Bygherrer presser på for klimakrav

Globalt er byggebranchen ansvarlig for 37 pct. af verdens CO2-udledning. 

Flere danske aktører i branchen har forstået, at der skal gøres mere, og derfor arbejdes der mange steder på at omdanne klimaplaner til reel handling. 

Det har Aalborg Portland erkendt og har derfor lanceret en CO2-reducerende cementtype og søsat et projekt med CO2-fangst. Men der skal mere til fra flere aktører i branchen.

Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen, mener, at der er velvilje hos aktørerne i bygge- og anlægsbranchen i Danmark. Faktisk efterspørger de mere lovgivning. 

“Der er et stort ønske om at bidrage med en grøn omstilling af byggeriet,” siger hun og peger på, at når bygherrer og lovgivning stiller højere krav, så løftes barren for leveranceleddet, hvilket bidrager til en positiv udvikling i branchen.

Velviljen til at sætte ambitiøse mål for branchen så man også med Reduction Roadmap, et initiativ med et forskningsbaseret målsætningsværktøj, der omsætter Paris-aftalen til konkrete, årlige CO2-mål for byggeriet.

Anført af arkitekter fra Effekt og Cebra samt rådgivende ingeniører Artelia kom Reduction Roadmap med et fælles bud på CO2-reduktioner i byggeriet allerede i 2022.

Sidste år råbte parterne bag Reduction Roadmap med 624 virksomheder i byggebranchen op i et debatindlæg i Børsen om, at der var behov for mere ambitiøse mål. 

Deres forslag lød på 5,8 kg/CO2 i 2025, altså en hel del lavere – og mere ambitiøst – end de 7,1 kg/CO2, som regeringen senere vedtog i juni 2024. 

Risici skal nedbringes

En af de helt store udfordringer ved at omstille byggebranchen er, at branchen skal vænnes til at anvende nye uafprøvede materialer, som forsikringsselskabernes typisk ikke ønsker at forsikre i byggeriet.

Det mener Christian Jarby, seniorkonsulent med speciale i energi og bygninger hos Rådet for Grøn Omstilling.

“Man har været vant til at bygge med beton og mursten, men hvis man skal bygge med ålegræs, muslinger eller noget helt tredje, er der meget lidt af det beskrevet i almen teknisk fælleseje,” siger Christian Jarby og forklarer, at “almen teknisk fælleseje” er regler, som byggeriet har udarbejdet for, hvordan man skal bygge med bestemte materialer.

“Hvis man bygger efter det, er der ikke problemer med forsikringsselskaberne. Men forsikringsselskaberne tør ikke forsikre noget, der er eksperimentelt,” lyder det.

Det har Hanne Ullum for øje. Derfor undersøger Bygherreforeningen med en række parter, herunder Forsikring & Pension, lige nu mulighederne for en acceleratorfond, der skal gennemføre mere systematisk test af materialer i en række pilotprojekter.

“Vi bliver tit skudt i skoene, at vi er konservative, men vi er påpasselige, fordi vi gerne vil bygge med noget, der er veldokumenteret,” siger hun.

Sammen med fonden er det ønsket at skabe en garantiordning, der skal mindske risici for de bygherrer, som er villige til at afprøve byggeri med nye eller genanvendte materialer i regi af acceleratorfonden. Det kunne eksempelvis være søuld som isoleringsmateriale.

Hanne Ullum peger på, at en fond skal kunne give sikkerhed for aftaleparterne, så de ikke skal slås om, hvem der bærer ansvaret, hvis noget går galt. Og det er nødvendigt for overhovedet at komme i gang.

“Vi vil gerne honorere dem, der går forrest med de innovative projekter og tør løbe en risiko og sikre, at deres viden kommer hurtigere ud til resten af branchen,” afslutter hun.