Mens samfundsøkonomien i en ny gasledning til Lolland-Falster har mødt kritik, stiller en ny analyse nu også spørgsmål ved, om forbindelsen giver økonomisk mening for virksomheden Nordic Sugar, der er den altdominerende årsag til regeringens plan om at anlægge ledningen.
De nye beregninger er lavet af tænketanken Kraka i samarbejde med Deloitte. Den bygger på Energistyrelsens beregning fra 2021, dog med en opdateret pris for gas og en CO2-afgift på niveau med regeringens forslag.
“Vi skal være parate til at løfte blikket og vurdere, om det, vi har besluttet, også er den kloge investering. Vi synes, analysen kan bruges til at give os selv roen til at diskutere den rette løsning igennem, når vi nu kan se, at investeringen er gået fra tvivlsom til tudetosset,” siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
Energistyrelsen konkluderede sidste år, at prisen for at omlægge sukkerproduktionen til naturgas ville være 135 mio. kr. årligt, mens prisen for elektrificering lå på ca. 300 mio. kr.
I dag konkluderer Kraka og Deloitte, at naturgasscenariet nu vil løbe op i 728 mio. kr. om året. Og selvom elprisen også er steget siden 2021, fastslår beregningen, at der er en nettogevinst på 237 mio. kr. årligt at hente ved en elektrificering af Nordic Sugar.
Nordic Sugarsto sukkerfabrikker på Lolland-Falster er i dag drevet af fyringsolie. El, en gasledning eller gas leveret med lastbil er fabrikkens alternativer. Sukkerproduktionengør Nordic Sugar til landets næststørste CO2-udleder med 200.000 ton CO2 udledt årligt. En gasledningvil koste omkring 1 mia. kr. for 130 km forbindelse til gasnettet.
Fortalere for gasledningen har løbende peget på, at gasforsyning er nødvendig for at fastholde sukkerproduktionen på Lolland-Falster, eller som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) skrev i et debatindlæg i Information i marts:
“Virkeligheden er, at den eneste reelle mulighed for regeringen var at sætte gang i byggeriet af en gasledning, der kunne hjælpe Nordic Sugar, som har sukkerfabrikker på Lolland og Falster, og understøtte erhvervsudviklingen i området.”
Det argument mener Kraka og Deloitte at have punkteret med den seneste analyse. Tilmed konkluderer analysen, at der vil være en besparelse ved elektrificering, så længe gasprisen overstiger 512 kr./MWh. Det passerede gasprisen allerede i september 2021 – altså seks måneder før, invasionen af Ukraine for alvor skubbede gaspriserne i vejret.
Selv om en dårligere business case for gas kan virke oplagt, prisudviklingen taget i betragtning, mener Peter Mogensen stadig, at der er behov for tænketankens regnestykke.
“Der er virkelig brug for mange af denne type beregninger i den brede offentlighed, før der bliver skabt debat om investeringer som denne. Det er der brug for, og vi skal holde os for gode til at ‘lave snigeren’ med denne slags projekter,” svarer han.
Klimaministeriet oplyser, at ministerens holdning til gasledningen er uændret. Han vil dog ikke uddybe, hvorfor stigende gaspriser ikke rykker ved hans holdning, eller hvorvidt der er brug for nye, officielle beregninger.
Også professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen peger på den stigende gaspris som et problem for gasledningen, dog uden at forholde sig konkret til de nye beregninger.
“Med de mere almindelige gaspriser var det i forvejen samfundsøkonomisk fornuftigt at elektrificere mest muligt. Højere gaspriser gør bare tendensen større, fordi elprisen ikke løftes i lige så høj grad som gasprisen,” siger han.
Han kalder det tvivlsomt, at den politiske beslutning om gasledningen bliver omgjort, men lægger op til, at andre overvejer deres investeringer.
“Pilen peger i retning af alle de ledere og bestyrelser, der nu skal kigge deres virksomheder igennem efter, om man er sårbar over for priser på fossile brændsler, biogas eller lignende, som kunne elektrificeres. Man burde nok overveje, om de investeringer skal have samme forrentning som andre, eller om man vil stille anderledes krav i lyset af den sårbarhed, det bibringer.”
