Skovejere: Fredning koster os og naturen dyrt

Takken for at sikre biodiversitet i en skov kan være, at ejeren ikke længere kan drive skovdrift som normalt.

En skov med f.eks. truede arter kan nemlig blive genstand for en fredningssag. Sådan en står Gisselfeld Kloster i dag over for, forklarer godsforvalter og adm. direktør Jens Risom.

“Når jeg administrerer stedet, er det svært at se mit incitament til at gøre det godt, når man vil frede arealet, så vi potentielt får mindsket vores ejendomsret og mindsket værdien af vores ejendom. En fredet skov har jo en helt anden værdi end en produktionsskov. Det giver ikke mening at køre fredningssager hos nogen, der frivilligt gør noget ekstra godt,” siger han.

Han vurderer, at det netop er driften af skoven, der har sikret de mange arter. Samme holdning har Anders Frandsen, adm. direktør i Dansk Skovforening.

“Hvis man laver aktiv naturfremme, risikerer man en fredningssag på området. Det gælder både landbrug og skovbrug. Man bliver nødt til at sikre et positivt økonomisk incitament til at lave naturfremme, frem for det modsatte,” siger han.

Foreningen repræsenterer de private skovejere, som lever af at dyrke og fælde deres skovarealer. Denne virksomhed kan blive hårdt ramt, når området ikke længere må dyrkes frit.

Fredningssager kan anlægges af myndigheder eller af Danmarks Naturfredningsforening, ofte for at bevare de naturværdier, der er i skoven. Således har også Denderup vænge ved Gisselfeld Kloster sjældne arter som Hasselmus. Ifølge Jens Risom er det godsets fortjeneste.

“Jeg er helt overbevist om, at det er vores forvaltning, der har sikret, at vi kan se langt flere arter i vores skov i dag. Der har været en rigtig god udvikling, siden vi blev certificeret i 2004,” siger han.

Her henviser han til skovens certificering med PEFC, der stiller krav om såkaldt bæredygtig skovdrift. Den har certificeret netop Denderup Vænge, der er centrum for fredningssagen.

Her var godset ifølge Jens Risom det første i Danmark til at have en egentlig naturplan for sine områder, ligesom certificeringen kræver, at nogle områder udlægges til urørt skov. Netop det vurderer han har været med til at fremme biodiversiteten i skoven.

Hos Danmarks Naturfredningsforening kan fredningsleder Birgitte Bang Ingrish godt følge argumenterne fra skovejerne.

“Jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at det tager deres motivation at skulle have fredet et område, der er blevet passet godt på. Omvendt må man sige, at hvis man gør alt det gode og for eksempel vil have urørt skov på sin grund, hvad er så problemet i en fredning?”

Hun fremhæver, at lodsejere får erstatning, hvis et skovareal bliver fredet, netop for at kompensere for den mistede økonomiske værdi. Samtidig kan man som skovejer tinglyse sin skov frivilligt som urørt skov. Hertil er interessen ikke stor, påpeger hun.

“Man kan jo godt tænke ved sig selv, om der er et reelt ønske om at skabe urørt skov, eller om det blot er et retorisk træk,” siger hun og understreger, at foreningens mål ikke er at skabe fredet skov, men at sikre biodiversiteten.

“

Man kan stå til at miste retten til at forvalte jorden som man vil og den vil være båndlagt i al evighed

Anders Frandsen, adm. direktør, Dansk Skovforening

På Gisselfeld Kloster mener Jens Risom, at incitamentet til netop at sikre biodiversiteten mangler. I det større billede mener han derfor ikke, at fredningssager som denne fremmer biodiversiteten i Danmark overordnet set – snarere tværtimod.

“Der er intet incitament til, at lodsejere fremover skal gøre noget på frivillig basis. Jeg kender mange kolleger rundt omkring, som sidder med spørgsmålet, om de skal certificere deres skov. Det er klart, at de kommer til at kigge på denne sag,” siger Jens Risom.

Når diskussionen om fredningssager bliver genoplivet, er det fordi biodiversitet i dag er blevet en efterspurgt vare. Virksomheder, der ikke selv har mulighed for at fremme biodiversiteten, vil ifølge Anders Frandsen kunne købe ydelsen hos skovforeningens medlemmer.

“Skovene har en lang tradition for at imødekomme efterspørgslen fra samfundet. Hvis man skal have lodsejere med på at tilbyde biodiversitet, kræver det bare, at de kan være sikre på ikke at miste råderetten over skoven,” siger han.

Han forestiller sig, at en aftale om at fremme biodiversitet i et område eksempelvis kunne sælges til en virksomhed i en periode på 75 år. Efter periodens udløb forventer han, at den type projekter kan give anledning til fredningssager, hvilket kan gøre det svært overhovedet at komme i gang.

“Man kan stå til at miste retten til at forvalte jorden, som man vil, og den vil være båndlagt i al evighed,” siger han.

Bæredygtig

Heunicke: Verden vil betale en astronomisk pris, hvis vi ikke lykkes med at løse naturkrise

Men evigheden er netop pointen, påpeger Birgitte Bang Ingrish.

“Når det for eksempel kommer til urørt skov, bliver man nødt til at binde sig for evigt. Ellers mister det sin værdi. Man kan ikke opnå al den naturlige død og forfald, der er nødvendig, hvis en lodsejer har lov til at ombestemme sig efter 20 år,” siger hun.

Hun fremhæver, at træer kan blive flere hundrede år gamle, og at deres efterfølgende forrådnelse er med til at skabe levested for mange arter. Netop derfor skal beskyttelsen af et område for biodiversiteten være langvarig.

Tilbage på Gisselfeld Kloster mener Jens Risom, at der i forvejen er beskyttelse af truede arter som hasselmusen, der blandt andet er flyttet ind i Denderup Vænge.

“Vi har beskyttelser i skovloven, naturbeskyttelsesloven, artsbeskyttelser, særlige paragraf-4-arter, planloven,” begynder han at remse op.

“Der er så meget lovgivning på dette område, og det er velreguleret hele vejen rundt,” konstaterer Jens Risom.

Dansk Skovforening er – ligesom Danmarks Naturfredningsforening – blandt partnerne i regeringens netop påbegyndte biodiversitetspartnerskab. Her håber Anders Frandsen, at man kan finde en ordning, hvor lodsejere har sikkerhed for, at der ikke startes fredningssager på et givent område, for at sikre, at de vil indgå aftaler med virksomheder.

“Hvis man kan finde en frivillig ordning, er det en måde at give lodsejere et positivt incitament til at arbejde for mere biodiversitet. Det vil både fremme udviklingen for biodiversitet og økonomisk,” vurderer han.