Da Folketinget i 2021 afsatte en treårig særbevilling til at bekæmpe greenwashing, blev der anmeldt 52 sager om året. Sidste år var det tal mere end tredoblet.
Virksomheder venter i halvandet år på afgørelse, og flere virksomheder har inden for det sidste år gjort sig fortjent til millionbøder på området.
Nu lægger regeringen op til at undvære bevillingen på næste års finanslov. Dermed skal Forbrugerombudsmanden enten skrue ned for satsningen eller flytte midler fra andre områder.
Og bevillingen på 7 mio. kr. om året har givet myndigheden nye muligheder, både for præventive indsatser og for håndhævelse, fortæller forbrugerombudsmand Torben Jensen.
“Vi har skruet gevaldigt op for håndhævelsen over for greenwashing. Der er rejst straffesager, vedtaget bøder og lavet indskærpelser til virksomhederne. Vi har haft mulighed for at tage en masse konkrete sager op,” siger han.
Virksomheder betaler millionbøder
Samtidig fremhæver han informationsmøder, oplæg og anden information om greenwashing, som har været i fokus hos myndigheden.
“Vi har kunnet hæve normeringen af medarbejdere og generelt skrue gevaldigt op for kampen mod greenwashing, til gavn for forbrugerne,” opsummerer han og peger på, at der tidligere var ansat et par medarbejdere på det grønne område, mens der i dag er tale om otte-ni medarbejdere hos Forbrugerombudsmanden.
De er ansvarlige for at behandle de klager, der kommer på området – 162 det forgangne år – og at lave vurderinger af planlagt markedsføring for virksomheder og at oplyse på området. Greenwashingområdet dækker over virksomheders markedsføring med miljøudsagn, der ikke kan dokumenteres.
De voksende sagsbunker hos Forbrugerombudsmanden har også betydet, at virksomheder har ventet i omkring halvandet år på at få deres sager afgjort, hvilket Børsen tidligere har skrevet om på baggrund af dokumenter fra Forbrugerombudsmanden.
Blandt de højest profilerede af myndighedens sager har været BMW, som har betalt en bøde på 3 mio. kr. for at kalde sig “verdens mest bæredygtige bilproducent”, mens Mercedes-Benz har betalt en bøde på 1 mio. kr. for blandt andet at have kaldt sig “certificeret miljøvenlig”.
Senest har Royal Unibrew accepteret en bøde på 4 mio. kr. for at markedsføre kildevand fra Egekilde med udsagn om CO2-neutralitet.
I takt med den stigende indsats og det voksende antal klager er også erhvervslivets interesse i at leve op til en voksende række regler i stigning, fortæller Torben Jensen.
“Interessen fra erhvervslivets side er stigende, fordi man vil sikre sig, at man befinder sig på den rigtige side af hegnet, når det handler om greenwashing,” siger han.
“Det kræver muskler”
Hos Dansk Erhverv, der repræsenterer 18.000 virksomheders interesser, ser advokat og fagchef for markedsføringsret Martin Jørgensen med bekymring på forslaget.
“Vi har brug for, at der er ressourcer hos Forbrugerombudsmanden til at levere en stærk vejlednings- og informationsindsats. Det er et komplekst område, som virksomhederne har brug for Forbrugerombudsmandens holdning til,” siger han.
Han peger på, at det ikke blot er anmeldelserne af greenwashingsager, der er steget, men også virksomheders henvendelser til Forbrugerombudsmanden for råd og vejledning på området samt efterspørgslen efter såkaldte forhåndsbeskeder, hvor Forbrugerombudsmanden vurderer endnu ikke udgivet markedsføring.
Om et år træder nye EU-regler i kraft, som strammer markedsføringsloven, når det kommer til greenwashing. Og særligt her vil der blive brug for vejledning, vurderer han.
“Det kræver muskler at afgøre fortolkningsspørgsmål i den nye lovgivning,” siger Martin Jørgensen.
