Nyt strategisk forum får Novo-millioner

En særlig algestamme er for Susanne Palsten Buchardt blevet symbolet på en større diskussion.

En diskussion om den europæiske konkurrencekraft, om at bevare innovationen på kontinentet og om at kunne udvikle løsninger til at svare igen på klimakrisen. 

Som adm. direktør for startup-selskabet Algiecel skal hun inden længe træffe flere strategiske beslutninger for selskabets produktion af fiskeolier produceret af alger og fotosyntese i et produktionsanlæg uden at komme i nærheden af en fisk. 

Sammen med Novonesis bygger selskabet, der i 2024 rejste 60 mio. kr., den første demonstrationsfabrik i Kalundborg.

Men Algiecel er havnet midt i årelange godkendelsesprocesser i EU, som lige nu bremser udviklingen af markedet for de såkaldte biosolutions. 

En branche, der potentielt kan spare CO2, stå for milliardeksport og millioner af fremtidige job. Risikoen er, at USA og Kina løber fra Europa, advarer erhvervslivet, mens også politikerne har fået fokus på industrien. 

Det er på det bagtæppe, at Novo Nordisk Fonden har sendt 5 mio. kr. mod et nyt strategisk forum, som skal sætte fart på udviklingen.

For Algiecel handler det konkret om algestammen, som står over for en godkendelse til fødevarer, der altså kan trække ud i årevis. Derfor er selskabet indtil videre gået en anden vej, forklarer Susanne Palsten Buchardt.

“Vi har valgt at kommercialisere mod kæledyr og kosmetik i stedet for fødevarer,” siger hun og påpeger, at prispunktet for fødevarer er langt mere attraktivt end for dyrefoder.

Der er vel en god grund til, at man har sat den her lovgivning op?

“Vi har selvfølgelig kun interesse i at kommercialisere ingredienser, som er sikre og gennemtestede. Men jeg ser novel food-reguleringen som et hækkeløb, som den europæiske regulering har sat op uden at se på risikoen ved biosolutions. Alternativt kan man gå til USA og få godkendelse på ni til 12 måneder,” siger hun om fødevarer og ingredienser, der kræver en særlig godkendelse.

De andre buldrer afsted

Netop kapløbet med lande som USA og Kina hæfter adm. direktør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, sig ved.

Organisationen har netop stiftet et strategisk forum af både virksomheder, tænketanke og forskning, støttet af Novo Nordisk Fonden, for at sætte skub i udviklingen.

Virksomheder

Direktør: Dansk biostyrke smuldrer uden kapital

For Europa og Danmark har drøntravlt, hvis USA og Kina ikke skal løbe med markedet for endnu en grøn løsning, hvor Kina i den grad har sat sig på grøn energiteknologi som solceller, vindmøller og batterier.

“Vi har giganttravlt. USA står for 71 pct. af investeringerne i biosolutions, og hvis kineserne ikke skal overhale Europa, så bliver vi nødt til at skubbe på. Det er jo ikke sådan, at kineserne bare kopierer mere. Vi skal forvente, at de andre buldrer derudad, fordi der er øget interesse i det her,” siger Brian Mikkelsen.

Han fortæller, at både danske og europæiske politikere har fået øje på mulighederne for branchen, der kan understøtte den grønne omstilling med produkter baseret på naturens værktøjskasse. Et område med alternativer til varer baseret enten på fossile brændsler eller truede arter som den globale fiskebestand, der er under stort pres.

“Europa bliver nødt til at komme op i gear og gøre det nemmere at investere og udvikle i Europa. Der er et vindue åbent, fordi politikerne kan se, at det ikke bare er erhvervspolitik, men også klimapolitik,” siger han og peger på, at den danske sektor på området i dag har en styrkeposition, som risikerer at ryge i svinget uden handling.

“Der er jo produkter, som flytter til udlandet, fordi lovgivningen er så svær i Europa.”

Forældede regler

Brian Mikkelsen fremhæver den danske virksomhed Biophero, der laver biologisk insektbekæmpelsesmiddel af gær, og som blev opkøbt af en amerikansk virksomhed i en milliardhandel i 2023. Produktet er stadig ikke på markedet i Europa. 

Ifølge Dansk Erhverv er der i årets første tre kvartaler blevet optaget otte nye løsninger på EU’s liste over novel food.

Linda Nielsen er juraprofessor på Københavns Universitet og skal stå i spidsen for det nye forum. Både EU og Danmark har set med hendes øjne været lidt for gode til skåltalerne, men når juraen kommer på, bliver alle trætte i mælet.

En løsning er at få hul på regulatoriske sandkasser, der kan lege og teste lovgivning og på sigt skære unødvendige fedtlag fra.

I virkeligheden er det at lave “eksperimentel regulering” uden at gå på kompromis med sikkerheden, forklarer Linda Nielsen.

“Det dur jo ikke at lave nye fødevarer, nye bioprodukter og innovationer i lange baner og prøve dem på forældede regler fra en tid, der ikke er tidssvarende,” påpeger hun og forklarer, at der inden for kategorien novel food, hvor mange af de nye ingredienser og fødevarer ender, er otte forskellige reguleringer, som overlapper.

“Vi skal pege på, hvor vi reelt kan forenkle det, og hvordan man kan modne konkrete sandkasser, så de kan komme i søen og hjælpe os med at få nogle bedre regler.”

Det kan lyde som en langtrukken proces. Hvordan vil I sikre jer, at det reelt kan få bugt med barriererne?

“Der har aldrig været bedre tider for det end lige nu, fordi EU er så bange for konkurrenceevnen. Og det betyder, at man kan gøre noget. Altså, EU er jo EU. Det er ikke noget, man gør på en fredag eftermiddag. Men de efterspørger konkrete løsninger lige nu.”

Det næste skridt

Susanne Palsten Buchardt fra Algiecel er også en del af arbejdet i det nye strategiske forum. Inden længe skal hun beslutte, hvor en ny fabrik skal ligge.

Om det er Danmark, Europa eller USA.

“Som dansker synes jeg, det vil være fantastisk at etablere det i Danmark. Men jeg bliver nødt til at kigge på, hvor der er billigst vedvarende energi, hvilket ikke er i Europa lige nu, og hvor jeg har mulighed for at afsætte mit produkt.”

Hælder du mest mod USA lige nu?

“Jeg hælder mod at finde en vej, hvor vi kan kommercialisere produkter fra vores første fabrik ved at sælge til kosmetik og til kæledyr. Jeg synes ikke, det er tid til at give op endnu. Men jeg kan jo ende med at må træffe et andet valg. Det er jo også et spørgsmål om investorerne,” siger direktøren.

“Vi taler ikke om syntetiske kemikalier eller plastik, der ikke kan nedbrydes før efter 50 år. Vi taler om fuldstændig naturlige ingredienser, der findes i vores natur. Så jeg håber, vi kan få noget pragmatisme ind i det regulatoriske.”