Novo Nordisk Fonden vil bruge op til 100 mio. kr. på at få mere ud af de elkabler, der allerede ligger i jorden.
Midlet er kunstig intelligens, og håbet er, at det også kan give lavere elpriser.
I det nye nordiske forskningsprojekt AI4Grids skal forskere udvikle værktøjer, som hjælper elnettets operatører med at sende mere strøm gennem de eksisterende forbindelser og mindske risikoen for nedbrud.
“Optimalt set kunne vi knipse og så have Danmark plastret til med et optimalt energinet. Men det kan vi ikke,” siger Lene Oddershede, forskningsdirektør i Novo Nordisk Fonden, og tilføjer:
“Så vi er nødt til at finde en eller anden måde at klare os på, indtil vi får nye kabler og elnet, der er godt gennemtænkt.”
For elforbruget stiger, samtidig med at operatørerne skal håndtere mere strøm fra vindmøller og solceller, hvis produktion svinger med vejret. Nye kabler og forbindelser tager tid at bygge. Derfor skal AI hjælpe med at udnytte det net, vi har, bedre, lyder det.
“Vi håber faktisk at kunne udnytte elnettet 10 pct. bedre, hvilket kan betyde færre prisfluktuationer og dermed en reduktion i elpriserne,” præciserer Lene Oddershede.
Mere strøm gennem de samme kabler
Lene Oddershede peger på, at elnettet blev designet til en tid, hvor strømmen især kom fra få, store kraftværker. I dag skal det håndtere langt flere anlæg, herunder vindmøller og solceller, hvis produktion svinger med vejret.
Samtidig stiger efterspørgslen på elektricitet. Operatørerne skal derfor balancere et mere kompliceret system, hvor produktion og forbrug hele tiden skal passe sammen, og strømmen skal kunne komme frem uden at overbelaste forbindelserne.
Overbelastes de, kan det resultere i såkaldte blackouts eller brownouts, hvor strømmen går eller bliver slukket midlertidigt.
Og det kan få store konsekvenser.
Strømafbrydelser og spændingsfald kan ramme både husholdninger og virksomheder, hvor produktionen er afhængig af en stabil elforsyning.
Det blev tydeligt i april 2025, da store dele af Spanien og Portugal mistede strømmen. Tog og metroer stoppede, telefon- og internetforbindelser svigtede, og hospitaler måtte udskyde behandlinger. Millioner af mennesker blev berørt.
Nogle steder varede strømsvigtet over 12 timer. Fabrikker måtte standse produktionen, kølevarer gik tabt, og betalingssystemer brød sammen. Den spanske erhvervsorganisation CEOE anslog umiddelbart efter hændelsen, at den ville koste økonomien 1,6 mia. euro i tabt produktion.
Derfor drives elnettet med en stor sikkerhedsmargen. Det forklarer Lene Oddershede, der ud over at være forskningsdirektør i Novo Nordisk Fonden har en ph.d. i fysik fra Syddansk Universitet.
Det begrænser, hvor meget kapacitet der kan udnyttes. Med mere præcise beregninger håber hun, at margenerne kan mindskes, så mere strøm kan transporteres gennem de samme forbindelser, samtidig med at risikoen for nedbrud reduceres.
AI skal give operatørerne overblik
Det er blandt andet de høje sikkerhedsmargener, den kunstige intelligens forhåbentlig skal få stor effekt på.
Operatørerne skal i dag overskue data fra mange forskellige dele af elsystemet og kunne reagere hurtigt, når forholdene ændrer sig. AI-modellerne skal kunne samle informationerne til et mere præcist billede af nettets tilstand og give et bedre grundlag for at vælge, hvordan det skal styres.
Modellerne skal bygge videre på eksisterende matematiske og fysiske beskrivelser af elnettet og trænes til at forbedre beregningerne.
“Det skal stadigvæk være mennesker, der tager beslutningen,” understreger Lene Oddershede.
For Nordens virksomheder handler potentialet både om at undgå produktionsstop og om at mindske udgifterne til strøm. Lene Oddershede fremhæver elpriserne som en væsentlig udfordring for europæisk industri i konkurrencen med virksomheder i USA og Kina.
“Hvis vi kan få priserne ned bare 5 eller 10 pct., vil det gøre en kæmpe forskel for vores konkurrenceevne.”
Mere end forskning
De gevinster forudsætter, at forskernes løsninger bliver taget i brug. Derfor har projektet samlet 16 organisationer i et advisory board, der løbende skal rådgive forskerne og præge projektets retning.
Her sidder blandt andre Danfoss, Siemens Energy, Hitachi Energy og Ewii sammen med netoperatører som Energinet, Statnett og franske RTE samt myndigheder og forskningsinstitutioner. Samarbejdet skal sikre, at løsningerne tager højde for de udfordringer, de senere skal bruges til at håndtere i praksis.
For fonden har det været centralt at få aftagerne med fra begyndelsen, så forskningen tager udgangspunkt i de udfordringer, de skal løse i den daglige drift.
Hun understreger, at der er et vanskeligt skridt fra at udvikle en løsning på et universitet til at overbevise dem, der har ansvaret for strømforsyningen, om at bruge den. Derfor skal samarbejdet også være med til at sikre, at resultaterne kan omsættes til værktøjer, operatørerne har tillid til.
“Det er virkelig vigtigt for os, at det her ikke bare bliver et fritsvævende forskningsprojekt, som resulterer i nogle publikationer,” siger hun og tilføjer:
“Det er nødvendigt, at de resultater bliver samlet op af de rigtige modtagere og kommer ud og bliver brugt i bl.a. det danske energinet.”
Det fireårige forskningsprojekt ændrer heller ikke på, at det fortsat haster med at udbygge elnettet.
Arbejdet med nye kabler og forbindelser skal foregå sideløbende med udviklingen af bedre styring, mener hun.
“AI4Grids skal ikke være en sovepude i forhold til at investere i et nyt energinet,” siger Lene Oddershede og tilføjer:
“Men det er jo heller ikke i morgen, at vi bygger et helt nyt elnet.”
