Bella Center på Amager lagde sidste uge hus til verdens største vandmesse, World Water Congress, hvor politikere, organisationer og virksomheder fra hele verden samledes for at diskutere teknologi, klima og handel.
En af de politikere, der lagde vejen forbi København, var den indiske vandmiljøminister, der mødtes med miljøminister Lea Wermelin (S) for at underskrive en samarbejdsaftale om bæredygtig udvikling af vandsektoren på tværs af landene.
Det dansk-indiske samarbejde fokuserer på vidensdeling, forskning og fælles projekter, men det skal også åbne for eksporten af vandteknologi.
“Vi kan se skridt for skridt, at det er et frugtbart samarbejde, vi har med Indien. Det er sigende, at så stort et land vælger Danmark som grøn samarbejdspartner. Vi er det første land, de har valgt til den type samarbejde, og som Narendra Modi (Indiens premierminister,red.) sagde, da han var på besøg her: “Denmark has the skills, India has the scale,” fortæller Lea Wermelin.
Danskevirksomheder har seksdoblet investeringer i Indien over de seneste 15 år. Indiener nu det land, hvor danske virksomheder har næstflest ansatte. 2021var rekordår, og dansk eksport nåede næsten 20 mia. kr. Indiskøkonomi er over de seneste 20 år vokset med 6,5 pct. om året. Tagesder højde for købekraft, har kun USA og Kina større økonomi end Indien.
Samarbejdet med Indien skal ses i lyset af, at regeringen sidste år præsenterede en plan for en fordobling af eksporten af dansk vandteknologi frem imod 2030, hvor Danmark efter planen øger eksporten fra nuværende 20 til 40 mia. kr.
I har sat et meget konkret mål for, hvor meget dansk vandteknologi der skal eksporteres. Har I så også sat et mål for, hvor meget af den eksport der skal til Indien?
“Vi har ikke sat konkrete tal på, nej. Men da jeg mødtes med den indiske minister på vandmessen, blev vi vist rundt i den danske pavillon. Det var meget sigende, at den skala, de arbejder med, er eksempelvis millioner af vandmålere – mange millioner. Derfor kan en enkelt ordre være af en helt anden betydning end så mange andre steder,” siger miljøministeren.
Den indiske regering er for tiden i gang med at etablere vandforsyninger til 90 mio. husstande, og det er et af de steder, hvor dansk vandteknologi kunne gøre en forskel. En af de virksomheder, den dansk-indiske delegation besøgte, var Kamstrup, der producerer netop vandmålere.
“Vi er helt sikre på, at vi kan hjælpe inderne med de højteknologiske løsninger, vi har,” siger salgsdirektør i Kamstrup Per Trøjbo.
Selvom Kamstrup og andre danske virksomheder står klar med viden og løsninger, så kan det være svært at få eksporten op i gear. Indien har nemlig nogle meget høje afgifter på import, der ligger på mellem 20 og 60 pct. på f.eks. elektronisk udstyr og legetøj.
“Inderne skal selvfølgelig være villige til at betale for vores løsninger, og når der kommer den her store afgift på vores produkter, så bliver det rigtig dyrt. Vi ser desværre importafgiften som en kæmpe barriere for at eksportere mere,” siger Per Trøjbo.
Salgsdirektøren ser, trods høje importafgifter, et stort potentiale i Indien, hvor Kamstrup har haft en afdeling siden 2017. Her har den østjyske virksomhed bl.a. været med til at opbygge en bæredygtig vandforsyning i byen Shirpur, der har været med til at reducere byens vandforbrug med en tredjedel.
Kamstrup vil gerne levere højteknologisk vandteknologi til Indien, men lige nu mener Per Trøjbo ikke, at det er realistisk. Den danske teknologi er, i indernes øjne, for dyr, og det får dem til at kigge på mindre avancerede løsninger.
“Hvis man skal konkurrere, er de her afgifter en enorm udfordring. Det er et sted, hvor jeg mener, at man virkelig skal slå til politisk. Det ligger på politisk niveau, om man kan fremme en grønnere verden og et grønnere Indien, for det kræver, at man sænker afgiften på grønne teknologier udefra,” siger Per Trøjbo.
Miljøministeren er enig i, at udfordringerne også skal løses på politisk niveau.
“Vi må hele tiden have en dialog med de danske virksomheder, hvis der er benspænd på vejen, som importafgifter kan være. Det kræver også, at de på politisk niveau i Indien har interesse for at intensivere samarbejdet, og det synes jeg, man har kunnet se allerede,” siger hun.
Netop dialog med det store og lettere lukkede indiske marked er, hvad man efterspørger hos Kamstrup. De er nemlig klar med teknologi, som de mener, kan gøre forskellen.
“Det, der står højest på ønskesedlen, er, at der kan komme en dialog på politisk niveau, så man får en forståelse for, hvad højteknologi kan gøre for Indien. De hælder til nogle meget lavpraktiske løsninger, og det kan ikke løse problemet med rent drikkevand derude,” siger Per Trøjbo.
