Den midtjyske tankvognproducent VM Tarm er en industrivirksomhed med 250 ansatte. Metal, transport og højt energiforbrug. Umiddelbart lyder det som et selskab, der i høj grad vil blive påvirket af den fremtidige CO2-afgift, regeringens ekspertgruppe tirsdag er kommet med forslag til.
Men det er ikke tilfældet, lyder det fra ejerleder i VM Tarm, Holger Ross Lauritsen.
I hvert fald ikke direkte, da virksomheden de seneste år har arbejdet systematisk med at sænke sin CO2-udledning.
“De har ikke hele historien med, for der er et aspekt i, at når vi bliver presset til at producere klimavenligt, så tuner vi hele produktionsapparatet til en fremtid, der kommer til at dominere hele verden
Holger Ross Lauritsen, ejerleder, VM Tarm
Selskabet køber certifikater for grøn strøm, får CO2-neutral fjernvarme og har elektrificeret det meste af sin køretøjsflåde. Det første CO2-regnskab viser derfor kun en direkte udledning på 18 ton CO2 i 2021. Med ekspertgruppens første model til en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton, vil det betyde, at der lander en ekstraregning på 13.500 kr. i postkassen, hvis afgiften vedtages.
Hvad kommer du til at gøre fremadrettet for at forberede virksomheden, til når afgiften rammer?
“Det er ikke det beløb, der betyder noget. Vi er jo allerede i gang med på alle måder at reducere vores CO2-udledning. Jeg har til gengæld fået en forespørgsel på klimaaftrykket fra en tankvogn, hvor de indirekte udledninger gennem vores leverandører også skal tælles med. Det gør også, at vi kan træffe valg ift. hvor store udledninger, vores samarbejdspartnere har,” siger Holger Ross Lauritsen og fortsætter:
“Min grundlæggende holdning er, at der skal være en høj og ensartet CO2-afgift. Det er ud fra de betragtninger, at hvis man har forstand på markedskræfter, så er det den billigste måde at nå klimamålene på. Det må næsten være indlysende nu.”
ton CO2 udledte VM Tarm i 2021
Er det så en høj afgift, der bliver foreslået i de tre modeller?
“Jeg har meget svært ved at vurdere det, for det er svært at finde ud af, hvordan det påvirker os konkret. Men man må gå ud fra, at økonomerne ved, hvad der skal til for at vi når de klimamål, vi har,” siger han og bemærker, at afgiften kan være omkostningsneutral, hvis pengene bliver kanaliseret tilbage til erhvervslivet.
“Men det skal ikke ske med støtteordninger, man kan søge. Det kunne med fordel være en reduktion i skat på arbejde. Hvis man gør det billigere at bruge arbejdskraft vil det fremme reparation og service ift. til levetid på produkter, og det er også et vigtigt element i den grønne omstilling.”
Forstår du, hvad CO2-afgiften kommer til at betyde for jeres virksomhed i sin helhed?
“Altså det bilder jeg mig ind, at jeg gør. For det betyder noget for vores energiforbrug, men også når vi køber materialer fra andre virksomheder, der også bliver pålagt afgiften. Der ser vi nok ind i, at prisen på nogle materialer bliver højere.”
Den midtjyske ejerleder mener dog også, at man fra ekspertgruppens side bør have fokus på de følgeeffekter, en skrap CO2-afgift kan medføre.
Hvad er det vigtigste, man skal tage højde for i forhold til erhvervslivet ved fastlæggelse af afgiften?
“Der er brug for, at økonomerne har hele historien med, og det har de ikke. Der er et aspekt i, at når vi bliver presset til at producere klimavenligt, så tuner vi hele produktionsapparatet til en fremtid, der kommer til at dominere hele verden. Det er en måde at komme foran. Der var også engang, hvor folk kritiserede skrappe miljøkrav i Danmark, men i dag tror jeg, at de fleste vil synes det er en fordel. Vi er på grund af det blevet gode til biogas og gyllehåndtering, og det er løsninger vi i dag kan eksportere til hele verden.”
Det argument kan man bl.a. læse om i bogen “The Brussels Effect” af Anu Bradford. Her beskrives det bl.a., hvordan EU’s høje krav til miljø, produktsikkerhed osv. har været en stor fordel for den europæiske industri, fordi den tidligt har lært at producere i henhold til krav, som senere blev indført i resten af verden.
