ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Brændstoffirma kalder det selv et paradoks: Kortlægger rolle i sort branche

Monjasa, der leverer brændstof til skibe, har for første gang fået tal på klimaaftrykket, mens konkurrenten Bunker Holding arbejder på strategi

Alle skal forstå et klimaregnskab, hvis aftrykket skal ændres, mener driftsdirektør Svend Mølholt (t.v.) og bæredygtighedsdirektør Jesper Nielsen hos Monjasa. Foto: Michael Drost-Hansen
Alle skal forstå et klimaregnskab, hvis aftrykket skal ændres, mener driftsdirektør Svend Mølholt (t.v.) og bæredygtighedsdirektør Jesper Nielsen hos Monjasa. Foto: Michael Drost-Hansen Michael Drost-Hansen

Det er ikke første gang, Svend Mølholt får spørgsmålet. Faktisk har han og flere i ledelsen stillet sig selv det samme. Hvilken berettigelse har en virksomhed, der lever af at levere fossile brændsler til skibe verden over, i den grønne omstilling?

Bl.a. derfor gik bunkerselskabet Monjasa med base i Fredericia og en omsætning på 13 mia. kr. i 2020 i gang med at søge svar på spørgsmålet.

“Der er et indbygget paradoks, men det fritager ikke nogen fra at tage et ansvar. Og heller ikke os, selvom vi lever af at levere olie eller energi til at holde verdenshandelen kørende. Vi ønsker ikke at fortælle, at vi er den grønne omstilling eller kan producere det, der skal til i den grønne omstilling,” siger driftsdirektør Svend Mølholt.

Hvis vi alle ønsker at påvirke vores klimaaftryk, skal vi lære, hvor vi som individer kan gøre en forskel. Hvis du skal læse et CO2-aftryk på skjorten fra Zara, er det en forudsætning, at alle forstår, hvordan det regnestykke er lavet. Der har vi en relativ stor brik i det puslespil, og den forstår vi nu

Svend Mølholt, driftsdirektør, Monjasa

Med rådgivning fra konsulenthuset Deloitte har Monjasa som en af de første i industrien af brændstofleverandører fået lavet et CO2-regnskab og en bæredygtighedsrapport, der skal sikre rammerne for den omstilling, som den globale skibsfart står over for. Ved bl.a. at få et udgangspunkt for virksomhedens fulde klimaaftryk tager “vi lidt mere medansvar i den transition”, mener Mølholt.

“Hvis vi alle ønsker at påvirke vores klimaaftryk, skal vi lære, hvor vi som individer kan gøre en forskel. Hvis du skal læse et CO2-aftryk på skjorten fra Zara, er det en forudsætning, at alle forstår, hvordan det regnestykke er lavet. Der har vi en relativ stor brik i det puslespil, og den forstår vi nu.”

Pres udefra

Kortlægningen er en reaktion på et pres, der formentlig bare vokser de kommende år, hvor investorer, banker og ikke mindst yngre ansatte spørger ind til og stiller krav til Monjasas rolle. Selv Mølholts søn på 11 år kender FN's verdensmål og er blandt de kritiske røster.

Også hos Bunker Holding, der er verdens største leverandør af skibsbrændstof, er det især de finansielle partnere, der efterspørger data på selskabets CO2-udledninger, skriver Christoffer Berg Lassen, kommerciel direktør i Bunker Holding i et skriftligt svar.

Bunker Holding har endnu ikke et decideret regnskab over selskabets egen klimabelastning, men er i gang med at udvikle en konkret strategi sammen med Boston Consulting Group for, hvordan “erfaringer med at rådgive vores kunder i forhold til deres omstilling til grønnere brændstoffer” kan bruges til en konkret CO2-regnskab for virksomheden selv.

Selskabet forsyner bl.a. Molslinjen med HVO biodiesel på Fanø-overfarten, mens et samarbejde med Nordhavn arbejder med at ombygge skibsmotorer til at kunne afbrænde alternative brændstoffer. Ifølge Berg Lassen har Bunker Holding et særligt ansvar som markedsledende.

“Derfor har vi også nedsat en intern taskforce i rådgivningen af de grønne alternativer. På den måde sikrer vi vidensdeling til vores kunder om tilgængeligheden og optimeringen af de eksisterende grønne produkter, som på den korte bane er biodiesel, LNG og biofuel og på langt sigt ammoniak, metanol og hydrogen,” skriver han.

Kritik af industrien

Som leverandører til rederier verden over befinder bunkerselskaberne sig midt i en industri, der i flere år har fået på puklenfor ikke at reagere hurtigt nok på klimaforandringerne. Ikke mindst på den politiske scene, hvor beslutninger træffes i det internationale søfartsorgan IMO med et væld af modsatrettede interesser, hvilket har fået EU til at lave regionale regler for at presse på. Skibsfarten står bl.a. til at blive en del af EU's CO2-kvotesystem efter i årevis sammen med luftfarten at have undgået afgifter.

19

mio. ton CO2 udledte Monjasa samlet i 2020

Trægheden har fået Mærsk-topchef Søren Skou til at slå et slag for en global CO2-skat for skibsfarten, mens danske rederier, herunder også Monjasa, har en ambition om at være CO2-neutrale i 2050, hvilket også tæller en række andre internationale rederier.

Monjasa har i flere år arbejdet med forskellige greb for at sikre en ansvarlig virksomhedsdrift. Siden 2014 har ISO-certificeringer på bl.a. energi, miljø samt sundhed og sikkerhedhjulpet til med at skubbe til forbedringer hvert år.

Afhængige af hinanden

Jesper Nielsenblev i år udpeget som ny bæredygtighedschef hos Monjasa. Ifølge ham er den nye bæredygtighedsrapport udtryk for, at der er blevet ryddet op. Han deler ikke fuldstændig Mølholts analyse om paradokset. Ofte bliver det glemt, at skibsfart er det mindst klimabelastende transportmiddel, når man sammenligner med fly og lastbiler, påpeger han.

“Jeg er blevet for gammel til at komme på arbejde og lade som om. Det skal give mening. Kan man have det her job i den her industri? Det kan man i hvert fald. Hvis man vil være med til at skubbe til en udvikling, skal man gøre det indefra,” siger han.

Kortlægningen af Monjasas CO2-aftryk blotlægger med al tydelighed, hvor afhængige olieselskaber, bunkerselskaber og rederier er af hinanden, når klimabelastningen skal ned.

“Vores rolle er todelt. Vi står i midten af en værdikæde, hvor vi ikke handler icebergsalater. Vi handler fossile brændstoffer, og det betyder, at der følger emissioner med. Hvis den industri skal påvirkes i positiv retning, skal vi have et uniformt sprog, så vi kan italesætte det,” siger Jesper Nielsen.