Varevogne og biler med åbne trailere er trillet ind på gårdspladsens gråbrune mudder omringet af stilladser og blå containerskure.De læsser gamle toiletter, stikkontakter og brugte vinduer. En smed har hentet et gammelt, bulet skur med sin kranbil, og en landmand har betalt 1000 kr. for et brugt stativ til vandslanger. Sammenlagt er der solgt for 86.000 kr.
Alt sammen er led i et nyt projekt ført an af ATP Ejendomme: Over 6000 kvm skal rives ned på Jagtvej 169 på Østerbro. Over 90 pct. af materialerne skal genbruges og genanvendes.
“Hvad fanden sker der, har vi jo stået og tænkt. Har de her ting virkelig værdi
Kasper Sørensen,
chef for produktion, Søndergaard
Kasper Sørensen er chef for produktion i nedrivningsfirmaet Søndergaard, der skal føre ambitionen til dørs. Foran stilladsernes plastikoverdækning og iført slidte jeans, blå sikkerhedshjelm og med brunt skæg, remser han genanvendelsesmuligheder for byggematerialer op. Den mest unikke er direkte videresalg til privatpersoner og virksomheder, der køber varer, som ellers kunne ende på lossepladsen.
“Hvad fanden sker der, har vi jo stået og tænkt. Har de her ting virkelig værdi. Vi har haft deciderede budkrige over gamle pissoirer fra en skole, fordi folk synes, det er fedt at få dem hjem i lejligheden,” fortæller han om den auktionsmodel, selskabet har eksperimenteret med tidligere, men nu prøver af i stor skala.
Auktionerne er dog en lille brøkdel af arbejdet, der skal sikre, at 90 pct. af materialerne fra ejendommen bliver genanvendt. Et slag på tasken er, at andelen til direkte genanvendelse normalt ligger omkring 30-40 pct., fortæller Jan Johansen, der er produktionsdirektør i ATP Ejendomme.
“Umiddelbart er der en større omkostning, når vi begynder. Der går flere timer med det, men til gengæld får vi også en del af materialerne igen. Især nu er materialer en mangelvare, så det har vi kunnet udnytte,” siger han.
Projektet betyder, at selve nedrivningen med al sandsynlighed kommer til at tage en tredjedel længere end først antaget, men det er peanuts i det store billede, lyder det.
Det har krævet en systematisk tilgang at sikre processen. Derfor har ingeniørselskabet EKJ lavet en komplet kortlægning på 27 sider med forklaring på, hvordan de flere hundrede materialer skal håndteres og samlet 400 sider med billeder af ressourcerne.
“Det vanskelige med byggematerialer er, at der er skrappe krav til, hvor holdbare de er. Tag f.eks. mursten, de skal have en bestemt styrke. Der kan vi sagtens tage en brugt mursten ud og teste, om den er stærk nok. Men det er svært at være sikker på, om alle tusindvis brugte sten er lige gode,” fortæller Jan Johansen.
“Især nu er materialer en mangelvare, så det har vi kunnet udnytte
Jan Johansen, produktionsdirektør, ATP Ejendomme
ATP Ejendomme har ikke specifikke tal på, hvor stor CO2-besparelsen bliver gennem arbejdet med at genanvende alle materialerne. Men gevinsten er markant, fortæller selskabet. Ifølge flere analyser står byggematerialer sammenlagt for omkring 10 pct. af verdens samlede CO2-indlejring.
“Vi knuser ikke, vi flår ikke ned, og vi deponerer ikke. Det kan vi i nogle tilfælde ende med at gøre, men aftalen med ATP Ejendomme er, at vi forsøger at få alle materialer så højt op i ressourcehierarkiet som muligt,” siger Kasper Sørensen.
Med den tanke har Søndergaard forsøgt at lade byggematerialerne leve videre med sin oprindelige funktion, hvor det er muligt. Gipsplader og glas, der normalt bliver knust for at kunne indgå i en ny fremstillingsproces, der udleder CO2, er nu rengjort og solgt videre, så de kan bruges som ordinære materialer i nybyggeri.
Det er ikke en guldranet forretning, må man forstå på ATP Ejendomme og Søndergaard. Det er heller ikke lovkrav, der driver værket.
Men der er tale om et projekt, der pynter på bæredygtighedsstrategien, ligesom det udvikler Søndergaards kompetencer for genanvendelse, fortæller Jan Johansen fra ATP Ejendomme. Han håber også, at det kan inspirere andre bygherrer, når nedrivningsprojektet formår at gøre affald til værdifulde ressourcer.
Hos den grønne tænketank Concito, understreger Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent for byggeri, at der overordnet er behov for at få større politisk fokus på byggeaffaldets værdi i et klimaperspektiv. Byggesektoren genererer nemlig ca. 35 pct. af al affald i Danmark.
“Vi er i en verden, hvor ressourcerne bliver færre og færre, og der bør ske mere politisk for at få udbredt arbejdet med at udnytte brugte byggematerialer. Det har stor effekt klimamæssigt, hvis det bliver bredt ud i sektoren, at man genanvender frem for at smide ud,” siger hun.
Først og fremmest skal man sikre, om det overhovedet er nødvendigt at rive en bygning ned frem for at renovere den, hvor klimabelastningen vil være markant mindre.
