtte dette formål med en kommerciel forretning.
Den slags er svært, men når det lykkes, får man en forretningsmodel, som både kan høste anerkendelse fra omgivelserne og motivere medarbejderne. Og som man kan konkurrere på.
“Når Søren Skou taler om, at bæredygtighed er blevet “hardcore strategi”, så er hans synspunkt nemt at forstå
Når Søren Skou taler om, at bæredygtighed er blevet “hardcore strategi”, så er hans synspunkt nemt at forstå: Hvis Mærsk kan blive CO2-neutral i 2050, så kan man bidrage til at løse et samfundsproblem og på den måde styrke sin konkurrerefordel over for sine rivaler.
Men hvad er målet, og hvad er midlet? Dette er en diskussion, som udvikler sig løbende i erhvervslivet.
I en ny artikel på Harvard Universitys hjemmeside, “The Changing Role of Business in Society”, gør professor Michael Porter sig til talsmand for, at private virksomheder bør tage et endnu større samfundsansvar end i dag.
Private virksomheder bør forstå, skriver han, at de har en interesse i samfundets overordnede indretning. Hvis man ikke tager et medansvar for det, så risikerer man, at samfundet – og dermed erhvervslivets konkurrenceevne – svækkes.
Erhvervslivet har en afgørende interesse i stærke politiske institutioner, skriver Michael Porter. Erhvervslivet bør derfor læne sig ind i den politiske proces, med synspunkter på hvordan man kan skabe et mere harmonisk samfund.
Det er vigtigt at understrege, at Michael Porter skriver i en amerikansk sammenhæng. I USA har man et dysfunktionelt politisk system, og man har en lobbyisme, hvor private virksomheder har langt større muligheder for at forfølge snævre kommercielle interesser end her i landet.
Når Søren Skou og Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, stiller op i pride-T-shirts, er det markedsføring, naturligvis, men også et stærkere politisk budskab, end vi har set før.
Hvordan ser Søren Skou på dette? Er hans samfundsansvar blot et middel til at tjene penge, eller er det et mål i sig selv – eller kan man ikke skille de to ting ad længere?
Det bliver vi klogere på, når Mærsk til november holder en særlig kapitalmarkedsdag om dette tema.
