Danske selskaber er stadig mere bekymrede for forsyningen af energi.
Det vurderer Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister, i en tid hvor virksomheder i langt højere grad skal væk fra brugen af fossil energi, mens grøn strøm fra vind og sol skal ind i elnettet.
“Tonen har ændret sig hos virksomhederne. Fra at elnettet var bøvlet og en omkostning, er det i dag en stor bekymring, hvis der ikke kan sikres nok energi til virksomhederne,” siger han.
“Jeg har haft virksomheder inde på mit kontor, der er bekymrede over elnettet, og som overvejer ikke at investere i Danmark, hvis de ikke kan få forsikring for forsyningssikkerheden.”
Det kan potentielt koste mange penge for en virksomhed, hvis et strømudfald standser produktionen et par timer, mens det formentlig vil skabe irritation i danske husholdninger, hvis der mangler strøm til opladning af f.eks. telefon eller elbil i stikkontakten.
Hele omdrejningspunktet er det danske elnet, der i årtier har sikret danskere og virksomheder en mere stabil adgang til strøm sammenlignet med nabolandene i Europa.
Men kablerne er pressede. Dels af den markante elektrificering af samfundet og skiftet væk fra gas, dels af de kommende store mængder energi fra solceller og vindmøller, der skal understøtte den grønne omstilling.
Bekymringen for en sikker energiforsyning bor ikke kun hos virksomhederne, men fik i november Lars Aagaard til at nedsætte en ny arbejdsgruppe til at udpege de udfordringer, som i dag spærrer for en hurtigere udbygning af elnettet. Gruppen bor under Klimaministeriets nationale energikrisestab, Nekst.
“Elnettet er et stort fokus for regeringen i 2024, hvor vi skal finde nogle løsninger,” siger Aagaard og fortsætter:
“Infrastruktur er blevet en risiko for, om vi kan indfri vores 2030-mål.”
Den større opmærksomhed på elnettet kan mærkes hos N1, der driver og ejer elnettet i 40 pct. af Danmark, primært i Jylland, og leverer strøm til 800.000 husstande.
“Den grønne omstilling i Danmark kan ikke finde sted, uden at elnettet rykker med,” siger adm. direktør Carsten Bryder.
Han peger på en prognose, der sætter udviklingen i perspektiv: Frem mod 2050 vil forbruget af strøm stige med 500 pct. sammenlignet med i dag.
Og det sætter virksomheden på overarbejde, hvis elnettet skal kunne distribuere det øgede forbrug af strøm med elbilernes indtog og endnu flere varmepumper i de danske hjem samt den øgede tilgang af grøn energi fra sol og vind.
“Jeg har haft virksomheder
inde på mit kontor, der er bekymrede over elnettet,
og som overvejer ikke at investere
i Danmark, hvis
de ikke kan få forsikring for forsyningssikkerhedenLars Aagaard (M),
klima-, energi- og
forsyningsminister
“Vi har virkelig travlt. Det er gået fra at blive opfattet som en lidt kedelig støvet butik til at være epicentret for det her. Men vi kan godt følge med efterspørgslen. Det er sjældent os, der bliver flaskehalse i de store projekter. Det kan være lidt sværere med kommuner og lodsejere.”
Mette Rose Skaksen, viceadm. direktør hos interesseorganisationen Green Power Denmark, der organiserer bl.a. elnetselskaberne, taler om en “historisk høj interesse for elnettet”, men oplever ikke et generelt pres fra store kunder, som ikke bliver imødekommet.
Hun peger på, at den danske høje forsyningssikkerhed kan skabe forbavselse, når store projekter ikke med det samme kan kobles til nettet:
“Og at det nogle gange tager noget tid. Der skal graves, søges tilladelser, dialog med lodsejere og kommunale folk. Der er nogle gange den opfattelse, at vi har et net, hvor der altid er ledig kapacitet, som man altid kan blive tilsluttet. Og det er der altså ikke.”
Ifølge Green Power Denmark er der brug for merinvesteringer for 40-46 mia. kr. fra 2024 til 2040 for at tilpasse elnettet det stigende elforbrug.
For et år siden nedsatte N1 en gruppe for at imødegå netop den problematik. Gruppen henvender sig aktivt til producenter af sol, vind eller ladestandere for at blive en del af planlægningen af kommende projekter.
