De er et yndet redskab for danske elselskaber, der kan købe dem for at markedsføre deres strøm som “grøn”, mens kunderne også kan kommunikere om grønt elforbrug. Kort fortalt er certifikaterne et bevis på, at der et sted i verden f.eks. står en vindmølle, der producerer en tilsvarende mængde strøm, som en virksomhed eller person bruger.
Globalt udgør markedet omkring 89,6 mia. kr. og vurderes til at kunne nå op i nærheden af 700 mia. kr. i 2030, vurderer det globale analyse- og rådgivningshus Precedence Research. I Danmark er handlen også omfattende, og tal fra energistyrelsen viser, at der blev importeret 12 mio. certifikater i 2019, mens der blev eksporteret 23 mio.
Ifølge klima- og energieksperter bidrager certifikaterne ikke til mere grøn strøm, og derfor har de ikke nogen reel klimaeffekt. Til gengæld kan de “lulle” forbrugere af strøm ind i den tro, at deres forbrug er klimavenligt – på den måde fjernes fokus fra reelle energibesparelser og mere grøn strøm, lyder kritikken.
De er for billige til at drive opbygningen af mere vedvarende energi. Markedet er i dag drevet af kommercielle vilkår, fordi energien er blevet rentabel og ikke længere kræver statsstøtte. Derfor har certifikater ikke nogen faktuel værdi i den grønne omstilling, lyder eksperternes dom.
Folketinget er i gang med at kigge på en revurdering af certifikaterne, og selv danske elselskaber erkender, at markedet har væsentlige faldgruber. Der er dog intet, der indtil videre tyder på, at markedet helt kan forlades fra dansk side, da det for en stor del er dikteret af EU.
