Med storkunderne Mærsk og Coor i ordrebogen fra 2021 indgår kaffefirmaet Slow nu et samarbejde med WWF Verdensnaturfonden, som skal hjælpe med at få 1000 nye bønder til at dyrke kaffe i skov frem for i almindelige plantager.
“Det betyder, at vi kan tage vores model og genskabe på nye lokationer. Det er kæmpestort for en ny virksomhed for os, at vi kan lave et samarbejde som det her,” siger adm. direktør i Slow Sebastian Nielsen.
Det er kaffeplantager i Laos, Indonesien og Vietnam, der nu skal omlægges efter samme model, som Slow siden 2018 har brugt i Laos.
Slow og lokale kaffebønder arbejder på at genskabe forskellige træsorter i områderne, så kaffen kan vokse under et trædække i såkaldte skovlandbrug. Det binder mere kulstof i jorden og hjælper biodiversiteten i området. Det er denne tilgang, der har fået WWF til at gå ind i projektet.
I løbet af i årskal samarbejdet mellem WWF Verdensnaturfonden og Slow udbredes Kaffebønderneskal findes Samarbejdeter støttet
til ca. 1000 kaffebønder i Laos, Indonesien og Vietnam. I dag leverer 153 kaffebønder
til virksomheden.
i områder, hvor WWF i forvejen arbejder. Her vil WWF på vegne af Slow sikre naturen og forholdene for lokalbefolkningen.
af P4G, der støtter projekter, som fremmer grøn vækst ved at støtte partnerskaber, der kan være med til at bekæmpe global opvarmning.
“Det handler om at blive klogere på at gøre det rigtigt, så man kan skalere produktionen op fremover. Vi kommer ikke til at løse verdens problemer på hippiemåden med enkelte familier, der gør en indsats hver for sig,” konstaterer generalsekretær for WWF Danmark Bo Øksnebjerg og peger på, at denne type samarbejde med skovlandbrug kan være en af løsningerne til bæredygtig storproduktion.
Mens metoden i dag giver et reduceret udbytte på omkring 20 pct., giver det også andre fordele. Blandt andet kan bønderne høste andre typer afgrøder fra samme område, som kaffen vokser på, fordi der kan dyrkes forskellige afgrøder i “lag” i skoven. Anerkendelsen fra WWF er vigtig for virksomheden.
“Vi føler, at vores produkt efterhånden er blevet valideret af nogle store kunder. Nu bliver naturpåvirkningen så syretestet i samarbejde med WWF,” siger Sebastian Nielsen.
Udover naturpåvirkningen skal projektet forbedre de sociale forhold hos kaffebønderne og i lokalområdet.
Resultatet er ifølge Sebastian Nielsen en kaffe, der er konkurrencedygtig, også på pris, fordi mellemmændene i kaffeindustrien undgås.
“Når det kan lade sig gøre, fortæller det også meget om, hvor problematisk kaffeindustrien er og om, hvorfor kaffebønder fastholdes i fattigdom,” mener Sebastian Nielsen.
Ifølge ham er efterspørgslen på mere bæredygtig kaffe stor. Slow kunne i 2021 præsentere aftaler med Mærsk og Coor, der fremover vil fylde skovdyrket kaffe på kontorernes kaffemaskiner.
“Da vi begyndte, var der ikke betalingsvillighed, så vi måtte sikre os, at vi også var konkurrencedygtige på pris. I dag har vi fået rigtig travlt. Det handler nok om, at det er en nem måde for kunderne at konvertere et forbrug til noget mere regenerativt,” siger han.
Virksomheden omsatte ifølge direktøren for omkring 5 mio. kr. i 2021 – en omsætning, han kun forventer vil stige i de kommende år. Eksempelvis er aftalerne med Mærsk og Coor først med i regnskabsåret 2022.
mikrofarmere leverer i dag kaffe til Slow. Inden året er omme, vil de nå over 1000
Når kaffeplantagerne i Laos, Indonesien og Vietnam er blevet til skovlandbrug, er det parternes mål, at flere skal følge. Sebastian Nielsen forestiller sig dels, at virksomheden kan brede sig til at producere flere afgrøder i den nye type jordbrug. Derudover skal resultaterne deles med omverdenen.
“Målet for os er at vise, at vi kan drive forretningen på etisk rigtig vis. Når det lykkes, skal opskriftenopen sources; den skal være tilgængelig, for vi kan ikke ændre en hel industri alene,” siger Sebastian Nielsen.
Tiltroen til den nye type jordbrug rækker også ind i WWF, også selv om verdens omfattende kaffeproduktion i dag langtfra er bæredygtig.
“Jeg tror på, at det er realistisk at flytte kaffeproduktionen over i noget bæredygtigt, og der er allerede eksperimenter i gang med andre afgrøder, f.eks. i Californien,” siger Bo Øksnebjerg.
