Dansk selskab serverer erhvervskunderne kaffe med CO2-reduktioner

For første gang bliver en virksomhed nu optaget i den anerkendte klimastandard Science Based Targets (SBTI), selvom selskabet på bundlinjen ikke udleder CO2.

Det er den danske kaffeproducent Slow, der netop har fået godkendt sit klimamål hos SBTI med et udgangspunkt på under nul ton CO2. Det er normalt den grænse, som virksomheder og lande skal arbejde henimod. Men genskabelsen af skov i forbindelse med virksomhedens kaffeproduktion trækker så meget op, at CO2-udledningen fra bl.a. ristning og transport er rigeligt udlignet.

Det fortæller adm. direktør i Slow, Sebastian Nielsen.

Bæredygtig

Kaffe fra skoven breder sig til 1000 bønder i tre lande

“Der er en milepæl, som er nået. Det betyder, at man faktisk kan drikke en klimaneutral latte med komælk. Det er pænt vildt,” siger han og fremhæver, at CO2-reduktionerne for kaffen kompenserer for f.eks. mælkens udledning.

Mens kaffe typisk har en CO2-udledning lige over 3 kg pr. kilo ristede og malede kaffebønner, er det lykkedes for Slow Forest Coffee at tage 6 kg CO2 ud af atmosfæren for hvert kilo produceret kaffe. Heraf muligheden for at kompensere for udledningen for alt fra mælk til virksomhedens andre indkøb.

SBTI-standarden benyttes typisk af virksomheder, der vil forpligte sig til klimamål. For Slows vedkommende skal der reduceres udledninger fra bl.a. ristning, men når virksomheden er blevet en del af standarden, skyldes det først og fremmest dokumentation af CO2-udledningen over for kunderne, påpeger Sebastian Nielsen.

“Nu har vi kunnet validere vores klimapåvirkning, så vi lige pludselig kan blive en løsning på nogle af vores kunders udfordringer. Markedet er blevet så modent, at selv små bidrag som kaffeindkøb kan bidrage til klimaregnskabet,” siger han.

Forklaringen bag det negative CO2-aftryk skal findes i måden, Slow driver deres plantager på samt de metoder, som SBTI bruger til at beregne udledninger fra virksomheder.

Slow og de lokale kaffebønder, virksomheden arbejder sammen med i Laos og Vietnam, arbejder på at genplante forskellige træsorter i områderne, så kaffen kan vokse under et trædække i såkaldte skovlandbrug. Det binder mere kulstof i jorden og øger biodiversiteten i området.

En stor del af en kaffeplantages CO2-udledning stammer nemlig fra udnyttelsen af jorden. Fælder en virksomhed skov for at få plads til en plantage, resulterer det i mere CO2 i atmosfæren, mens tilplantning af tidligere landbrugsjord kan have den modsatte effekt.

Sebastian Nielsen vurderer, at virksomhedens metode reducerer udbyttet med omkring 20 pct. pr. hektar. Til gengæld kan kaffebønderne høste andre afgrøder fra samme område, som kaffen vokser på, fordi der kan dyrkes forskellige afgrøder i “lag” i skoven.

Trods det lavere udbytte pr. hektar har Slow valgt at prissætte kaffen sammenligneligt med konkurrenternes. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi selskabet ikke skal betale mellemled, mener Sebastian Nielsen.

“Markedet og efterspørgslen begynder at indhente vores idé nu. Vi har truffet et valg om stadig at være et demokratisk produkt. Hvis man ser på vores produkter, så kunne de nok godt være dyrere, men det har vi valgt, at de ikke er. Der er direkte sammenhæng mellem vores volumen og den impact og forandring, vi kan lave på jorden,” siger han.

Når “kaffeskovene” bliver en klimafordel i det officielle regnskab, skyldes det en ny målemetode, som få virksomheder endnu har taget i brug. Siden slutningen af sidste år har SBTI tilføjet en ny mulighed. Ud over de normale måleenheder for CO2-udledning kan virksomheder også medregne deres betydning for skovrejsning eller fældning.

Disse såkaldte FLAG-udledninger betyder, at en kaffevirksomhed eksempelvis vil blive noteret for CO2-udledninger, hvis de fælder skov for at starte en plantage. Omvendt forventer Sebastian Nielsen, at Slow fortsat de kommende år vil nyde godt af at plante ny skov. Regnskabet kan imidlertid også udvikle sig den anden vej, hvis Slow overtager plantager, der tidligere har været skov og dermed haft negativ påvirkning på klimaet, understreger han.