ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Carlsbergs dilemma: Vækst i salget og opkøb spøger på bryggeriets andet regnskab

Carlsberg har fremgang i salget og tjener flere penge. Men de flotte regnskabstal har en bagside, når man ser på CO2-regnskabets mål om nuludledning fra bryggeriet

Bæredygtighedsdirektør i Carlsberg Simon Hoffmeyer Boas fortæller, at selskabet har gjort store fremskridt med at producere mere energieffektivt. Arkivfoto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Bæredygtighedsdirektør i Carlsberg Simon Hoffmeyer Boas fortæller, at selskabet har gjort store fremskridt med at producere mere energieffektivt. Arkivfoto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Carlsberg står i et dilemma. Salget vokser, det samme gør indtjeningen, og selskabet bevæger sig nærmere sine målsætninger om at eliminere vandspild, arbejdsulykker samt at bekæmpe uansvarligt alkoholindtag i 2030.

Men den stigende aktivitet slår sig ind på Carlsbergs egne målsætninger for CO2-udledning. I 2030 skal bryggerikæmpen udlede 0 gram CO2 fra sine egne bryggerier, og jo mere øl, der brygges og sælges, des større er den totale klimabelastning.

Det er jo en
udfordring for rigtig mange virksomheder, der har sat ambitiøse klimamål

Carina Ohm,
chef for bæredygtighed, EY

På grund af den organiske vækst samt et opkøb i 2020 steg Carlsbergs totale CO2-udledning fra bryggeri og maltning med 6,8 pct. til 600.000 ton. Det betyder dog ikke, at Carlsberg er rykket længere fra sit klimamål, fortæller selskabets bæredygtighedsdirektør Simon Boas Hoffmeyer.

Bryggeriet formår nemlig stadig at sænke klimabelastningen fra hver produceret liter øl, og det er det tal, som skal nå i nul, inden 2030 er omme. Mens salget er steget med 10 pct., er CO2-udledningen kun steget med under 7 pct.

Læs også:

Virksomheder
Carlsberg i stærkt comeback – massivt omkostningspres rammer i år
cees_2021regnskab.jpg

“I perioden fra 2015 til 2021 har vi reduceret vores emissioner med 40 pct. på vores bryggerier. Den største forbedring kan findes i vores energieffektivitet pr. produceret hektoliter, drevet af investeringer, øget andel af vedvarende energi og optimering af processer. For os er det vigtigt, at vi har dekoblet salgsvækst og CO2-emissioner, mens vi arbejder på at nå den ultimative målsætning,” skriver han i et svar til Børsen.

Inden Carlsbergs regnskab landede fredag, meldte selskabet også en ny strategi ud kaldet “Sail 27". Her lyder det, at den årlige omsætningsvækst skal ligge på 3-5 pct. Samtidig har Carlsberg lavere gæld og langt større likviditet end tidligere – det kunne tale for, at der potentielt kan være opkøb på trapperne, men Carlsberg har ikke meldt noget ud om udsigterne.

Udfordring for mange

Under alle omstændigheder står Carlsberg langt fra alene med udfordringen, hvor vækst og opkøb øjensynligt kan modarbejde de absolutte klimamål. Det vurderer Carina Ohm, chef for klima og bæredygtighed i rådgivningshuset EY i Danmark.

“Det er jo en udfordring for rigtig mange virksomheder, der har sat ambitiøse klimamål. Hvis der er organisk vækst, betyder det bare, at man som virksomhed skal løbe det hurtigere for at bringe sin klimabelastning ned,” siger Carina Ohm.

Ligesom Carlsberg også har gjort, kan det altså være en fordel også at måle sin klimabelastning i forhold til mængden af producerede varer. Men så længe der er klimabelastning forbundet med produktionen, består udfordringen, når der er tale om mål for den absolutte udledning.

6,8

pct. er Carlsbergs totale klimabelastning fra brygning og maltning steget
i 2021

Det er bl.a. den slags målsætning, virksomheder forpligter sig til, når de vil optages i det anerkendte Science Based Tartgets initiative (SBTi): En hurtigt voksende samling af virksomheder, der får vurderet deres klimamålsætninger i forhold til Paris-aftalens målsætninger.

"Her er det også indbygget i SBTi's retningslinjer, at man hvert femte år skal genbesøge baseline og targets for på den måde bl.a. at sikre, at mål er i overensstemmelse med seneste viden på klimaområdet. Desuden skal virksomheder genberegne baseline mål, hvis der er sket væsentlige ændringer af forretningen. Det er f.eks. når man foretager et opkøb, der har markant betydning for den samlede omsætning. Det rykker som sagt stadig ikke ved, at virksomhederne på et tidspunkt skal nå nettonul-udledning," siger Carina Ohm.

Læs også:

Bæredygtig
De har verserende sager om bestikkelse og vildledende markedsføring, men rapporterer om det - nu vinder fødevarekæmper stor csr-pris
20210811-233442-6_ma.jpg

Birgitte Mogensen er formand for udvalget for Samfundsansvar & Bæredygtighed hos brancheforeningen FSR – danske revisorer. Hun ser også, at opkøb i virksomheder, der har sat absolutte klimamålsætninger, kan betyde, at der skal løbes lidt stærkere effektivitetsmæssigt årene efter.

“Hele forandringsrejsen er, at økonomisk vækst og klima skal afkobles hinanden, for klimaet er ligeglad med, om du sælger mere. Derfor kan det give noget slingrekurs, hvis man som virksomhed f.eks. laver et opkøb i en virksomhed uden klimamål. Men der vil være flere og flere virksomheder, der bliver opkøbt, som allerede har igangsat klimaarbejde. Dette kan så tale ind i opkøberens rapportering," siger hun.

Derfor kan det være en fordel, som Carlsberg har gjort, også at sætte mål for den relative klimaeffekt, så CO2-udledningen bliver sat op mod produceret vare eller omsætningskrone f.eks.

”Men det er ikke længere god tone kun at sætte relative mål. Man bør som virksomhed altså forpligte sig til et absolut klimamål og så have de relative mål ved siden af,” siger hun.

Forsiden lige nu