BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Ung virksomhed med Skype-stifter og Ikea i ryggen vil dræbe behovet for at eje kontormøbler
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Kontorstolen skal lejes frem for ejes. Det er forretningsmodellen for det unge selskab Nornorm, der udlejer komplet kontorindretning. Skype-stifter i ledelsen og Ikea som finansiel støtte skal sikre volumen fra begyndelsen

Hos det stockholmske kontorhotel Epicenter begynder en ny model for kontormøblering at vokse frem. Lejede kontorstole fra Herman Miller og træskriveborde fra Hay breder sig på etagerne i bygningen domineret af glasvægge.

De er lejet hos det et år gamle selskab Nornorm, der på abonnementsbasis designer og udlejer komplette kontorindretninger. Kunderne betaler pr. kvadratmeter hver måned, og funktionerne i kontorløsningerne kan tilpasses og skaleres i takt med, at virksomhedens behov ændrer sig. Til gengæld kan du ikke bare vælge, at virksomheden skal have blå borde eller røde stole Anders Jepsen, stifter, Nornorm

Medstifter af selskabet Anders Jepsen fortæller, at fokus fra begyndelsen har været at skabe et bæredygtigt alternativ til den traditionelle model, hvor virksomheder selv køber kontormøbler. Det alternativ er Nornorms 50 medarbejdere nu ved at udbrede i lande fra USA til Finland.

“Den lineære model nærmer sig sin afslutning, og det skal der findes en løsning på. Ud fra et bæredygtighedsperspektiv er vores styrke, at vi tager ansvar for møblerne, fra de bliver skabt, til de ikke kan bruges,” siger han og tilføjer, at Nornorm i samarbejde med producentpartnerne reparerer og servicerer de udlejede møbler, mens selskabet fortsat arbejder på sin komplette strategi for bæredygtighed.

“Vi har CO2-data på møblerne og en QR-kode, der fungerer som et produktpas, hvor vi kan følge det enkelte produkt gennem hele levetiden. Og så har vi gjort en stor indsats i at vælge møbler, der har et tidløst design. Vi skal væk fra fast-fashion-tankegangen, hvor møbler bliver smidt ud eller solgt, når der kommer en ny model på markedet, eller virksomheden skifter kontor,” siger Anders Jepsen.

Digital filosofi

Den tilgang passer ind hos Epicenter, hvor mere end 50 teknologivirksomheder i vækstfasen holder til.

“Det er virksomheder, der ikke ved, om de er 5, 50 eller 500 medarbejdere, når året er gået. Derfor fungerer de ikke i traditionelle kontorer. De har brug for langt større fleksibilitet, og det gælder også på møbelsiden,” fortæller adm. direktør for Epicenter, Patrick Mesterton og fortsætter:

“Det skulle være hyperfleksibelt og med dokumenteret ansvar for miljø og klima, for det er vigtige elementer for os og medlemmerne,” fortæller Patrick Mesterton og tilføjer, at det indtil videre er 3000 ud 50.000 kvm hos Epicenter, der er møbleret gennem Nornorm.

Det tal, regner han med, er steget voldsomt indenfor et år, og Epicenter er i gang med at rulle tilbuddet ud til medlemmer i Norge og Finland, hvor selskabet også driver kontorhotel. Udlejer kontorindretninger for arealer ned til 80 kvm og op til over 5000 kvm. Kunderne betaler pr. måned, og prisen afhænger af indretningens form og tæthed. I samarbejde med kunden designer Nornorm først indretningen som en 3D-model. Herefter bliver møblerne leveret og serviceret af Nornorm.

Nornorms kunder får en 3D-designet model af kontorarealet, så de selv kan have indflydelse på indretningen og hvilke møbler, der skal fylde lokalet.

“Til gengæld kan du ikke bare vælge, at virksomheden skal have blå borde eller røde stole. Vi ønsker at begrænse antallet af produktvarianter, da det underminerer mulighederne for en cirkulær model som vores. Hos os får man således ikke 200 farvevarianter at vælge mellem, men det er så den pris, man må leve med som virksomhed, hvis man ønsker at bidrage til en cirkulær økonomi,” fortæller Anders Jepsen.

Marked i vækst

Hans partner Jonas Kjellberg, medstifter og tidligere direktør i Skype, har lavet en lang række investeringer i virksomheder som Zalando og måltidskasseselskabet Hello Fresh.

Ifølge ham kommer den fleksible kontorindretning også til at påvirke medarbejdertrivslen i virksomheder markant.

“Ifølge forskning fra det amerikanske arkitektinstitut Steelcase er op mod 85 pct. af de arbejdende på den ene eller anden måde utilfredse med det fysiske kontormiljø, bl.a. fordi det er statisk. Markedsandelen for fleksible kontorer som kontorfællesskaber stiger også og har i London været op mod 31 pct. i 2020,” siger Jonas Kjellberg.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
21. sep 2021