“Skuffende” og “dobbeltmoralsk”: Danske banker tøver overfor ny klimastandard

Finanssektoren er økonomiens blodbane. 

Her er det dog ikke blod gennem kroppen, men penge, der fordeles gennem banker og investorer. 

Det betyder, at bankernes tilgang til klima spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, når de vælger, hvor de bruger deres penge. 

“Uden ambitiøse mål inden for finanssektoren kan resten af omstillingen ikke ske med den ønskede hastighed,” forklarer Andreas Rasche, der er professor ved CBS og forsker i bæredygtighed.

Og nu har verdens førende klimastandard, Science Based Target Initiative (SBTI), efter knap fem års arbejde lanceret en standard for finansielle institutioner, så deres klimaindsats følger videnskabens vej mod Paris-aftalens mål.

I flere år har virksomheder over hele verden ansøgt og fået SBTI’s anerkendte klimastempel på deres strategier og mål for at sænke klimaaftrykket frem mod 2050. Og organisationen har siden 2021 arbejdet på at færdiggøre en standard til finanssektoren. 

Selvom arbejdet har været i gang i knap fem år, har Danmarks tre største banker – Danske Bank, Nordea og Jyske Bank – endnu ikke taget stilling til den nye klimastandard.

“Det er for tidligt for os at drage konklusioner om, hvordan den nye net-zero-standard fra SBTI potentielt vil påvirke vores klimahandlingsplan,” oplyser Danske Bank i et skriftligt svar til Børsen.

Og det kalder Andreas Rasche for “skuffende”.

Uforenelig praksis

Ifølge professoren er bankernes tøven indirekte et udtryk for, at de ser dele af SBTI-standarden som uforenelige med deres nuværende praksis.

“For eksempel fastslår standarden klart, at der ikke bør ydes ny finansiering af olie- og gasekspansionsaktiviteter. Dette kan være problematisk for nogle finansielle institutioner, som ikke ønsker at ændre kurs så hurtigt,” påpeger Rasche.

Netop udvinding og fund af nye oliefelter er ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) helt uforeneligt med målene i Paris-aftalen.

Vælger banker at gå udenom den nye klimastandard, er det “dobbeltmoralsk”, mener Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirkes Center for bæredygtig finans.

Hun hæfter sig ved, at Nordea bl.a. oplyser på deres hjemmeside, at de selv bruger SBTI-standarder som en målestok til at vurdere investeringer og lån til virksomheder.

“Så kan man ikke sige, at ‘den (SBTI-standarden, red.) kigger vi på, når vi går andre virksomheder efter i sømmene, men når det kommer til os selv, så kan vi ikke bruge standarden til noget.’ Det synes jeg, er mærkeligt,” siger Katrine Ehnhuus.

Global tilbagegang

Siden SBTI’s arbejde på standarden begyndte i 2021, har stemningen omkring bankernes klimaindsats ændret sig markant.

Samme år blev den globale alliance Net-Zero Banking Alliance (NZBA) stiftet. En global alliance af store banker, som forpligtede sig til klimaneutrale lån og investeringer.

Frygten for et stigende politisk pres fra Det Hvide Hus fik en lang række af store amerikanske banker til at forlade NZBA omkring årsskiftet – før Trump overhovedet var indsat. Herefter har flere banker trukket sig, og kun ét nyt medlem har meldt sig til siden.

I august i år satte alliancen sine aktiviteter helt på pause.

Set i det lys kunne bankernes klimaindsats godt bruge en hjælpende hånd, men den nye SBTI-standard viser sig måske ikke at være den redningskrans, man kunne have håbet på. Siden den blev præsenteret, har standarden mødt kritik for, at den ikke følger videnskaben, som navnet ellers antyder.

“Det er kritisabelt, at man kan få det grønne stempel af SBTI, selvom man helt frem til 2030 kan yde lån til selskaber, der udvikler nye olie- og gasfelter. Det er jo helt klart ikke på linje med Paris-aftalen,” siger Ehnhuus.

En kritik, som flere klimaeksperter og Akademikerpension også har luftet i Finans.

Senere på året

Hos Nordea er svaret på linje med Danske Bank. Heller ikke her er der taget stilling til standarden endnu.

“Nu hvor den nye standard er på plads og offentliggjort, er vi i gang med at se nærmere på den for at kunne træffe en beslutning senere på året om, hvorvidt vi vurderer, at standarden stemmer overens med vores overordnede strategi og eksisterende mål,” skriver Anja Hannerz, bæredygtighedschef i Nordea i en mail.

Danske Bank nævner ikke, hvornår banken er klar til at træffe en beslutning. 

I det skriftlige svar fra Jyske Bank oplyser de, at rammerne fra deres holdningspapir for fossile brændstoffer, som flugter med SBTI-standarden, implementeres gradvist frem til 2030. De har på nuværende tidspunkt ikke aktuelle planer om yderligere tilslutning, men følger området løbende.

Andreas Rasche håber, at bankerne forpligter sig til videnskabsbaserede klimamål.

“Så får man en situation, hvor klimatænkning gennemstrømmer hele økonomien: kapitalstrømmene flytter sig væk fra aktiviteter med høje udledninger og over mod bæredygtige alternativer.”