Der er brug for hjælp fra de private aktører, hvis politikeres ambitioner skal bredes globalt, siger politiker
Det er positivt og nødvendigt, når danske og europæiske investorer skubber på for at få virksomheder i resten af verden til at leve op til strengere krav om gennemsigtighed og skattebetalinger.
Det siger Niels Fuglsang (S), der er dansk EU-parlamentariker og chefforhandler for EU’s udarbejde af forebyggelsestiltag mod skattely om kravet, der blandt andet indebærer landeopdelte skattebetalinger.
“Verden er større end EU, og derfor har vi brug for, at den her praksis med “land til land”-rapportering bliver spredt mere globalt. Vi ser nogle gange, at andre dele af verden overtager de samme principper, som vi sætter i EU. Her er Pensam med til at brede det ud,” siger han.
EU er i global sammenhæng set som værende relativt langt fremme på etiske standarder vedr. bl.a. skat, miljø og klima.
“Vi politikere forsøger at presse på, men det er godt, at pensionsselskaberne også gør det,” siger Niels Fuglsang.
Internt i EU har der dog også været skatteproblemer, hvor bl.a. Apple indgik en ganske lukrativ aftale med Irland for at slippe med en meget lav skattesats, ligesom Google også har været i vælten. Sådanne sager har kommissionen for tiden retssager om, fortæller Fuglsang. Det er tudetosset, men vi kan ikke lave om på EU’s skatteregler Torsten Fels, adm. direktør, Pensam, om kispus med skattereglerne
“Det er et veldokumenteret problem, at der foregår såkaldt profit shifting, hvor en virksomhed genererer et overskud i et land med en lav skat. Det er et stort problem, som koster vores velfærdssamfund mange penge,” siger Niels Fuglsang.
I Pensam rejser man nu et krav over for Conocophillips. Tidligere har det været teknologiselskabet Amazon, der stod for skud. Men adm. direktør Torsten Fels har også studset over de europæiske sager, hvor virksomheder har forhandlet sig til uhyre lave skattesatser. Her er det dog vigtigt at skelne mellem såkaldt hård og blød lov – altså reel lovgivning og moral og etik.
“Tech-selskaber i EU har været indrettet på en måde, hvor man fuldt legalt kunne blive skatteopkrævet i et land med en meget lav sats. Det er tudetosset, men vi kan ikke lave om på EU’s skatteregler. Så det er ikke ulovligt, men det kræver transparens,” siger Torsten Fels.