På et jysk teglværk ser man nye klimakrav som en konkurrencemulighed

I gamle dage plejede de at sove der. Dér på teglproduktionen, mellem tørreladerne og de varme ovne.

Men i dag er det nærmest mennesketomt i den store hal, hvor maskiner og automatisering har overtaget mange af de gamle teglværksarbejderes job.

“Man kan stadig mærke sjælen fra teglværket, men det er da lidt sjovt at tænke på, ikke?” nærmest råber Kenneth Moesgaard Poulsen i forsøget på at overdøve larmen fra de mange maskiner.

Han er salgschef hos Randers Tegl, der ikke blot bagudskuende er gået gennem store forandringer, men også fremadrettet ser ind i nye tider.

I en tid med stigende klimakrav til byggeriet må et teglværk tilpasse sig.

“Når vores kunder i højere og højere grad efterspørger klimavenlige løsninger, vil og skal vi tilpasse os den efterspørgsel,” siger han og peger på, at byggeriet underlægges stadig større klimakrav.

“Det er blevet et konkurrenceparameter at kunne levere på bæredygtighed. Også for os som teglværk.”

Det seneste år har Randers Tegl sænket sit CO2-aftryk på koncernens mursten i gennemsnit med knap 50 pct., lyder det fra Kenneth Moesgaard Poulsen. Det er gjort muligt af et større fokus på data, produktionsændringer og en overgang til biogas.

Blandt andet har de netop lanceret et nyt produkt, Reclay, der består af 30 pct. gamle, knuste mursten. Mængden af råmateriale, der er behov for, er dermed – ifølge koncernen – lige dele reduceret.

Flere klimakrav til byggeriet

Byggeriet står i dag for omkring 30 pct. af den samlede danske CO2-udledning. Den grønne omstilling af byggebranchen er derfor udset som en nødvendighed for, at Danmark skal nå sine klimamål.

I maj 2024 blev regeringen og et bredt politisk flertal således enige om en række stramninger af klimakravene i byggeriet. De nye klimakrav medfører, at nybyggeri fra midten af 2025 må udlede 7,1 kg CO2 pr. kvm i gennemsnit. 

Og hvis Danmark skal overholde kursen mod at blive klimaneutral i 2050, er det vigtigt med strengere klimakrav til netop byggebranchen. Det siger Christian Jarby, der er seniorkonsulent med speciale i energi og bygninger hos Rådet for Grøn Omstilling.

“Byggeriet står for en stor del af vores klimaaftryk, så det er et vigtigt element i at nå klimakravene. Det er enormt positivt, at det bevæger sig i den retning,” siger han.

Ligeledes bliver klimaberegninger og dokumentationskrav obligatoriske som følge af de nye krav. Blandt andet stilles der strammere krav til for eksempel LCA-beregninger (livscyklusvurderinger) af potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug for produkter og ydelser.

“Det bliver nu endnu vigtigere at kunne levere tydelige klimadata for sine byggematerialer. Som leverandør vil man med klar data ligeledes kunne stille sig godt i forhold til konkurrenter,” siger Christian Jarby.

Klimakrav som forretningspotentiale

Tilbage hos Randers Tegl byder man de nye klimakrav til byggeriet velkommen. 

I en byggebranche, der skal bevæge sig i en grønnere retning, medfølger det en mulighed for at skille sig ud fra konkurrenterne. En skelnen mellem dem, der som leverandør kan tilbyde mere klimavenlige løsninger, og dem, der ikke kan.

“Vi skal være dem, der har det laveste CO2-aftryk på vores mursten, da det er et konkurrenceparameter. Som jeg ser det, er det blevet lidt af et kapløb,” lyder det fra Kenneth Moesgaard Poulsen.

Koncernens klassiske røde teglsten, der er den nyproducerede mursten med det laveste CO2-aftryk, har en såkaldt GWP-værdi på 4,55. Sidste år var GWP-værdien på det tilsvarende produkt 9,52.

“Men man skal finde en balance. For man kan sagtens finde en masse CO2-mæssige besparelser på produktet, men så må man ofte også gå på kompromis andre steder,” siger han.

Det handler blandt andet om at sikre en så lang levetid på murstenene som muligt. 

Og netop levetiden for byggematerialer anses som et vigtigt element i de LCA-beregninger, der fra juli får større fokus i de nye klimakrav. 

Af bygningsreglementet fremgår det, at man i bygge- og ejendomsbranchen arbejder med en såkaldt betragtningsperiode på 50 år. Dermed vil det have markant betydning for LCA-beregningerne at benytte et produkt med en kortere levetid end 50 år, som i så fald skulle skiftes ud inden for betragtningsperioden.

Ifølge seniorkonsulent Christian Jarby ligger der i dag netop konkurrencemæssige fordele i at kunne levere på bæredygtighed som teglværk.

“Når bygherrer skal lave de her LCA-beregninger, skal de bruge en masse konkret data. Derfor vil det for et teglværk være en fordel at kunne dokumentere de præcise værdier på deres produkter,” siger han.

“Det kan gøre udfaldet, om du som teglværk bliver valgt til eller fra.”

Det store spørgsmål om pris

Og velviljen fra branchen er der da også. I hvert fald med tanke på det såkaldte Reduction Roadmap, der er et initiativ med et forskningsbaseret målsætningsværktøj, som skal omsætte Paris-aftalen til konkrete CO2-mål for byggeriet.

Børsen har tidligere kunnet beskrive, hvordan bygherrer presser på for strammere klimakrav. Parterne bag Reduction Roadmap med 624 virksomheder råbte ligeledes sidste år op i et debatindlæg om, at der var behov for mere ambitiøse mål.

I stedet for kravet på de 7,1 kg CO2, som træder i kraft senere i år, lød deres forslag på 5,8 kg C02.

Og netop velviljen fra branchen er afgørende for, at et teglværk kan få succes med mindre klimatunge mursten, lyder det fra Kenneth Moesgaard Poulsen. 

Uden at konkretisere, hvor meget de nye CO2-reducerede mursten sælger imod de klassiske, oplever han, at der i branchen er velvilje til at betale mere for et produkt med en lavere klimaudledning – især hos større aktører, såsom pensionskasser.

“Jeg har svært ved at sætte et eksakt tal på, hvor meget mere vores nye mursten koster i forhold til de klassiske. Men jeg vil tro, at de koster 15-20 pct. mere,” siger han og henviser til teglværkets nye Reclay-mursten, der består af 30 pct. knustegl.

Randers Tegl har de seneste år foretaget en række investeringer, der har muliggjort en reduktion af CO2-udledning på koncernens mursten. Heriblandt 4,5 mio. kr. til varmegenvinding for reduktion af gasforbrug på dens Vindø-teglværk, hvor man i 2025 ligeledes forventer at investere knap 5 mio. kr. i forbindelse med genanvendelse af ressourcer.

“Vi kommer til at fortsætte med det her kapløb. Om et par år er det ikke kun pris, der bliver konkurreret på i branchen, men i højere grad kvalitet og lavt CO2-aftryk.”