Da Annette Zeipel blev direktør i Toms Gruppen, sagde hun, at bæredygtighed var virksomhedenslicense to play.
I dag er hun i tvivl om, hvorvidt kunderne er klar til at betale for de grønnere produkter. Én ting står dog klart.
“Hvis vi ikke gør de her ting nu, så har vi ikke en plads på markedet i fremtiden med det yngre segments fokus på bæredygtighed,” siger hun.
I en tid, hvor klimarapportering og indsigt i hele virksomhedens værdikæde bliver mere og mere relevant, har den 100 år gamle slikkoncern identificeret de tre største områder, hvor gruppen kan gøre en forskel: Ansvarlige ressourcer, klima og indpakning.
Stiftet i 1924af de to apotekere Hans Trojel og V.H. Meyer. Står bagvaremærker som Anthon Berg, Ga-Jol og Toms. Ejet afGerda og Victor B. Strands Fond. Beskæftigerca. 1200 ansatte. Har en bundlinjepå 54 mio. kr. i 2023
“For os udgør scope 3 over 98 pct. af vores totale drivhusgasudledninger, og 70 pct. af det kommer fra kakao. Så at få styr på vores kakao med hensyn til biodiversitet, skovbeskyttelse, beskyttelse af børn og arbejdsvilkår er afgørende,” siger hun.
Virksomhedens udledninger i egen forretning – de såkaldte scope 1 og 2 – løb i 2023 op i 4,055 ton CO2. Toms Gruppens CO2-udledninger fra værdikæden offentliggøres ikke, men selskabet oplyser, at aftrykket herfra løb op i 270.000 ton CO2 i 2023. En væsentlig del af det stammer fra kakao.
Det er virksomhedens mål at bruge 100 pct. certificeret kakao inden 2025. I 2023 var 84 pct. af Toms Gruppens kakao certificeret.
Og ifølge Annette Zeipel bliver kakao det mest komplekse problem at løse, fordi det kræver bedre og mere gennemsigtig data fra kakaofarmene og et stærkt og tæt samarbejde med leverandørerne.
“Vi skal overveje, hvilke andre produkter, vi har, der også kan give èn den gode mundfølelse, smilet og hyggeøjeblikket, der ikke er afhængige af kakao,” siger hun.
Før Anette Zeipel i 2021 blev ansat som ny direktør i Toms Gruppen, var hendes verden i forvejen fyldt med chokolade fra forskellige kommercielle roller hos Mars. I dag har konfekturen en anden form, smag og indpakning, men hendes dagsorden trækker på erfaringer fra tidligere.
“Jeg har set en masse gode indsatser i min karriere, hvor virksomheder har arbejdet med klima, miljø og bæredygtighed i flere år. Da jeg blev ansat i Toms Gruppen var det derfor en personlig agenda for mig, at vi skulle omstille os, men også noget, der bare var en nødvendighed,” siger Annette Zeipel.
“Vi plejer at sige, at vi fejrer de 100 første år. Vi har nemlig en forpligtigelse til at skabe en virksomhed, der er klar til de næste 100
Annette Zeipel, direktør i Toms Gruppen
Men at forene et historisk brand med nye værdier kan være vanskeligt.
“Vi plejer at sige, at vi fejrer de 100 første år. Vi har nemlig en forpligtigelse til at skabe en virksomhed, der er klar til de næste 100. Spørgsmålet er for nu, hvordan vi forbliver relevante, også for kommende generationer, og samtidig bevarer det, man kender som Toms Gruppen,” siger hun.
Hun forklarer, at udtrykket i Toms Gruppen ikke vil ændre sig drastisk, men at der gradvist vil være justeringer. Direktøren peger bl.a. på, at der skal bruges mindre plastik, mere papir og karton samt nye måder at trykke på emballagen.
“Vi diskuterer meget vores marketingkoncept. For vi vil gerne gøre det tydeligt for vores kunder, at de vælger et ansvarligt produkt med Toms Gruppen. Men det er også at balancere på en knivsæg, for det kan hurtigt blive opfattet som greenwashing, hvis ikke man gør det korrekt,” siger Annette Zeipel.
