Om under fire måneder skal op mod 40.000 danske virksomheder selv sikre og betale for, at deres emballage bliver genanvendt med det såkaldte producentansvar fra EU.
Alle de omfattede virksomheder skulle ved udgangen af august have registreret sig hos myndighederne og indberettet deres mængde af emballage, men blot en brøkdel af dem har gjort det inden deadline med kun 5000 ud af de 40.000.
Skiftet er estimeret til fra næste år at koste virksomhederne ca. 2,3 mia. kr., men i lyset af et stigende antal udfordringer og den manglende registrering anbefaler en af producentansvarets mest erfarne aktører nu, at man udskyder implementeringen – og dermed også regningen.
“Den bedste løsning vil være at udskyde implementeringen af producentansvaret for emballage til 2026,” lyder meldingen fra Morten Harboe-Jepsen, der er adm. direktør i Emballageretur.
Producentansvaret er i udgangspunktet lovpligtigt, og Miljøstyrelsen har tidligere varslet politianmeldelse og bødestraf til de, som ikke har ladet sig registrere eller indberette, idet registreringen blandt andet skal sikre, at milliardregningen fordeles retmæssigt mellem de involverede aktører.
“Vi er fuldstændigt uforstående, og det her bliver hammerdyrt
Andreas Hastrup Clemmensen, chefkonsulent, Dansk Erhverv
Men lige nu står de virksomheder, som lovlydigt har registreret sig, til at betale hele regningen. Med andre ord betaler man altså for at overholde loven, fortæller Morten Harboe-Jepsen.
“Virksomhederne hæfter kollektivt. Hvis man ikke er registreret, kan man ikke stilles til ansvar. Så de, der har registreret sig, står med hele ansvaret – både det praktiske og det økonomiske. Det er naturligvis ikke holdbart.”
Emballageretur står ikke alene med kritikken af det forestående producentansvar. Det har nemlig været flittigt omtalt de seneste uger, hvor skiftende problemstillinger har presset sig på.
mia. kr. var omkostningerne forbundet med producentansvaret indledningsvist estimeret til at koste virksomhederne
Den foreløbige kulmination var alligevel i august, da Miljøministeriet indsendte et lovforslag, der ifølge flere af landets erhvervsorganisationer afveg betydeligt fra den politiske aftale, man sammen med et bredt, politisk flertal havde hilst velkomment tilbage i 2022.
“Vi er fuldstændigt uforstående, og det her bliver hammerdyrt,” sagde Andreas Hastrup Clemmensen, chefkonsulent i Dansk Erhverv, til Børsen i forlængelse af det indsendte lovforslag.
Særligt uforstående var man over for, at det bliver landets kommuner, der i en overgangsperiode skal rapportere om indsamlingen og omkostningerne forbundet med håndteringen af affaldet – uden at det er specificeret hvordan eller i hvilket format.
Det betyder, at regningen på 2,3 mia. kr., virksomhederne var blevet varslet, ifølge erhvervsorganisationen ikke længere er gældende og nu risikerer at blive væsentligt dyrere.
Ud over det tvivlsomme antal indregistrerede virksomheder vækker udsigterne til øget bureaukrati og gebyrer altså også bekymring. En udskydelse af implementeringen af lovgivningen vil give et bedre slutprodukt, mener Morten Harboe-Jepsen.
“Det vil skabe bedre rammer for alle, idet der er længere frister for at få de svar, man endnu mangler, ligesom det giver arbejdsro, så der kan træffes de gennemtænkte og rigtige beslutninger.”
At udskyde producentansvaret til 2026 vil imidlertid også betyde, at Danmark overtræder den frist, EU-Kommissionen har fastlagt. Blandt andet derfor afviser miljøminister Magnus Heunicke (S), at anbefalingen bliver en realitet.
“Vi er i kredsen af partier bag aftalen enige om, at producentansvaret skal starte fra den 1. oktober 2025. Det er allerede senere end EU-Kommissionens frist, som er den 1. januar 2025, og det ønsker vi ikke at udskyde længere,” skriver han i et mailsvar til Børsen.
Ministeren anerkender samtidig branchens bekymringer, men understreger, at “det her er vigtigt nok til, at branchen kan nå at komme i mål, hvis man lægger alle kræfter i,” og at det er et fælles ansvar for landets virksomheder at sikre, at alle registrerer sig.
Med henblik på om man med føromtalte politianmeldelser og bødestraffe har i sinde at intensivere jagten efter de virksomheder, der endnu ikke har ladet sig registrere, henviser Magnus Heunicke til den politiske aftale, hvori det står, at tilsynet skal styrkes.
