Brintrøret fra Esbjerg til den tyske grænse er et skridt nærmere at blive til virkelighed efter en ny politisk aftale lægger en større del af risikoen ved projektet over på staten.
Det er resultatet af en aftale mellem regeringen og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, skriver Klima,- Energi- og Forsyningsministeret i i en pressemeddelelse tirsdag.
FAKTA
Grøn brint
- Brint er udset som erstatning for olieprodukter i blandt andet industrien og i den tunge transport, hvor processer ikke uden videre kan elektrificeres.
- Grøn brint udmærker sig ved at være produceret ved hjælp af el fra eksempelvis vindmøller og er en metode til at udnytte energien fra vedvarende energi som et brændsel til alt fra tungt maskineri til transportmidler.
- En del af de planlagte projekter i Danmark er blevet udskudt eller aflyst. Markedsvilkår, regulering, efterspørgsel og usikkerheden om et brintrør til Tyskland har blandt andet påvirket den spirende branche.
Driftsstøtten til projektet øges med 5,6 mia. kr. over 30 år, fremgår det af aftalen.
Det er det såkaldte syvtal, der planlægges fra Esbjerg østpå til Vejen og sydpå til den tyske grænse, som nu får mere statsstøtte. Røret skal forbinde danske brintproducenter med kunder i den tyske industri, der vil omstille produktionen til grøn brint efterhånden som produktionen bliver etableret.
“Vi går ind i projektet med åbne øjne, brintmarkedet er stadig umodent og et brintrør er et stort projekt med flere risici. Men Syvtallet skal bygges. For en grønnere og mere sikker fremtid og for en ny lovende dansk eksport,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Spiller bolden tilbage
Aftalen indgås efter flere virksomheder i branchen har påpeget, at den økonomiske risiko ved at forpligte sig til at bruge brintrøret har været for stor. Netop bookingen af plads i røret skal foregå dette efterår før den endelige forretningscase for røret kan laves.
Samtidig med at tilskuddet øges, skal virksomheder nu kun binde sig økonomisk for 0,1 GW selv om de skal booke mindst 0,5 GW i røret. Samtidig udskydes fristen for, hvornår virksomhederne skal lægge den økonomiske garanti, så den nu kan vente til 1. januar 2028.
"Dette vil give dem større markant større sikkerhed for, om røret bygges, samt hvad det koster dem at bruge røret," hedder det i ministeriets pressemeddelelse.
Blandt kritikerne har været adm. direktør Jacob Krogsgaard fra Everfuel, der står for et af de fem projekter, der står til at levere brint til Tyskland gennem brintrøret.
“Øvelsen er at få fem projekter i Danmark synkroniseret tidsmæssigt til at udvikle projekter og forpligte sig til at bruge brintrøret. Og så mangler vi den sidste krølle, at tysk industri skal forpligte sig til at aftage brinten,” sagde han i begyndelsen af september til Børsen, hvor han betegnede situationen alvorlig.
I dag har han svært ved at finde rosende gloser nok efter dagens aftale.
"Jeg synes denondelynemig, at de nu får tjekket ind og taget det ansvar, som staten bør gøre. Det kan jeg kun rose hele banden for," siger han.
Han havde gerne have haft, at aftalen landede tidligere, og konstaterer, at situationen er "presset". Alligevel kalder han aftalen vigtig.
"Det viser, at brintinfrastruktur er absolut nødvendig for at få den sidste del af den grønne omstilling til at lykkes og få Europa gjort gjort selvforsynende af grøn energi," siger direktøren.
Tidligere klimaminister og nuværende energiordfører for Moderaterne, Lars Aagaard peger på, at det nu er op til virksomhederne at booke kapacitet nok til at gøre røret til virkelighed.
”De dele af Danmark, som huser det meste af vores vedvarende energi, skal også have bedre muligheder for at høste frugterne, der følger med. Eksport af grøn brint via rør til Tyskland er et blandt flere svar på den udfordring. Med aftalen er bolden nu tilbage til de virksomheder, der har ønsket røret. Jeg glæder mig til at følge, om de leverer på deres del af opgaven. At booke kapacitet, så vi kommer helt over målstregen,” siger han ifølge meddelelsen.
Opdateres