“På den måde kan vi påvirke, hvor projekterne ligger henne, så de bliver placeret mest hensigtsmæssigt,” siger han og peger på, at N1, der er ejet af Norlys, i 2023 afsatte 1,25 mia. kr. til at investere i elnettet.
For to år siden var niveauet i omegnen af 600 mio. kr.
Ladestanderoperatøren Clever er en af de virksomheder, hvor planlægning sikrer en mere glidende adgang til elnettet, påpeger adm. direktør Casper Kirketerp-Møller.
gigawatt vedvarende energi
ventede i efteråret på at blive
koblet på verdens elnet
“Det sker, at vi må sætte færre standere op, end planlagt, men det er mere undtagelsen end reglen,” siger Casper Kirketerp-Møller og peger på, at det i nogle tilfælde kræver flere år, før Clever kan forvente at få plads til nye ladestandere i elnettet.
“Det er vigtigt at kunne kigge et stykke ud i fremtiden, hvis det skal lade sig gøre. Det kræver et større forarbejde.”
Adgangen til elnettet er ifølge bæredygtighedschef i Rockwool Group Anthony Abbot en af de mest underestimerede udfordringer i den grønne omstilling.
Rockwool er i gang med at omstille sine energitunge fabrikker globalt til andre energiformer end gas og kul.
Mens de danske fabrikker kører på biogas, er f.eks. en fabrik i Norge omstillet til at smelte sten med elovne, hvor adgang til elnettet er afgørende. Den teknologi vil blive brugt i andre lande også.
“Køerne vokser mange steder for at blive koblet på elnettet, og det bliver man nødt til at prioritere politisk,” siger han.
Udfordringen bliver understreget i en omfattende rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) i efteråret. Projekter inden for vedvarende energi svarende til 1500 gigawatt ventede i efteråret på at blive koblet til elnettet. Ifølge IEA svarer det til fem gange så meget som den mængde energi fra sol og vind, der blev tilføjet til den globale energiforsyning i 2022.
Stigningen af vedvarende energi giver selvsagt anledning til optimisme, understregede agenturets adm. direktør, Fatih Birol:
“Men den (udviklingen,red.) kan komme i fare, hvis regeringer og virksomheder ikke står sammen om at sikre, at verdens elnet er klar til den nye globale energiøkonomi, som er under hurtig udvikling.”
En del af arbejdet med elnettet og en sikker forsyning af energi handler i stor grad om digitalisering, som også er et stort fokus i bl.a. Danmark. Den danske opstartsvirksomhed Oktogrid arbejder med at digitalisere komponenter i elnettet som transformatorerne, så data kan høstes fra time til time.
Det kan potentielt lette nogle af de nuværende udfordringer, mener adm. direktør Golam Sadeghnia, hvis kundebase lige nu findes i bl.a. Holland, Chile og Italien ud over Danmark.
“Adgang til elnettet er afgørende, og den nuværende ventetid kan få implikationer for, om vi kan følge vores plan
Anthony Abbot, bæredygtighedschef, Rockwool Group
Det seneste år har selskabet ifølge ham oplevet en “stor stigning” i antallet af henvendelser fra forsyningsselskaber og industrivirksomheder.
“Vi bliver nødt til at kunne fjernmonitorere langt mere og have en mere digital tilgang til den infrastruktur, vi har. Det begynder at blive en prioritet hos forsyningsselskaber, men også hos industrien,” siger Golam Sadeghnia.
“Alle de mange komponenter til elnettet er installeret, i en tid hvor internettet ikke fandtes.”
Hos Rockwool ligger en konverteringsplan klar for de 51 produktionsanlæg på verdensplan. Hvor mange, der nu er skiftet over på en anden energikilde end gas og kul, oplyser Rockwool ikke af konkurrencemæssige hensyn.
“Adgang til elnettet er afgørende, og den nuværende ventetid kan få implikationer for, om vi kan følge vores plan,” siger Anthony Abbot.
Hvor kritisk er det her område at få styr på set med jeres øjne?
“For at industriens dekarbonisering kan lykkes, kræver det en tilstrækkelig forsyning af grøn højspændingselektricitet. Hvis ikke udfordringen bliver løst, kan det gøre den grønne omstilling for produktionsvirksomheder mere besværlig, og derfor er det vigtigt at forenkle processerne med at give tilladelser til udbygning af den grønne infrastruktur.”
