Sådan ser Arlas mest effektive landmand ud: “Der har faktisk ikke rigtig været nogen forbedring de seneste to år”

Gennem seks generationer har familien Arnth drevet kvæglandbrug i den lille landsby Outrup i Sønderjylland. I dag er det Jesper Arnth, 38 år, der med 540 køer og 340 hektar land leverer mælk til Danmarks største mejeriselskab Arla.

Han er vant til at vise rundt og til at blive vist frem. På gårdspladsen er han hurtig til at hente plastikposer til benene, når gæster ikke har hårdført fodtøj med, og i de store stalde fortæller han med hånden på en mule, om hvordan præcis og effektiv fodring samt levering af gylle til det lokale biogasanlæg pynter på det grønne regnskab. Siden Arla for to år siden begyndte at indføre sit såkaldte klimatjek i stor skala, har han skilt sig ud ved at ligge i toppen af listen blandt de mest effektive landmænd.

“

Der har faktisk ikke rigtig været nogen forbedring de seneste to år

Jesper Arnth, selvstændig landmand

Gården ligner ellers en typisk bedrift. 500 køer, nogle på græs, malkekarrusel, fodersiloer og gylletanke. Alligevel er den ifølge Jesper Arnth genstand for en mission om at rykke ved klimaopfattelsen af en af de mest grundlæggende danske madvarer.

Arla producerer 14 mia. kg mælk årligt, og den animalske produktion har typisk været forbundet med stor klimabelastning. Nu skal mejerikoncernen sænke klimabelastningen fra 9200 ejerlandmænd med 30 pct. inden 2030–20 år senere skal koncernen være klimaneutral.

Bl.a. derfor har Jesper Arnth investeret i nye fodertyper og maskiner til at blande og måle foderet. Derfor har han brugt 500.000 kr. på særlige halsbånd til kørerne, der måler, hvor effektivt de tygger foderet. Og derfor er hindbærsnitter og sort kaffe på spisebordet flankeret af store plancher, der beskriver strategien mod 2026 for ham og de ti medarbejdere, der omsætter for ca. 20 mio. kr.

Økonomisk ansvarlighed er den øverste værdi, mens nye, bæredygtige forretningsmodeller og målet om egen solcellepark i 2025 også skinner igennem planen. Ser man på selve klimaeffekterne, er det dog gået langsomt på det sidste.

“Der har faktisk ikke rigtig været nogen forbedring de seneste to år. Noget af det har også at gøre med dårligt vejr sidste år, men det er også klart, at det ikke er helt så let at finde besparelserne gennem de almindelige effektiviseringer længere,” siger han og klør sig i tindingen over de mørke briller.

Omkranset af store hvide sække med foderkomponenter som fedt, raps og majs, gør han det klart, hvorfor han alligevel ikke er nervøs. På fodersiden er Arla i gang med at teste en ny type fodertilsætning kaldet Bovaer, der potentielt kan skære op mod 30 pct. af køernes metanudledning–selve dyrenes udledning har ellers været notorisk svær at begrænse.

“Men teknologien arbejder jo med os,” siger Jesper Arnth.

Det har landmanden ret i, mener Jørgen E. Olesen, professor og landbrugsekspert ved Aarhus Universitet.

“Det bliver rigtig nok sværere at effektivisere sig ud af klimabelastningen, men der er mange af de her teknologiske løsninger på vej, der måske kan give nogle ret store ryk i klimabelastningen,” siger han.

F.eks. kan metanudledning fra gylle begrænses ved at tilsætte svovlsyre. Og flere virksomheder arbejder på at skalere såkaldt pyrolyseteknologi, der kan omdanne gylle til biokul, der kan spredes på markerne og være med til at lagre kulstof i jorden.

Den type udvikling kan sikre markante klimareduktioner for landbruget, men de fjerner langt fra de dilemmaer, landbruget står med samlet set.

“Økologer kan f.eks. hverken bruge svovlsyre eller Bovaer. Der er stadig lang vej igen med mange af de teknologier, man har sat sin lid til i den animalske produktion. Så der skal stadig investeres i udvikling af nye løsninger,” siger Jørgen E. Olesen.

Ved Arlas hovedkontor i Aarhus sidder Kristian Eriknauer. Han er vicedirektør i afdelingen for bæredygtighed og arbejder netop med landmændenes klimaeffektivitet. Han erkender, at klimatjekket endnu ikke har kastet store resultater af sig.

Det var heller ikke ambitionen på nuværende tidspunkt, fortæller han. Målet har været at skabe det bedst mulige datagrundlag gennem de 9200 landmænd, der nu hvert år svarer på mere end 200 spørgsmål relateret til deres klimaeffektivitet.

“Vi er optimistiske, men vi er også utålmodige for at se en effekt, fordi vi har arbejdet så sindssygt meget med det.”

“For nogen er det jo en stor rejse, der først rigtig begynder på nu. Der er desværre ikke et stort håndtag, vi kan dreje på, så indtil videre har meget af vores arbejde jo gået med at finde frem til, hvor vi kan hente de største gevinster,” fortæller Kristian Eriknauer om de elementer, Arla kalder “the big five”.

Det drejer sig om “fodereffektivitet”, “gødningsanvendelse”, “proteineffektivitet”, “arealanvendelse” og “dyrenes robusthed”. Tilsammen skal de greb sikre 8 pct. lavere klimabelastning i 2030.

Der kan være store udfordringer med at opgøre klimadata fra landbruget, fordi det er vanskeligt at måle udledninger fra dyr og jord præcist. Men i det her tilfælde er det muliges kunst nødvendigt, fortæller Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der anerkender Arlas klimatjek som et vigtigt redskab.