Det, der skulle være en kæmpe satsning på grønne brændstoffer, er endt som en kastebold mellem flere store, danske selskaber.
Efter Ørsted sidste år trak stikket på sit projekt Green Fuels for Denmark, har der været stilhed om fremtiden for det grønne brændstofprojekt, der har fået 600 mio. kr. i statsstøtte.
Ifølge Ørsted selv ville de ni samarbejdspartnere på projektet undersøge muligheden for at fortsætte Green Fuels for Denmark uden energikæmpen ved roret.
Men ingen af partnerne, der blandt andet tæller store spillere som SAS, Mærsk, DSV og Københavns Lufthavn, ved, hvad planen med projektet er.
En række af dem ser projektet som droppet, nogle holder øje, mens få iblandt siger, at der er ting i gang.
Samtidig står det hen i det uvisse, hvad der skal ske med støttebeløbet på de 600 mio. kr. fra Erhvervsstyrelsen. Muligvis står Ørsted dog over for at skulle betale nogle af pengene tilbage, lyder det fra styrelsen.
Ét selskab har tidligere luftet et ønske om at drive projektet videre, men de venter på Erhvervsstyrelsens afgørelse om støttemidlerne, lyder det.
Alt det vender vi tilbage til.
OVERBLIK
De oprindelige samarbejdspartnere på Green Fuels for Denmark
- Mærsk
- Københavns Lufthavn
- DFDS
- DSV
- SAS
- Topsoe
- Cavendish Hydrogen (tidligere Nel)
- Everfuel
- Cowi
Store ambitioner
Green Fuels for Denmark er blot et ud af mange grønne brændstofprojekter, der er endt med at løbe panden mod en mur.
Det er ellers sådan en type projekt, der er udset til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling og at nå danske og europæiske klimamål, fordi brændstofferne skal reducere aftrykket fra klimatunge industrier som skibs- og flybranchen.
FAKTA
Grønne brændsler
- Grønne brændsler produceret af grøn elektricitet er udset til at blive afgørende for den grønne omstilling af nogle af de største klimatunge sektorer, herunder shippingindustrien, transportsektoren og luftfarten.
- På en fabrik med elektrolyseanlæg kan elektricitet omdannes til grøn brint gennem teknologien power-to-x.
- Grøn brint kan bruges direkte som brændstof til brintmotorer, men den er også en nøgleingrediens i at producere andre grønne brændstoffer som e-metanol og e-ammoniak.
Men tilbage i 2020 var ambitionerne store.
Green Fuels for Denmark skulle blive det største power-to-x-projekt i Danmark og sikre 250.000 ton grønne brændstoffer til skibs- og flybranchen. To industrier, der tørster efter grønne alternativer til fossile brændsler.
Men så begyndte problemerne at hobe sig op.
Omkostningerne steg mærkbart, og arbejdet med den havvindpark, der skulle have leveret grøn strøm til projektets første faser, var sat i bero af forsyningsselskabet Hofor.
Problemerne fik i september 2024 Ørsted til at sætte projektet på pause, og i oktober lagde energikæmpen det i graven.
Det skete som led i selskabets beslutning om generelt at nedprioritere sin satsning på de såkaldte e-fuels i Nordeuropa.
Nu var det op til de øvrige partnere at føre projektet videre, lød det fra Ørsted.
Omgærdet af mystik
Børsen har rakt ud til samtlige af de ni partnere, og ifølge størstedelen er Green Fuels for Denmark et overstået kapitel.
“Vi opfatter Green Fuels for Denmark som et projekt, der er lukket ned. Det ærgrer os, og det er et eksempel på, hvor vanskeligt det er at få sat gang i produktionen af nye brændstoffer,” skriver Maria Skotte, der er direktør for bæredygtighed i Københavns Lufthavn.
Også SAS ser projektet som lukket, oplyser kommunikationsdirektør i SAS Mads Brandstrup i en mail til Børsen.
“Det er selvsagt ærgerligt, at Ørsted har lukket projektet. Desværre er det også et symptom på, at investering i fremtidens bæredygtige brændstoffer har meget vanskelige kår. Der er heller ikke truffet beslutning om andre projekter i Europa,” skriver han.
51
mio. kr. er blevet udbetalt til Ørsted ud af de 600 mio. kr., selskabet har fået tilsagn om
Samme melding lyder fra Cavendish Hydrogen (tidligere Nel Hydrogen Fueling), der også var partner på projektet.
DSV oplyser, at selskabet ikke er bekendt med nogen udvikling, men at de holder øje med, om nogen samler bolden op efter Ørsted. Fra Mærsk lyder, at de var aftagere på projektet og havde skrevet under på, at det ville købe noget brændstof, hvis projektet lykkedes.
Topsøe afviser at kommentere, mens DFDS henviser til Ørsted.
Men Ørsted henviser til samarbejdspartnerne og siger, at de ikke er involveret i projektet længere.
Men er projektet så droppet? Og hvad med de 600 mio. kr.?
Uvished om tilbagebetaling
Noget tyder på, at der alligevel er nogle ting i gang.
Cowi, som også var en af samarbejdspartnerne på projektet, skriver, at de er “bekendt med, at der pågår sonderinger omkring muligheden for at videreføre projektet i en modificeret form”.
Hvad det konkret betyder, vil selskabet ikke udtale sig om.
Det ene selskab, der før har budt sig til som en mulig arvtager af projektet, er brintproducenten Everfuel.
I oktober sagde topchef i Everfuel Jacob Krogsgaard til Energiwatch, at selskabet “forventeligt” vil føre projektet videre.
Selskabet er da også den eneste projektudvikler blandt samarbejdspartnerne.
Men spørger man Everfuel i dag, ligger bolden hos Erhvervsstyrelsen. Altså – selskabet venter på, at man kommer frem til, hvad der skal ske med støttebeløbet på 600 mio. kr.
Det er Erhvervsstyrelsen dog endnu ikke klar over. Lige nu er styrelsen ved at finde ud af, om Ørsted skal betale de penge tilbage, som allerede er blevet udbetalt. Det drejer sig helt konkret om 51 mio. kr.
“Før denne afgørelse er truffet, kan styrelsen ikke opgøre de præcise resterende midler,” skriver Erhvervsstyrelsen og understreger desuden, at eventuelt overskydende midler skal drøftes i aftalekredsen bag den politiske aftale om støtten til Green Fuels for Denmark.
