Den norske regering har sat foden på speederen i ræset om at kunne levere kritiske mineraler og råstoffer til den grønne omstilling.
Det går så hurtigt, at kritikere som kapitalforvalteren Storebrand og Verdensnaturfonden (WWF) i Norge kalder det en forhastet proces.
Tilladelser bliver givet, før konsekvenserne kendes, og kommercielle interesser får lov til at kortlægge områder og indgive planer for udvinding, hvilket burde være en opgave for staten og forskere, mener kritikerne.
“I Norge sker tingene meget, meget hurtigt, der er fuld speed på processen,” siger Emine Isciel, chef for klima og miljø hos Storebrand.
“Vi stiller et stort spørgsmål ved, at selskaberne selv skal indhente viden om minedrift på dyb havbund. Det er jo selskaber, der har en klar egeninteresse i minedriften,” siger hun og tilføjer:
“Vi ved alt for lidt om den dybe havbund og de påvirkninger og risici, som mindedrift på havbunden indebærer,” siger Emine Isciel og henviser bl.a. til en ny opdagelse i sommer, hvor internationale forskere har påvist, at metalliske mineraler producerer ilt ca. 3,9 km under havets overflade.
I juli valgte store forsikrings- og genforsikringsselskaber som blandt andre Swiss Re, at man ikke vil forsikre selskaber med aktiviteter inden for minedrift på dyb havbund.
Ifølge WWF’s generalsekretær, Karoline Andaur, har processen været “en forvaltningsskandale uden sidestykke”. Derfor lagde organisationen i maj sag an mod den norske stat.
Staten lytter ikke til sin egen myndighed, Miljødirektoratet, der i et høringssvar tydeligt har advaret regeringen om minedrift på dyb norsk havbund, lyder begrundelsen for søgsmålet.
“Forskerne siger, at havbundsmineraler ikke er en forudsætning for grøn omstilling
Emine Isciel, chef for klima og miljø, Storebrand Asset Management
I 2023 fastslog Miljødirektoratet, at konsekvensudredningen ikke gav beslutningsgrundlag til at åbne for minedrift, da den “viser væsentlig manglende viden om natur, teknologi og miljøeffekter. Desuden indeholder den ikke vurdering af, om, eventuelt hvor og hvordan, det er muligt at drive mineraldrift på en ansvarlig og miljømæssig bæredygtig måde”.
Alligevel har regeringen sat gang i første koncessionsrunde, hvor selskaber kan søge om udvindingstilladelse til et areal på størrelse med Storbritanniens landareal. Regeringen forventer at give de første licenser, der løber over ti år, i første halvår af 2025.
“Før man giver licenser til kommercielle selskaber, skal videnskaben og neutrale forskningsinstanser stå for en kortlægning og hente den nødvendige viden om konsekvenserne af minedrift. Nu giver regeringen opgaven til små, kommercielle selskaber, der har en økonomisk interesse i sagen,” siger Karoline Andaur med henvisning til, at vidensindsamlingen næppe kan forventes at være objektiv.
Børsen har sendt spørgsmålet videre til regeringen i Norge og har modtaget et mailsvar fra statssekretær Astrid Bergmål (Arbeiderpartiet):
“Forskere har i årtier hentet viden og kortlagt det dybe hav, og i de sidste 15 år har Sokkeldirektoratet på norsk kontinentalsokkel gjort det samme. Undersøgelserne fortsætter, selvom der nu er åbnet for minevirksomhed på havbunden i det åbne område. De kommercielle selskabers aktiviteter vil supplere den forskning, der udføres i statsligt regi. Data skal deles med myndighederne.”
“Vi ved alt for lidt om den dybe havbund og de påvirkninger og risici, som mindedrift på havbunden indebærer
Emine Isciel, chef for klima og miljø, Storebrand Asset Management
I mailen skriver Astrid Bergmål også, at “verden har brug for mineraler i overgangen til lavudledningssamfundet”, og da udvinding af mineraler i dag i høj grad er koncentreret til et fåtal lande og selskaber, skaber det “en sårbar forsyningssituation for Vesten”.
Ifølge hende har Norge “en lang og stolt tradition for forsvarlig og vidensbaseret ressourceforvaltning”, der skal ligge til grund for, “om vores havbundsmineralressourcer kan bidrage til at dække mineralbehovet fremover”.
Regeringen ønsker ifølge Astrid Bergmål “en trinvis og ansvarlig udvikling af havbundsmineralaktiviteten på norsk kontinentalsokkel”.
Den første fase vil bestå af kortlægning og søgning efter mineraler, som regeringen mener, har en “ringe miljøpåvirkning”.
“Inden en eventuel udvinding kan påbegynde, kræves det, at staten godkender en udvindingsplan udarbejdet af rettighedshaverne (selskaberne, der søger licens, red.).”
Sagen mod den norske regering skal prøves for retten til november, men skulle WWF vinde sagen, er Karoline Andaur langt fra begejstret:
“Så vil licenserne i princippet være ugyldige, men sagen kan trække ud i flere år, og den norske stat kan anke sagen. Så man når at gøre meget skade, før sagen er endelig afgjort,” siger Karoline Andaur.
Ifølge Storebrand har forskere påpeget, at råvaremanglen til den grønne omstilling slet ikke er så massiv, som mange påstår.
“Forskerne siger, at havbundsmineraler ikke er en forudsætning for grøn omstilling. I en aktuel rapport fra EU fremgår det, at blandt de mineraler, der findes på havbunden, er det kun kobolt, der anses som moderat kritisk for den grønne omstilling. Andre mineraler som kobber og nikkel har man nok af, vurderes det,” siger Emine Isciel og forklarer, at man dels kan udvinde mere eller reducere brugen i andre industrier og overføre mineraler til “kritiske” grønne sektorer.
