Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 herskede der i europæiske kredse bred enighed om, at afhængigheden af russisk gas skulle udfases.
Nu begyndte man blandt andet at kigge vest for Det Nordatlantiske Hav – hen til det land, der længe har været betragtet som Europas vigtigste allierede – for at få opfyldt det stadigt tilstedeværende behov for import af fossile brændsler.
Man importerede i højere grad gas og olie fra USA og gjorde sig dermed afhængig af en ven frem for en ‘fjende’.
Nu tyder noget imidlertid på, at Europa ikke skal være afhængig af andre end sig selv. Det var i al fald det budskab, der manifesterede sig i den danske regerings udmelding søndag, hvor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse fastslog, at de nu vil undersøge, hvorvidt Danmark kan fortsætte med at udvinde olie og gas fra Nordsøen frem til 2050.
En licensaftale, der oprindeligt var sat til at udløbe i 2042, som ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) skal bidrage til en europæisk energiuafhængighed i yderligere otte år:
“Kan Danmark bidrage til Europas energiforsyning, så skal vi gøre det, også selvom vi herhjemme vil være klimaneutrale i 2045,” lød det fra Lars Aagaard.
Giver kun mening uden massive investeringer
Men ifølge Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, vil det kun give mening at forlænge udvindingen af gas og olie fra Nordsøen, hvis det ikke kræver massive investeringer.
“Hvis man kan levetidsforlænge i de her (olie- og gasfelter, red.) otte år, uden at man skal bruge voldsomt meget økonomi og arbejdskraft på det, så kan der være fornuftige argumenter i at gøre det,” forklarer Brian Mathiesen. Han pointerer desuden, at det også ville kunne bidrage til en bedre samfundsøkonomi i europæisk favør, da man øjensynligt ville spare penge på import.
“Når det så er sagt, bidrager Tyra-feltet (Danmarks største naturgasfelt beliggende i Nordsøen, red.) i øjeblikket med godt 1 pct. af Europas forsyningssikkerhed, hvilket er en lillebitte brøkdel af Europas gasforsyning. Så det er vanskeligt at tro, at vi inden for den tidsramme når at nedbringe vores naturgasforbrug til et niveau, hvor vi ikke importerer mere,” slår han fast.
Derfor kan han også godt være bekymret for, om man i virkeligheden gør sig selv en bjørnetjeneste ved at investere i udvinding af gas og olie fra Nordsøen – fordi det så kan blive på bekostning af investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi.
“Hvis man kunne have sparet gas frem for at udvinde det, er det andet jo ikke særlig intelligent,” siger Brian Vad Mathiesen.
Rusland ud, USA ind
Et sted, hvor Europa er lykkedes med at spare på importen af gas, er på gassen fra Rusland. I 2021 stod Rusland for omkring 40 pct. af EU’s import af gas – et tal, der i 2025 var faldet til 6 pct.
Derudover har Det Europæiske Råd vedtaget en forordning om at forbyde import af gas fra Rusland gældende fra 18. marts i år. Ved udgangen af 2027 vil al import af russisk gas derfor være forbudt i EU-landene.
Men med Rusland på vej ud af billedet, hvilke lande eksporterer så flest fossile energikilder til Europa? Et af de lande, der nu får glæde af en større eksport, skal findes på den anden side af Atlanterhavet – nemlig USA.
I det lange løb er det her jo ikke bæredygtigt. Vi skal holde op med at udvinde olie og gas
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet
Sidste år var USA den største leverandør af flydende naturgas, lng, og stod for næsten 58 pct. af den samlede lng-import i EU. Dermed fylder Rusland mindre og USA mere i den europæiske energiforsyning – alt sammen noget, der kan læses på hjemmesiden for Det Europæiske Råd.
I 2025 var det kun Norge, som eksporterede mere gas til EU end USA. Her stod nordmændene for 31 pct. af importen til EU, mens USA stod for 26,4 pct.
Med den geopolitiske verdenssituation in mente må Danmark og resten af Europa overveje alternativer til de amerikanske energikilder. Et af de alternativer skal, ifølge regeringen, findes i den danske del af Nordsøen.
“Vi skal holde op med at udvinde olie og gas”
Hvad enten regeringens bestræbelser på at skubbe Europa i en mere energiuafhængig retning ved at forlænge udvindingen af gas og olie fra Nordsøen bærer frugt eller ej, står én ting helt klart for professoren.
“I det lange løb er det her (fokus på udvinding af fossile brændsler, red.) jo ikke bæredygtigt. Vi skal holde op med at udvinde olie og gas,” siger Brian Vad Mathiesen.
Konkret foreslår han, at Europa i stedet skal energieffektivisere byggeindustrien, elektrificere transport- og industrisektoren og bruge geotermi (en vedvarende energiform, der findes i undergrunden i form af varmt, saltholdigt vand, red.) i varmesektoren.
Han mener desuden, at beslutningen om Danmarks energipolitik i sidste instans ligger hos magthaverne.
“Her kan politiske dynamikker vælge at lette eller træde på speederen,” siger Brian Vad Mathiesen afslutningsvis.
