De længe ventede krav om dokumentation for klimapåvirkning af nybyg i bygningsreglementet er netop trådt i kraft 1. januar. Som en del af byggebranchen glæder det mig at se, at vores myndigheder viser vejen og sætter handling på klimadagsordenen.

Jeg savner dog initiativer, der favner bredere. At kræve dokumentation for klimapåvirkning og dermed skabe et loft for CO2-udledning for nybyg af en vis størrelse er et vigtigt skridt på klimarejsen, men markedet har ændret sig, og vi kigger altså ind i et 2023, hvor det private boligmarked er gået fuldstændig i stå, og hvor blandt andre Bygherreforeningen og Dansk Industri nu er mere pessimistiske for markedet af store byggeprojekter i 2023, end de var tidligere på året. Et marked, hvor renovering og forbedring af eksisterende ejendomme i stedet kommer til at trække et større økonomisk og bæredygtigt læs i bygge- og anlægsbranchen de kommende år.

Byggebranchen står for 30 pct. af Danmarks totale CO2-udledning, hvoraf renovering og forbedring udgør en stor del. Som bekendt er byggebranchen én af de største bidragsydere til forurening i Danmark, og der påhviler derfor branchen et stort ansvar for, at Danmark når i mål med den samlede 2030-målsætning om at reducere landets CO2-aftryk med 70 pct.

Da renovering af eksisterende ejendomme er et mere klimavenligt alternativ til nybyg, og markedet for nybyg er nedadgående, undrer det mig derfor, at der ikke er større politisk fokus på lovgivning, der skal understøtte netop den grønne omstilling af renoveringsmarkedet. Det er afgørende, at der også stilles krav til renoveringsprojekters klimaaftryk, så vi sikrer, at danske bygherrer og rådgivere træffer de rette bæredygtige og langsigtede beslutninger, der skal bidrage til at mindske branchens samlede CO2-aftryk.

Som branche kan vi ikke tillade os at sidde på hænderne, mens vi venter på politikerne. For en ting er at drive den grønne omstilling via lovgivning, en anden er at skabe incitament for at investere i forbedrings- og renoveringsprojekter, der klimabelaster mindst muligt.

Bæredygtige løsninger er fortsat opfattet som en kostelig affære blandt branchens aktører, og derfor handler det om at anskueliggøre, at klimavenlige løsninger også skaber øget værditilvækst af ejendomme, når forbedringsarbejdet sættes i gang på en eller flere ejendomme. I dag er det svært at skabe sig et overblik over begrebet bæredygtighed. Hvad indebærer det? Hvilke certificeringer understøtter det?

Et incitament, som altid har drevet udviklingen, er økonomi. Værditilvækst er en stærk motiverende faktor for udvikling.

Derfor er det vigtigt også at have fokus på, hvad bygherre sparer af løbende renoveringsudgifter i det lange løb ved at investere tungere fra begyndelsen samt hvilken værditilvækst, der tilgår den renoverede og forbedrede ejendom.

Hos os lægger vi netop nu sidste hånd på et digitalt værktøj, der skal hjælpe bygherre og rådgivere med netop det. Et digitalt værktøj, der har til formål at eliminere kortsigtede beslutninger, som hverken gavner miljøet eller økonomien på renovering af ejendomme. Dermed kan man som bygherre lægge en strategi for sin(e) ejendom(me) og undgå at skulle udbedre de samme fejl og mangler på ejendomme ad flere omgange til stor belastning for både miljøet og økonomien.

Begrebet bæredygtighed er en meget kompleks og kompliceret størrelse, så jeg kan godt forstå, at denne problematik endnu ikke er på den nye social- og boligministers radar. Derfor stiller vi i branchen os gerne til rådighed for at drøfte fremtidige løsninger på området. Branchen er klar til at rykke på den grønne omstilling, men vi kan ikke nå i mål alene.