Solen giver liv til naturen. Den børnelærdom bliver i stigende grad også til sandhed i de danske solcelleparker, som på stribe og med stadigt mere omfattende tiltag fremmer biodiversitet med blomster, buske, træer og bunker af kvas og sten.
“Når vi nu skal folde solenergi ud, og det for alvor skal eksplodere, er det også vigtigt, at vi kan tænke bæredygtigt på andre områder,” siger Glenn Aagesen, driftsdirektør i Nordic Solar.
“Vi kommer ikke til at have en monetær tilbagebetaling. Den er afløst af den goodwill, projektet kan få
Jens Munck-Petersen, vicedirektør,
Better Energy
Potentialet er til at tage og føle på, hvis solcelleparkerne begynder at imødegå biodiversitetskrisen. En opgørelse fra analysefirmaet Kaas & Mulvad viste i 2021 ifølge TV2, at der allerede dengang var planer om at bygge 23.977 hektar solceller i Danmark. Til sammenligning var der på det tidspunkt installeret 595 hektar.
Blandt de planlagte parker findes Nordic Solars park ved Lysabild på Als. Her er virksomheden ved at anlægge solceller med en samlet kapacitet på 33 MW. Parken skal drives af Nordic Solar, der i dag driver over 100 solcelleparker i 12 lande i Europa af forskellig størrelse.
Alligevel er parken i Lysabild den første, hvor biodiversitet får en central rolle, fortæller Glenn Aagesen.
“Biodiversitet har altid været en aktiv del, som vi havde fokus på i et eller andet omfang, men i dag er fokus intensiveret, og Lysabild er første projekt, hvor det er tænkt ind fra starten som en del af udviklingsprojektet,” siger han.
På projektet bliver der blandt andet lavet bunker af sand, sten og grene, og der bliver plantet i “tre lag”, så planter, buske og træer kan leve mellem hinanden.
“Det skal være en solcellepark med fuld biodiversitet for hver kvadratmeter. Vi har taget initiativet, fordi vi håber, at branchen som helhed kan lade sig inspirere af det,” siger han.
Det mål er han imidlertid ikke ene om. Konkurrenten Better Energy opførte i 2020 en solcellepark i Blangslev ved Næstved med selvsamme fokus. Her har virksomheden erfaret, at biodiversiteten stiger hurtigt efter etablering af en ny solcellepark. Den erfaring tager virksomheden med sig videre til en solcellepark i Viuf nær Kolding.
Solcelleparkerbygges ofte på tidligere landbrugsjord og er derfor som udgangspunkt et fremskridt for biodiversiteten. Målingerviser store forbedringer i biodiversiteten på marker med solceller, og virksomheder håber at kunne fremme biodiversiteten yderligere med målrettet projektering. Virksomhederforsøger sig blandt andet med at stille solceller på højere ben for at gøre plads til vådområder og bevoksning.
Her er planen blandt andet at friholde 129 af parkens 347 hektar for solceller for at give plads til blandt andet biodiversitet og rekreative områder – et projekt, der i virksomhedens egne øjne bliver det mest ambitiøse biodiversitetsprojekt i en solcellepark til dato.
“Solcelleparker kommer til at optage plads lokalt i landskabet over de kommende år, der hvor de bliver opført, og biodiversitetskrisen vokser som selvstændig krise ved siden af klimakrisen. Noget af det, der mangler allermest til biodiversiteten, er plads. Den kan vi til en vis grad hjælpe med, fordi vi i sammenhæng med vores arealer kan genetablere naturområder,” siger seniorudvikler og naturspecialist hos Better Energy Jens Munch-Petersen.
Investeringerne i biodiversitet er – modsat de fleste andre investeringer i energiselskaber – ikke enkle at beregne en tilbagebetalingstid på, og ofte findes den slet ikke. Hos Nordic Solar vurderer Glenn Aagesen, at tiltagene udgør under 1 pct. af udgifterne ved at etablere solcelleparken i Lysabild. Fordi området skal beskæres, og affaldet kan bruges til biogas, forventer han en tilbagebetalingstid på ti år på tiltagene.
“Men det er ikke business casen, der er vigtigst for os. Vi vil gerne være fremme i bussen og forventer også, at der kommer krav til det en dag,” siger han og tilføjer:
“Hvis vi skal rulle så meget solkraft ud, bliver vi også nødt til at gøre områderne attraktive på andre områder.”
Netop den pointe har Jens Munch-Petersen fra Better Energy også. Her forventer man ikke en indtægt på baggrund af biodiversiteten i den kommende park i Viuf.
“Vi kommer ikke til at have en monetær tilbagebetaling. Den er afløst af den goodwill, projektet kan få,” vurderer han og forklarer:
“Det er simpelthen nødvendigt at lave den type tiltag. Vi havde aldrig nogensinde fået Viuf-parken i en konkret lokalplansansøgning, hvis vi ikke var kommet med noget mere end en solcellepark. Vi ser det som en kæmpe driver for at få lov til at lave vedvarende energi fremover. Og hvis vi ikke får lov til det, har vi slet ingen økonomi.”
