Retssag sår tvivl om Vattenfalls milliardstøtte til havvind

Statens budget til tre kommende havvindmølleparker lyder på 55 mia. kr. Kontrakten på de to første parker er allerede underskrevet af Vattenfall, men et nyt sagsanlæg sår tvivl om støttemilliarderne til projekterne, som skulle levere en tiltrængt succes efter et kuldsejlet udbud i 2024.

Det er udvikler og ejer af landvindmøller Dansk Vindenergi, der står bag søgsmålet. Statsstøtten til havvind er konkurrenceforvridende, mener virksomheden, da den ikke gives til vindmøller på land. Det betyder, at den i selskabets øjne kommer til at mindske den pris, som landvindmøller kan opkræve for deres strøm fremover.

“Hvis jeg skal investere i en ny mølle, som jeg skal stille op om fem år, hvad skal jeg så forvente, at markedsprisen er? Det kan jeg ikke have en holdning til, fordi det nu afhænger af, hvad politikerne beslutter og ikke hvordan markedet udvikler sig,” siger adm. direktør Niels Mejlholm med henvisning til den politisk vedtagne statsstøtte til i alt tre havvindmølleparker, hvoraf de to første udbud netop er afgjort.

Bæredygtig

Efter fiasko: Vattenfall vinder store kontrakter på havvind i Danmark

“Det gør det umuligt at lave en investeringskalkule, når prisen på strøm er politisk bestemt. Det gør det også umuligt at finde finansiering, fordi bankerne heller ikke ved det. Konsekvensen vil være, at man ikke fremover kan opføre vedvarende energi i Danmark uden statsstøtte. Det er simpelthen ikke ønskværdigt,” mener han.

Indvendingerne retter sig mod den statsstøtte på op til 55,2 mia. kr., som Folketinget har afsat til at sikre gennemførslen af tre havvindmølleparker. Dels Hesselø og Nordsøen Midt, som begge skal stå klar i 2032 og hvor udbuddet netop er afgjort, og dels Nordsøen Syd, som skal i udbud i 2028. 

Støtten skal sikre udvikleren – i de to førstnævnte parkers tilfælde Vattenfall – en aftalt afregningspris for el fra havvindmøllerne uanset markedsprisen. På grund af havvindmølleparkernes størrelse argumenterer Dansk Vindenergi, at det i sig selv kan ændre markedsprisen på el og dermed, hvor profitable vindmøller på land vil være.

Selskabet vil have sagen prøvet ved EU-Domstolen. Her lægger de særligt vægt på, at landvindselskaber ikke har fået mulighed for at blive hørt, da EU-Kommissionen tog stilling til statsstøtten. Ifølge Dansk Vindenergis argumenter kan det gøre godkendelsen af statsstøtten ugyldig. 

Samtidig fremhæver Dansk Vindenergi et ministersvar fra klimaministeren, der konkluderer, at 3 GW ny havvind kan reducere priserne for landvind med op til 17 pct. i 2035, hvor alle tre havvindmølleparker er i drift. Derfra viser ministeriets fremskrivning til gengæld en stabil elpris.

Udfordrer fremtidig havvind

Og der er meget på spil. Det erkender Energistyrelsen i et notat sendt til Folketinget den forgangne uge.

Vinder Dansk Vindenergi, vil konsekvensen være, “at der ikke kan udbetales statsstøtte til havvindmølleparkerne, Nordsøen Midt og Hesselø, som forudsat i kontrakterne. Derudover vil opstillingen af fremtidige havvindmølleparker kunne udfordres, hvis det bliver sværere at tildele statsstøtte fremover,” skriver styrelsen.

Det skyldes, at selskabet dels sigter mod, at udbuddet skal gå om uden den omstridte statsstøtte, og dels at sagen får opsættende virkning – altså, at arbejdet skal indstilles, mens sagen føres.

“Vi sigter mod en annullering af godkendelsen. Og jeg mener sådan set, at man politisk skal genoverveje, om det her er den rigtige måde at gøre tingene på. Målet bør være at lave en model, der påvirker markedet mindst muligt,” mener Niels Mejlholm.

Sagen har også fået den danske stat til at melde sin interesse i sagen og støtte kommissionen, fremgår det af notatet fra Energistyrelsen.

Bæredygtig

Derfor kan milliardaftale om vindmøller blive overraskende billig

“Regeringen intervenerer i de ovennævnte to sager til støtte for Kommissionen, da det er af væsentlig betydning for Danmark, at Dansk Vindenergi ApS ikke får medhold i sine påstande,” skriver styrelsen med henvisning til hovedsagen og sagen om opsættende virkning.

Også for Vattenfall kan sagen få alvorlige konsekvenser. Dels kan selskabet risikere, at godkendelsen bortfalder midlertidigt, mens sagen finder sted, og dels at den fuldstændigt forsvinder efter årelang ventetid på rettens afgørelse.

