Når danskerne åbner gashaner landet over, ved de næppe, hvor deres gas kommer fra, eller hvilken effekt den har haft på klimaet. Det vil tidligere Venstre-minister Søren Pind ændre på i sin nye rolle som formand for brancheforeningen Biogas Danmark.
“Det bliver min opgave at fortælle folk om det columbusæg, som jeg faktisk mener, at biogas er,” siger den nyvalgte formand.
“Det har været noget ingeniør- og bonde-futelifut, men i virkeligheden rummer det i sin essens nogle af de store løsningener på tidens store udfordringer.”
Han blev onsdag formiddag valgt på foreningens generalforsamling som afløser for en anden tidligere Venstre-minister, Henrik Høegh. Modsat sin forgænger og tidligere partikollega, har Søren Pind ikke før offentligt vist interesse for biogas eller for landbruget i almindelighed.
“Offentlig forsyning interesserer mig. Jeg har for eksempel interesseret mig meget for det offentlige vandtryk til megen moro for nogle,” fremhæver han med henvisning til hans opgør med et – i hans øjne for lavt – vandtryk i København i 2018.
“Men forsyningspolitik og sikkerhedspolitik interesserer mig,” fortsætter han og påpeger, at det i disse år også indbefatter energipolitik.
Han fremhæver, at hans opgave derfor bliver som bindeled mellem eksempelvis store energiselskaber, mindre landbrug og politikere på Christiansborg, hvor branchens rammebetingelser fastlægges.
Ser du det som en ny type politikerpost?
“Nej, det gør jeg ikke, men det handler meget om formidling. Det er en folkeoplysningsopgve. I dag er der en stor veneration for dele af landbruget, men der er også en lidt firkantet indstilling om, at det er et erhverv, der ikke selv kan løse noget. Her er landbruget faktisk en del af en løsning, som gør os friere og mere uafhængige af verden omkring os,” siger han.
Her henviser han til, at biogas har potentiale til at bevare produktion og arbejdspladser omkring landbruget i en tid, hvor blandt andet trepartsaftalen mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og fagbevægelsen har peget på, at en omstilling af landbruget uvægerligt vil koste arbejdspladser i erhvervet.
“Det kan man levere, samtidig med at man leverer en energiform, der er CO2-neutral og som kan levere, når sol og vind ikke kan. Det er der simpelthen ikke nok mennesker, der er klar over,” siger Søren Pind.
Hertil kommer en opgave med at ændre rammevilkår for branchen, hvor Biogas i dag er afgiftsbelagt på linje med fossil gas, påpeger Søren Pind. Branchen har tidligere fremhævet dette som årsagen til, at antallet af anlæg ikke blev øget sidste år.
Selv om biogas hyldes – især i landbruget – for sit potentiale, har teknologien også mødt gentagen kritik. Det skyldes blandt andet. at en stor del af den biomasse, der i dag ender som biogas er enten afdøde dyr fra landbruget eller afføring fra landbrugets dyrehold. Dermed har miljøaktivister blandt andet fremhævet, at biogas skaber en efterspørgsel efter dyrehold, som ikke er klimamæssigt bæredygtig.
“Det er klart, at hvis man er imod dansk landbrugsproduktion, så er man også imod biogas, men det er ikke en position, jeg kan indtage. Jeg ser det som valget mellem en CO2-neutral gas, der løser en del problemer og så nogle som af moralistiske årsager vil standse produktionen af specifikke ting,” svarer Søren Pind.
Det gælder også, når samme miljøaktivister fremhæver problemer med metanlækager fra biogasanlæg eller risikoen for at landbruget producerer biomasse til brug for biogas frem for dyre- eller menneskeføde, mener han.
Mens andre har betegnet biogas som en overgangsløsning, ser Søren Pind derfor heller ikke en udløbsdato på teknologien.
“In the end, we are all dead, var der en gammel økonom (John Maynard Keynes, red.), der sagde. Det er klart, at der kommer et tidspunkt, hvor teknologien ikke er så interessant som i dag, men de næste 30-40 år tror jeg, den bliver ved med at være det,” siger han.
