NKT-direktør frygter at blive omstillingens flaskehals

Køerne til elnettet vokser. Ikke bare i Danmark, men på tværs af Europa, i USA og i stort set alle andre dele af verden. Hvis elektrificering af gamle industrier og introduktion af nye energikilder skal følge med efterspørgslen, kræver det, at såvel elnettets ejere som leverandører investerer stort.

Den danske gigant inden for området NKT efterspørger nu klare forventninger til området og advarer om, at virksomhedens investeringsvilje er på spil.

“Det er først nu ved at gå op for vores samfund, hvor vigtigt vores elnet er. Det gælder både i Europa og mange andre steder i verden,” siger adm. direktør i NKT Claes Westerlind.

“Samtidig sker det på et tidspunkt, hvor de fleste elnet er blevet så gamle, at de ikke vil være i stand til at klare omstillingen,” konstaterer han og peger på, at Det Internationale Energiagentur, IEA, beregner, at 80 mio. km elnet skal udskiftes inden 2040, hvis verdens klimamål skal fastholdes.

Udover at udskifte aldrende infrastruktur, handler investeringsbehovet om, at presset på elnettene bliver stadigt større, idet elnet verden over skal tilpasses til nye energikilder med større udsving, og at behovet for el vil stige kraftigt, efterhånden som flere industrier skal bruge alternativer til fossile brændstoffer.

Det løber ifølge IEA op i en regning på 600 mia. dollar årligt i ti år. Alene i Europa er op mod halvdelen af elnettene mellem 30 og 40 år gamle og skal derfor snart udskiftes.

På verdensplan – påpeger Claes Westerlind – svarer behovet for nye kabler, transformerstationer, master osv. til den mængde, der allerede eksisterer i dag, og som er opbygget over mange årtier. NKT har derfor brug for vished om, hvilke investeringer der er behov for, mener han.

“Som virksomhed – og som industri, vil jeg mene – er vi klar til at investere. Risikoen er, at vi vælger ikke at investere nok, fordi vi ikke kender behovet og kan se en fremskrivning af efterspørgslen,” advarer Claes Westerlind.

Han understreger, at der ikke er tvivl om efterspørgslen. NKT annoncerede eksempelvis en investering på 1 mia. euro i yderligere produktions- og installationskapacitet sidste år, ligesom selskabet mandag kunne annoncere at have afgivet en ny ordre på et kabellægningsfartøj. Investeringsniveauet risikerer alligevel at blive for lavt, hvis ikke der findes mere detaljerede planer, advarer han.

“Jeg frygter, at utilstrækkelige investeringer hos leverandørerne kan blive en flaskehals for den grønne omstilling. Det ville være en skam. I sidste ende kan det gå ud over hastigheden i den grønne omstilling, hvis man ikke diskuterer og lægger planer på en sammenhængende måde,” siger han og fremhæver både et behov for koordination internt i EU og internationalt.

Virksomheder

NKT Har vundet halvdelen af Europas kabelordrer i år – over 80 mia. kr. i ordrebogen

Man kunne indvende, at I også gerne vil tjene på politiske løfter om investering?

“Ja, det er sandt. Vi har bygget vores virksomhed over de sidste 130 år på at være overbevist om, at elnettene er fundamentale for samfundet. På det seneste er det ikke bare os, der har været af den overbevisning. Samfundet ønsker mere vedvarende energi og mere elektrificering generelt,” påpeger han med henvisning til Det Internationale Energiagenturs konklusioner.

Det er med andre ord ikke vilje, det skorter på, påpeger Claes Westerlind, der har oplevet, at myndigheder og politikere over de senere år er blevet stadig mere lydhøre over for området.

“I begyndelsen af den grønne omstilling har elnettet været et forsømt emne. I dag anerkender politikere gerne, at der er et problem, men at anerkende det og at diskutere det er kun første skridt. Det bliver nødt til at blive til lovgivning, det bliver nødt til at komme til afstemning i parlamenter, og det bliver nødt til at blive til reelle handlingsplaner for lande, for elnet osv.,” opfordrer han.