Vattenfall er ikke selv part i sagen, og kommunikationschef Rasmus Helveg Petersen har ikke en kommentarer til, hvilken betydning den kan have for selskabet.

“Vi har vundet et udbud og er helt sikre på, at staten har udbudt efter gældende regler, så vi går videre i den tiltro,” siger han, men vil ellers ikke kommentere sagen.

Nåleøjet bliver mindre

Det er ikke kun hos Dansk Vindenergi, at statens potentielle milliardstøtte til havvindmøller har pustet til utilfredshed. 

Hos Eurowind, der er en af de store danske udviklere af landvind- og solcelleparker, har man omkring 20 projekter på vej i Danmark. Nogle af dem kan være i fare som følge af støtten til havvind, advarer Joachim Steenstrup, chef for eksterne anliggender og strategi i selskabet.

“Det betyder bare, at det er en sværere hurdle, som vores business cases skal igennem. Nåleøjet er blevet mindre,” siger han.

Han vil ikke vurdere, hvor mange projekter der kan være i risiko for at blive droppet, eller som må gentænkes.

“Der vil være nogen, der er i fare, vil blive udsat eller skal omstruktureres, så det ikke bare er en vindpark alene. Så må vi prøve at se, om vi kan lave en hybridpark, om der skal tilføjes et batteri eller andet, for at kunne regne den hjem. Det vil i hvert fald være sådan nogle greb, vi vil være nødt til at tage på nogle projekter,” siger han.

Selskabet har også tidligere været blandt kritikerne af udbuddet. I alt otte udviklere af landbaseret vedvarende energi underskrev i marts en pressemeddelelse, der konkluderede, at Kommissionens godkendelse af statsstøtten til de danske havvindparker ikke var “sidste punktum i denne sag”.

Her var de to store udviklere European Energy og Eurowind begge citeret. På Linkedin konkluderede Joachim Steenstrup samtidig:

“Vi gennemgår nu afgørelsen med henblik på at indbringe den for EU-Domstolen, for politiske ønsker ændrer ikke på juridiske realiteter.”

Kritikken har imidlertid ikke ført til et sagsanlæg fra Eurowind eller de seks øvrige selskaber.

“Vi bakker op om Niels Mejlholm, men vi synes, at hans sag står bedre enkeltstående, i stedet for at vi er sådan et konglomerat. Vi kipper med hatten over arbejdet fra Dansk Vindenergi, men vi er ikke en del af processen,” siger Joachim Steenstrup.

Ville det ikke stå stærkere, hvis I som stor udvikler var med i sådan et søgsmål?

“Det håber jeg ikke. Jeg håber da, at man bliver behandlet efter fortjeneste ved EU-Domstolen, uanset om man er stor eller lille,” konstaterer han og fortsætter:

“Det er bestemt stadig et problem. Vi har været i dialog med andre udviklere inden for de seneste fem måneder, men Dansk Vindenergi har gerne villet sætte sig i spidsen for det. Vi synes, at deres sag står rent og illustrativt, og derfor var der ikke nogen grund til, at vi var med på papiret.”

Tilbage hos Dansk Vindenergi bekræfter Niels Mejlholm, at selskabet har haft kontakt til andre selskaber om søgsmålet, men at man p.t. står alene bag det. 

Motivationen for at føre sagen er da heller ikke, at det nødvendigvis giver udslag på bundlinjen for selskabet, vurderer direktøren.

Bæredygtig

Aagaard vil hæve støtten til havvind – efter selv at have sænket den

“Det er blevet principielt for mig, jeg mener, at beslutningen er forkert, og jeg tror simpelthen, at den har meget, meget større afledte konsekvenser, end hvad man politisk har forudset,” siger han.

Denne udbudsmodel bliver jo hyldet og brugt som forbillede i udlandet. Tager man fejl omkring den?

“I mange andre lande foregår udbygningen med statsstøtte, men i Danmark er vi langt foran, og udbygger ny kapacitet på land helt uden statsstøtte. Det ønsker vi bare at kunne fortsætte med, uden statsstøtte, men det kræver jo fair konkurrencevilkår. Det gør forudsætningen i Danmark til en helt anden,” vurderer direktøren.

Over for Børsen bekræfter Energistyrelsen, at støtten er indklaget for EU-Domstolen, og at den ikke for nuværende har opsættende virkning.

“Energistyrelsen bemærker, at Energistyrelsen har modtaget en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen. Og at Energistyrelsen ikke kunne have opnået en større grad af EU-statsstøtteretlig godkendelse fra EU-Kommissionen ifm. havvindudbuddene Nordsøen Midt og Hesselø,” skriver styrelsen i sit svar, hvor man også understreger, at styrelsen “ser frem til at fortsætte det videre arbejde med etableringen af de to kommende havvindmølleparker som påtænkt.”