Mens adgang til strøm er lukket land for flere danske selskaber disse dage, har Rema 1000 de senere år skiftet hver femte lastbil ud med en strømkørende variant.
42 lastbiler på el er i dag en del af den lastbilflåde, som hvert år tilbagelægger 28 mio. kilometer på de danske veje for at levere varer til kædens butikker rundt om i landet. Om fire år skal det gælde for mere end 200 lastbiler, fortæller Henrik Burkal, adm. direktør for den danske del af kæden.
Og her er supermarkedskæden afhængig af de vognmænd, som kører varerne ud i butikkerne fra distributionscenteret i Horsens.
“En af de ting, som er udfordrende i forhold til det her, er jo, om man overhovedet kan få adgang til strøm,” siger han.
“Vi har heldigvis været forudseende i forhold til energipolitik på vores site her i Horsens og sørget for at forberede tidligt. Men det er spændende for nogle af de vognmænd, vi arbejder sammen med, og hvordan de kan komme til at lade.”
Det danske elnet er under massivt pres. Situationen er nu så tilspidset, at det statsejede elnetselskab Energinet har sat alle nye tilslutninger på pause indtil tidligst i efteråret til stor frustration for virksomheder, der er afhængige af at komme over på strøm.
Jeg tror på, at det har en selvforstærkende effekt. Når der så kommer bedre infrastruktur, så begynder det også lige pludselig at være overskueligt
Henrik Burkal, adm. direktør, Rema 1000
Lidl Danmark har eksempelvis udskudt sine planer om at omlægge diesellastbiler til at køre på el, fortalte selskabet i juni til mediet Finans. Der er nemlig ikke svar på, hvornår dagligvarekoncernen kan få adgang til strømmen til ladestandere.
Også OK-koncernen afventer lige nu svar på tre store projekter rundt om i landet, som skal sikre strøm til eksempelvis lastbiler, har Berlingske beskrevet.
Henrik Burkal hæfter sig ved, at regeringen har udpeget netop elektrificeringen af lastbiltransport som en prioritet frem for mange af de andre typer projekter, der står i kø til elnettet.
“Ellers vil det jo kunne trække den anden vej i den her omstilling,” siger han.
Hvordan kan I være sikre på, at jeres vognmænd reelt kan få adgang? Signalerne er jo, at man kan stå i kø i årevis?
“Vi tror på det, regeringen har meldt ud, at man vil prioritere i forhold til lastbiltransport og adgang til strøm, så vi kan få ændret det. Men det bekymrer os selvfølgelig, at der er de her udfordringer i forhold til elektrificeringen. Det gør det.”
Har sikret egen strøm
For Rema 1000 begyndte for alvor arbejdet med at omstille fra diesel til el, da Rusland angreb Ukraine i 2022, og den efterfølgende energikrise tog fart.
Siden da har dagligvarekæden investeret ca. 45 mio. kr. i at opføre 39.000 kvadratmeter solceller ved distributionscenteret i Horsens. Solcellerne leverer i dag strømmen til håndteringen af paller og til en ladepark til lastbilerne.
“Vi tænker også ind i, om vi kan risikere, at der med belastningen på elnettet i Danmark kan opstå nogle brownouts (perioder, hvor spændingen falder, så ting ikke fungerer optimalt, red.), enten planlagte eller ikkeplanlagte,” forklarer Henrik Burkal.
“Derfor er vi lige nu konkret ved at indhente tilbud på at opstille et stort batteri, der sætter os i stand til at producere her på lageret i et døgn,” siger han med henvisning til det milliarddyre robotlager, som styrer pakningen af dagligvarer, der skal ud i butikkerne fra Horsens, og som uden strøm risikerer forsinkelser.
En investering på ca. 30 mio. kr. Noget af den strøm ville i så fald også kunne gå til lastbiler, påpeger han.
Henrik Burkal medgiver, at målet om en lastbilflåde, der udelukkende kører på el i 2030, er “store drømme”.
“Og det kan da godt være, at når vi siger, vi har en ambition om at nå 100 pct. i 2030, at vi kun når 80 pct. Men havde vi ikke sagt det, så var vi måske nået 20 pct.,” siger han.
FAKTA
Rema 1000 og strømmen
- Hvert år kører mere end 200 lastbiler ca. 28 mio. kilometer med varer til kædens butikker. 20 pct., 42 stk., kører i dag på el i stedet for diesel, og flere er på vej. Lastbilerne leases og koster ca. tre gange så meget som diesel, hvilket dog vejes op af vejafgift og lavere udgift til brændstof.
- Dagligvarekæden har opført 39.000 kvadratmeter solpaneler ved distributionscenteret i Horsens. De producerer strøm til den daglige håndtering af 6500 paller med dagligvarer og opladning af 29 ellastbiler – over et års strømproduktion. En investering på ca. 45 mio. kr., mens ladeparken har kostet 20 mio. kr. at opføre.
- Kæden overvejer at investere ca. 30 mio. kr. i et batteri, der kan lagre strømmen og sikre produktionen i Horsens i et døgn ved udfald.
- Rema har i alt 432 butikker på tværs af Danmark – alle butikker er drevet på franchisebasis af selvstændige købmænd.
Kilde: Rema 1000
“Jeg tror på, at det har en selvforstærkende effekt. Når der så kommer bedre infrastruktur, så begynder det også lige pludselig at være overskueligt for nogen, som ellers ikke så det som en mulighed.”
Bliver et krav
For at få vognmænd til at rykke fra diesel og over på el, har selskabets ledelse besluttet at uddele kontrakter på fem år i stedet for de normale tre til dem, der vælger at skifte.
Hvis I ikke får alle med over på det her, hvad er I så parate til at tilbyde for at sikre de 100 pct. i 2030?”
“Vi tror på, det er muligt.”
Så der er ikke en plan B?”
“Vi har simpelthen sat op som en forudsætning i vores udbud, at det skal være på el.”
Så det er et krav?
“Ja. Når man byder ind, så byder man ind på at køre på el.”
Da ledelsen første gang tog fat på snakken om lastbiler på el for syv år siden, var Henrik Burkal en anelse skeptisk. Det kommer aldrig rigtig til at ske, tænkte han. Men satsningen har bevist sit værd, selvom lastbiler på el dengang kostede det tredobbelte af en konventionel.
Senest har situationen i Hormuzstrædet, der igen har fået frygten for en energikrise til at blusse op, understreget, hvorfor beslutningen var den rette, mener han.
“Det kan betale sig at have den rette konkurrencekraft i forhold til vores energiforbrug, når vi kører så meget,” siger han.
Ifølge selskabets beregninger har man undgået en ekstraregning til diesel på ca. 370.000 kr. om måneden set i lyset af den stigning, brændstofpriserne har taget efter blokaden af den vigtige passage for olien fra Mellemøsten.
“Det bekræfter os i, at vi gerne vil accelerere den proces, så vi får en større uafhængighed af de udsving, som vi ser på verdensmarkedet,” siger direktøren, der også tror på, at strøm over tid bliver billigere.
Juni måned i år endte som den dyreste sommermåned i fire år, hvilket ifølge Andel Energi bl.a. skyldes den geopolitiske uro.
“Nogen skal skubbe på grænserne for, hvad der er muligt. Og det håber jeg, vi er med til at gøre.”