ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Nilfisk er spurtet fra dumpekarakter i klima hos global rangliste: Syv konkrete indsatser sikrer topposition

Cmo i Nilfisk, Camilla Ramby, giver et indblik i de syv konkrete indsatser, der på to år fik den grønne strategi løftet fra kælderen til øverste ledelseskontor. Det gav udslag på karakteren hos den globale klimaliste CDP

Camilla Ramby meldte sig frivilligt som tovholder på Nilfisks strategi for bæredygtighed. Nu bliver hun bedømt på sin evne til at levere på selskabets klimamålsætninger. Foto: Thomas Nielsen
Camilla Ramby meldte sig frivilligt som tovholder på Nilfisks strategi for bæredygtighed. Nu bliver hun bedømt på sin evne til at levere på selskabets klimamålsætninger. Foto: Thomas Nielsen © Thomas Nielsen

I mere end 100 år har den nu Brøndby-baserede producent af rengøringsudstyr Nilfisk cementeret sig som en af landets mest fremtrædende industrivirksomheder. Men det er først de seneste to år, at støvsugerikonet har sat turbo på at rydde op i sit klimaaftryk.

En opgave der blev tydelig for rengøringsgiganten, da selskabet i 2018 fik dumpekarakteren “F” af den globale organisation Carbon Disclosure Project (CDP), som bedømmer virksomheders indsats for at analysere og sænke deres klimaaftryk.

“Det kunne vi jo ikke leve med. Så fra at bæredygtighed var pakket mere eller mindre væk i et hjørne af virksomheden, gik arbejdet enormt hurtigt med at få det rykket frem i lyset og helt ind på ledelsesgangen,” fortæller Nilfisks cmo og ansvarlige for bæredygtighed, Camilla Ramby.

Vi mødes som minimum hvert kvartal, og det er altafgørende for at holde snoren i den samlede indsats

Camilla Ramby, cmo, Nilfisk

Hun har stået i spidsen for strategien, som i 2020 gjorde det væsentligt sjovere at fremvise karakterbogen fra CDP. Karakteren er i dag den næsthøjeste, A-, og selvom det nok ikke bliver ved næste måling, at topkarakteren lander, så er Nilfisk godt på vej.

Syv indsatser

For hun og Nilfisk har gjort forarbejdet med syv konkrete indsatsområder, der indtil videre har rykket det danske industriklenodie fra dumpet til “lederskabsniveau” hos CDP.

Først og fremmest gik Nilfisk i gang med at kortlægge CO2-udledningen fra sine egne aktiviteter såsom energiforbrug og kørsel. De såkaldte scope 1- og 2-udledninger. Mens de indirekte udledninger fra indkøb af varer står for over 80 pct. af Nilfisks samlede klimaaftryk, er kortlægningen af de tal først klar i slutningen af 2021.

“Kortlægningen er fuldstændig nødvendig, hvis man vil vide, hvordan man kan sænke sit aftryk,” fortæller Camilla Ramby. En konkret målsætning for CO2-reduktioner var derfor næste skridt på rejsen.

Som minimum skal udledningen fra scope 1 og 2 være sænket med 35 pct. inden 2030, og for at sætte ekstra gods bag ambitionen har Nilfisk arbejdet for at få sine målsætninger godkendt af Science Based Targets Initiative. En organisation som vurderer, hvorvidt virksomheders klimamålsætninger bidrager til at overholde Paris-aftalen.

“Det er også de seneste to år, vi har mærket interessen i, at vi skulle eksekvere på klimaområdet fra vores interessenter. Her har optagelsen i SBTI været en kæmpe sejr for os,” lyder det fra Camilla Ramby.

Konkrete værktøjer

Når målsætningerne så skal indfries, bliver arbejdet mere jordnært. Nilfisk har en global bilflåde på 1500 køretøjer, og koncernen har lavet en klar politik for, at bilerne maks. må udlede 135g CO2 pr. kørt kilometer i 2023 og 93g CO2 i 2030.

1

mio. kr. har Nilfisk investeret i at udskifte belysning til LED

Udskiftning af belysningen i selskabets store produktionsfaciliteter lå også lige for, fortæller arkitekten bag klimastrategien.

Nilfisk investerede rundt regnet 1 mio. kr. i at købe LED-belysning og forventer, at investeringen er tilbagebetalt indenfor fem til syv år.

Opvarmning med naturgas er også blevet udskiftet til fjernvarme i udviklings- og produktionsanlægget i Hadsund, hvilket har givet en årlig CO2-besparelse på 367 ton.

Mens de konkrete investeringer skærer i det samlede CO2-tal, er det mindst ligeså vigtigt, at Nilfisk fortsat fokuserer på at samle indsatsen for bæredygtighed på øverste ledelsesniveau.

Derfor har Camilla Ramby været med til at oprette en intern bestyrelse for bæredygtighed i Nilfisk. Her er alle funktionsgrupper repræsenteret fra design til investor relations.

“Vi mødes som minimum hvert kvartal, og det er altafgørende for at holde snoren i den samlede indsats og sikre, at vi ikke taber kadence i arbejdet.”

Forsiden lige nu