Danske pensionsselskaber rejser til udlandet, når de skal investere danske pensionsmilliarder i ny vedvarende energi såsom vindmøller, solceller, vandkraft eller brint. Flere af selskaberne har ingen investeringer i dansk grøn infrastruktur, viser en rundspørge, som Børsen har foretaget blandt syv danske pensionskasser.
“Vi har ikke investeret én krone i Danmark i mange år. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi rejser til USA, når vi skal investere i ny vedvarende energi,” fortæller Torsten Fels, der er adm. direktør i Pensam. Selskabet har selv investeret 3 mia. kr. i såkaldt grøn infrastruktur såsom vindmøller, solceller og andre typer vedvarende energi, og kun 3 pct. af investeringerne ligger i Danmark.
“Det kan lige så godt være tegn på, at det danske marked er modnet, og at afkastet derved er for lavt
Brian vad Mathiesen,
professor, Aalborg Universitet
Danmarks største pensionsselskab, PFA, har investeret 9 mia. kr. i grøn infrastruktur, og alle pengene er placeret i udlandet. Det samme gælder for Velliv, der har lidt over 1 mia. kr. investeret i området. AP Pension fortæller, at selskabet har investeret omkring 3,4 mia. kr. i infrastruktur som solceller, vindkraft og vandkraft, og at ca. 99 pct. ligger i udlandet.
Pensiondanmark og Danica Pension beskriver også, at langt størstedelen af den type grønne investeringer er placeret i udlandet.
Der er flere grunde til, hvorfor selskaberne lægger investeringerne i udlandet, lyder det. Dels er Danmark et småt marked globalt, og enkelte af pensionskasserne argumenterer, at den bureaukratiske byrde i Danmark også er større end andre steder, hvilket kan gøre investeringerne mindre attraktive.
Forleden fortalte Børsen, at pensionskasserne også går uden om investeringer i nye klimateknologier som CO2-fangst (ccs) og power-to-x (ptx), der skal fremstille brint og flydende brændstoffer af strøm fra vedvarende energi. Den slags investeringer er stadig for risikofyldte, lød det fra pensionskasserne, mens Pensam foreslog, at staten bør medfinansiere de mest risikofyldte klimainvesteringer.
PFA harsamtlige af sine 9 mia. kr. i grøn infrastruktur, såsom vedvarende energi, placeret i udlandet. Danica Pension har investeret 2,9 mia. kr. og fortæller, at en stor del er udenlandsk. Velliv har ca. 1,2 mia. kr. investeret – hele beløbet i udlandet. AP Pensionhar 99 pct. af sine investeringer på 3,4 mia. kr. i grøn infrastruktur placeret i udlandet, og størstedelen af Pension Danmarks investeringer er også i udlandet.
Men hvorfor investerer I så ikke i danske vindmøller eller solceller, hvor risikoen er lavere?
“Der er simpelthen ikke projekter at gå ind i. Det kan sagtens være, at der kommer til at ske rigtig meget med regeringens ambitioner for vedvarende energi og energiøer. Men det er altså ikke noget, vi har set effekten af endnu,” svarer Torsten Fels.
Han henviser igen til, at hvis man ønsker flere investeringer fra pensionssektoren i dansk vedvarende energi, så handler det om at få minimeret risikobilledet ved nye teknologier som ptx og ccs.
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener ikke, det nødvendigvis er problematisk, at pensionskasserne har rykket deres investeringer ud af landet, når det kommer til vedvarende energi.
pct. af Pensams investeringer i grøn infrastruktur ligger i Danmark
“Man skal stille spørgsmålet, om vi har bygget vedvarende energi hurtigt nok i Danmark. Det synes jeg, generelt vi har de seneste år. Nu sker udbygningen med landbaserede vindmøller og solceller, hvor projekterne ikke er store nok til, at pensionskasserne gider gå ind i dem,” siger han og tilføjer:
“Det kan lige så godt være tegn på, at det danske marked er modnet, og at afkastet derved er for lavt på danske VE-projekter. Det er jo godt for danske forbrugere, der så får billigere strøm.”
Han mener heller ikke, at bureaukrati eller administrative byrder er et stort problem i Danmark, når det kommer til udbud af vedvarende energianlæg.
“Der bliver talt med og lyttet rigtig meget til erhvervslivet ift. udbygningen af vedvarende energi og energiøerne, og det er vigtigt, at staten er med helt inde i planlægningen af vores energisystem, så vi f.eks. undgår flaskehalse og spidsbelastninger på elnettet,” påpeger han.
